Stressekspert: Gymnasieelever skriger på mobilregler

Kan man på bare fire uger give en gymnasieklasse bedre digitale vaner og skabe øget koncentration og fordybelse?

Ja, lyder det klare svar fra stressekspert og coach Thomas Pape.

Han har netop afsluttet et eksperiment i 2.b på Århus Statsgymnasium. I fire uger har han fulgt de 24 elever. Han har testet og interviewet dem før og efter, lavet øvelser med dem og sat grænser for brugen af deres mobiltelefoner – både i undervisningen og hjemme.

Han er ikke kommet til bunds i alle resultaterne fra forsøget endnu, men billedet er ikke til at tage fejl af: Der er sket et kraftigt fald i elevernes internetafhængighed, og næsten alle oplever, at de er blevet gladere, mere engagerede og motiverede, bedre til at fordybe sig og sover bedre.

”Det viser, at små ændringer kan få en stor effekt. Det er ikke rocket science det her. Tænk hvis erfaringerne fra denne ene klasse kan sprede sig til hele gymnasiet og videre til mange gymnasier?” siger Thomas Pape.

Stort ubevidst forbrug
Idéen til eksperimentet er udsprunget af de mange samtaler, Thomas Pape har haft med gymnasieelever og andre unge i sin stressklinik i Aarhus. Her oplever han igen og igen, hvordan de unges store, ubevidste forbrug af digitale medier har negative konsekvenser både fagligt og personligt.

”Stort set ingen unge er bevidste om, hvor meget mobilen og de sociale medier fylder i deres hverdag. I alle samtaler i dag kommer jeg ind på deres mobilvaner, fordi det har en så massiv indflydelse på deres liv,” siger Thomas Pape, der er uddannet fysioterapeut.

De unge har blandt andet svært ved at fordybe sig, koncentrere sig i længere tid ad gangen og gøre ting færdige – og dermed påvirkes deres læring og præstationer.

”Vi er nødt til at indse, at der er en sammenhæng mellem elevernes storforbrug af digitale medier og deres læring og præstationer ved eksamen. Det potentiale, mange af dem har, får de ikke forløst,” siger Thomas Pape, der understreger, at han på ingen måde er imod digitale medier.

Men behovet for gode digitale vaner har aldrig været større, fastslår han.

”De unge i dag bliver kaldt digitalt indfødte, men de er ikke digitalt kompetente. Det er to vidt forskellige ting, siger Thomas Pape.

Spotify, tv og tysk stil
Ifølge Thomas Pape er det småt med systematiseret og praksisbaseret viden om, hvad elevernes store forbrug af digitale medier har af konsekvenser for deres mentale trivsel og læringsudbytte. Men enkelte forskningsundersøgelser, blandt andet en fra Western Carolina University i USA fra 2015, viser, at studerende lærer 10-20 procent mindre, hvis de bliver forstyrret tre gange af deres telefon i løbet af 10 minutter.

Under eksperimentet i 2.b på Aarhus Statsgymnasium lavede han et tilsvarende forsøg, hvor nogle elever blev forstyrret med sms’er, mens de så en film. Bagefter skulle alle i klassen svare på en række spørgsmål. De elever, der ikke blev forstyrret, fik 89 procent rigtige, de elever, der fik flest sms’er, fik kun 70 procent rigtige.

”Eleverne tror ikke, det betyder noget. De tror, at de kan være på Spotify, have fjernsynet kørende og skrive en tysk stil samtidig. Men tempoet daler, og vi laver flere fejl, når vi forsøger at multitaske,” siger Thomas Pape.

Fire uger med klare regler
I alle forsøgets fire uger har der været klare regler for mobilbrug (se faktaboks). Desuden har Thomas Pape og hans kollega i hver uge lavet en række øvelser med klassen. En af øvelserne havde til formål at få eleverne til at indse, hvad det gør ved én, når den, man taler med om noget personligt, flere gange kigger på sin mobil.

”80 procent af eleverne syntes, det var dybt krænkende, og når det skete efterfølgende, irettesatte de faktisk hinanden,” fortæller Thomas Pape.

