Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at nogle elever skal bruge "utrolig mange kræfter" på at forholde sig til to forskellige klasser i det første halve år af 1. g.

Undervisningsministeren ser problemer med nyt grundforløb

Det nye grundforløb er et problem for indadvendte elever. Det mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Ministeren lægger op til ændringer i grundforløbet - på et tidspunkt.

Det nye grundløb i gymnasierne har været diskuteret lige siden, det blev indført i 2017. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil taler nu åbent om, at hun heller ikke er stor fan af dele af det nye grundforløb. Og ministeren lægger op til, at det nye grundforløb “på et tidspunkt” skal ændres eller justeres.

Pernille Rosenkrantz-Theil peger nemlig på, at det er et problem for nogle elever, at de skal forholde sig til to nye klasser på relativt kort tid, når de begynder i 1. g.

“For de indadvendte elever har man fået skabt et problem, fordi de to gange skal bruge utrolig mange kræfter på at indgå i en ny social celle. Det tror jeg, at vi på et eller andet tidspunkt skal finde ud af at få løst.” 

For de udadvendte elever virker det, som om at det nye grundforløb er super hyggeligt.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og Undervisningsminister

Sådan sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til gymnasieskolen.dk i sidste måned, da hun havde invitereret en række fagmedier til en rundbordssnak i ministeriet. 

Mens det nye grundforløb for indadvendte elever kan være bagsiden af medaljen, så pegede ministeren på, at andre elever har glæde af det.

“For de udadvendte elever virker det, som om at det nye grundforløb er super hyggeligt, og at de lærer flere at kende, end de ellers ville have gjort,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren står dog ikke over for at ændre på grundforløbet eller andre dele af gymnasiereformen lige med det samme.
Til gymnasieskolen.dk sagde ministeren, at hun gerne vil vente med at udtale sig om gymnasiereformens indhold.

Inden da skal hun lave en politisk aftale om en ny model for elevfordeling og en aftale om taxameter og strukturer for ungdomsuddannelserne.

Det er et problem for nogle, at deres klasse bliver brudt op efter kort tid.

Martin Mejlgaard, formand
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Eleverne: Risiko for dårlig start 
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er man enig med ministeren i, at grundforløbet er et problem for nogle elever.

“Vi oplever, at det nye grundforløb har negative konsekvenser for lidt mere introverte elever, som har brug for et trygt klassefællesskab og sikkerhed. Det er et problem for nogle, at deres klasse bliver brudt op efter kort tid,“ siger formand for DGS Martin Mejlgaard.

Han medgiver også, at for elever, som er mere ekstroverte, kan det være “fedt”, at grundforløbet giver mulighed for at få flere kammerater på skolen.

Han mener dog, at hensynet til de elever, som risikerer at få en socialt og faglig dårlig start på deres ungdomsuddannelse, skal veje tungere.

“Styrken ved vores uddannelsessystem er, at vi prøver at løfte alle elever og så vidt muligt sørge for, at alle elever får en uddannelse. Derfor er det også afgørende at tage hensyn til elevgrupper, som kan have det svært socialt,” siger Martin Mejlgaard.

Han synes, det er positivt, at elever i gymnasiet møder hinanden på kryds og tværs, og at der er fællesskaber på tværs af klasserne.

“Men det fællesskab og sammenhold kan vi sagtens opbygge på gymnasierne uden at have det nye grundforløb,” siger Martin Mejlgaard.

Hen peger også på, at gymnasiereformen og dermed grundforløbet er blevet implementeret ude på skolerne, samtidig med at der er blevet skåret ned. Ifølge ham kan det betyde, at de negative sider af det korte grundforløb kan blive forstærket.

“Det er næsten arrogant at gennemføre en reform, samtidig med at der bliver skåret ned. Det er klart, at det ikke er godt for eleverne, som begynder i gymnasiet, at deres lærere skal løbe ekstra hurtigt og har så mange hold, at de ikke kan lære elevernes navne at kende,” siger Martin Mejlgaard. 

DGS har dog ikke et færdigt bud på, hvad der skal træde i stedet for det nye grundforløb.  

Vi oplever, at flere elever kommer efter grundforløbet og siger, at det var meget bedre at være i grundforløbet end i deres nye klasse.

Hanne-Grete Lund, studievejleder
Mulernes Legatskole

Studievejlederne kender problemet
Hanne-Grete Lund er studievejleder på Mulernes Legatskole i Odense og sidder i bestyrelsen for Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

Hun fortæller, at det korte grundforløb er et problem for flere elever, fordi de skal skifte klasse kort inde i det nye skoleår.

“Vi oplever, at flere elever kommer efter grundforløbet og siger, at det var meget bedre at være i grundforløbet end i deres nye klasse. Nogle snakker om, at de vil skifte studieretning, og når vi så går dem på klingen, så handler det om det sociale,” siger Hanne-Grete Lund.

Hun beskriver, at eleverne begynder i gymnasiet og er meget motiverede og opsatte på at finde kammerater og falde til på skolen. De bruger meget energi på det i begyndelsen.

“For nogle af de introverte elever er det hårdt at skulle gøre det igen med så kort mellemrum. De har sværere ved at geare sig op til at falde til i en ny klasse anden gang,” siger Hanne-Grete Lund.

GL: Trygt miljø er afgørende
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har flere gange udtalt sig kritisk om grundforløbet. 

“Det er et problem for en del af eleverne, at de skal bruge meget energi på at falde til i en klasse, som derefter bliver splittet igen. Et godt socialt og trygt miljø er også afgørende for det faglige udbytte,” har formand Tomas Kepler for eksempel udtalt i artiklen: Tre år med grundforløbet: Svært at få øje på succesen.

Derudover har mange lærere også påpeget at det nye grundforløb giver meget skæv arbejdsbelastning for nogle lærere. Det er blandt andet beskrevet i artiklen: Grundforløbet giver stadig skæv arbejdsbelastning.

Rektorer vil have undersøgelse
Rektorernes forening Danske Gymnasier vil sætte en undersøgelse i gang om grundforløbet blandt medlemmerne.

Formand Birgitte Vedersø fortæller, at man på nogle skoler er positiv over for grundforløbet, mens der lyder kritik fra andre skoler.

“Nogle mener, at det nye grundforløb giver eleverne et bedre grundlag for at vælge studieretning. Andre mener omvendt, at nogle elever med det nye grundforløb har fået en mere utryg start på uddannelsen, og det tager for meget opmærksomhed væk fra det faglige og undervisningen,” siger Birgitte Vedersø.