I alle fire uger trackede han elevernes adfærd på deres mobiltelefoner. Alle brugte deres mobiltelefon meget mere, end de troede.

”De blev dybt overraskede. At eleverne får en bevidsthed om realiteterne er afgørende. Det er først her, at de får et ejerskab og en handlekraft til at ændre tingene.”

Målet er glade elever
Thomas Pape er overrasket over, hvor samarbejdsvillige eleverne har været. Men det tog lidt tid, fortæller han.

”Eleverne har sagt, at de først tænkte: Åh nej, mere af det samme! De er så vant til at blive dunket i hovedet, når det handler om deres brug af digitale medier. Men de var med os, lige så snart de fandt ud af, at vores tilgang var en anden. At formålet var at få dem til at få det godt og præstere godt.”

Det er den eneste rigtige måde at ”sælge” forandringen på og få de unge med, fastslår Thomas Pape.

”Formidlingen er altafgørende. Man skal ikke sige til eleverne: Nu skal I have bedre mobilvaner! Det er der sgu ingen, der gider at knokle i fire uger for at få. Man skal sige: Målet er, at I bliver glade og motiverede og kan udnytte jeres potentiale fuldt ud – og derfor er I nødt til at få nogle gode digitale vaner!”

”Ved at sætte det fokus rammer man lige ned i den smerte, eleverne står med i hverdagen. De er trætte, kan ikke koncentrere sig, vil gerne have højere karakterer og har svært ved at sove,” siger Thomas Pape.

Han fornemmer, at eleverne i den grad har savnet nogle klare rammer for brugen af deres mobiltelefon.

”De skriger på at få hjælp til at styre det,” siger Thomas Pape.

Stor åbenhed
En del af eksperimentet var, at eleverne ikke måtte bruge deres mobil om aftenen i den sidste halve time, inden de skulle sove. Men nogle faldt i undervejs og kom til at gå på Facebook eller se en film.

”Flere af dem sagde, at de var faktisk var glade for, at de kom til at gøre det, for dagen efter kunne de mærke, at de kom til at sove dårligere af det,” fortæller Thomas Pape.

Han er glad og rørt over elevernes store åbenhed.

”Vi har lige fra starten sagt til dem, at de ikke kan fejle, og at det er vigtigt, at de er åbne om det, der er svært, og deler deres erfaringer med hinanden. Det har været dejligt at opleve, at vi fik skabt et trygt rum, hvor de turde være sårbare,” siger Thomas Pape.

For ham har det især været overraskende, hvor dårlige eleverne var til at finde på noget at lave i de 30 mobilfri-minutter inden sengetid.

”Vi måtte komme med nogle idéer til eleverne: Læs en bog, snak med dine forældre, hør musik, ryd op, mediter… Det siger noget om den magt, teknologien har fået over os. Ud fra et biologisk synspunkt har vi slet ikke forstået, hvor vanedannende mobiltelefonen med alle dens apps og sociale medier er.”

Lederne skal på banen
Eksperimentet på Aarhus Statsgymnasium er omdrejningspunktet for bogen Reboot dine digitale vaner, som Thomas Pape er i gang med at skrive, og som kommer til efteråret.

Her giver han trin for trin opskriften på eksperimentet i 2.b – lige til at følge for ledere og lærere på andre gymnasier, der vil give deres elever mere bevidste og sunde digitale vaner.

”Det er på tide, at gymnasierne indser, at eleverne ikke kan styre det selv. Prisen for zapperkulturen er evnen til fordybelse. Den skal vi hjælpe dem med at genvinde,” siger Thomas Pape.

Han håber, at bogen ikke kun vil blive brugt af enkelte ildsjæle rundt omkring på landets lærerværelser, men at ledelserne kommer på banen og får alle lærere med.

”Det her er ikke en opgave, den enkelte lærer skal stå med. Det er lærere og ledere, der sammen skal gøre eleverne digitalt kompetente,” siger Thomas Pape.