Eftersyn: Tre år med grundforløbet: Svært at få øje på succesen

Eleverne bliver blandt andet introduceret til naturvidenskab i grundforløbet.

Grundforløbet er kaotisk, men er også med til at udfordre eleverne fagligt, inden de vælger studieretning, viser forskning. GL mener dog, at grundforløbet gør mere skade end gavn og opfordrer til at finde en ny løsning.

‘Bedre og kortere grundforløb’ var en af overskrifterne, da et bredt flertal i Folketinget blev enige om den nye gymnasiereform i 2016.

Siden har grundforløbet været et af de mere omdiskuterede elementer i reformen. Mens det er indiskutabelt, at grundforløbet er blevet kortere, så er der delte meninger om, hvorvidt det også er blevet bedre.

Hvis man spørger formanden for Dansklærerforeningen for htx, hhx og eux, Ditte Eberth Timmermann, er svaret nej.

“Det kræver rigtig meget at få klasserumskulturen op at stå, og når den så fungerer, så skal eleverne deles op i nye klasser. Eleverne skal sætte sig ind i meget nyt i begyndelsen og skal samtidig lære nye kammerater at kende,” siger hun.

Politikerne ønskede med reformen, at grundforløbet skal kvalificere elevernes endelige valg af studieretning og forbedre deres muligheder for at gennemføre den valgte studieretning.

Ditte Eberth Timmermann mener dog, at der målt på det parameter kommer for lidt ud af grundforløbet i forhold til de sociale omkostninger, det kan have for nogle elever at skulle skifte klasse kort inde i skoleåret.

“Det er naturligvis vigtigt, at eleverne bliver afklaret i deres studieretningsvalg, men problemet er et vildt tidspres, urealistiske faglige mål samt eksaminer, som også gør nogle elever nervøse. Hvis man fra politisk hold virkelig ønsker at komme væk fra præstationskulturen og karakterræset, så er det måske også noget, man skal kigge på,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Hvis halvdelen af lærerne mener, at grundforløbet er kaotisk for eleverne, så skal der gøres noget ved det.

Ane Qvortrup, professor
Syddansk Universitet

Både for og imod
Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet (SDU) igangsatte i 2017 følgeforskning i forhold til reformen, herunder grundforløbet. De foreløbige resultater viser, at man kan sige både gode og dårlige ting om det nye grundforløb.

81 procent af lærerne mener, at grundforløbet er tilpas fagligt udfordrende for de fleste elever. Men samtidig mener 55 procent, at grundforløbet er kaotisk for eleverne. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som 852 lærere har deltaget i i forbindelse med følgeforskningen.

“En del af formålet med grundforløbet er at udfordre eleverne fagligt og give dem indblik i, hvad gymnasiet er. Det ser ud til at være opfyldt. Men hvis halvdelen af lærerne mener, at grundforløbet er kaotisk for eleverne, så skal der gøres noget ved det,” siger Ane Qvortrup, som er professor på SDU og står i spidsen for følgeforskningen.

Hun nævner, at tallene er indsamlet i 2018, og at skolerne siden har fået mere erfaring med grundforløbet.

Hun hæfter sig også ved, at 54 procent af lærerne er enige i, at grundforløbet skaber et godt fundament for elevernes overgang til studieretningerne, mens 46 procent af lærerne er uenige.

“Der er en dobbelthed i forhold til lærernes meninger om det nye grundforløb, og man kan sige både for og imod. Det er dog for tidligt at sige noget om grundforløbets betydning for resten af elevernes uddannelse,” siger Ane Qvortrup, som derfor opfordrer til at lade skolerne arbejde videre med grundforløbet, inden der drages endelige konklusioner om den nye start på gymnasiet.

Det bør ændres
Tomas Kepler, som er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), mener, at grundforløbet i den nye reform er en skrivebordsøvelse, som ikke burde være ført ud i livet.

“Det er et problem, at lærere og elever ikke kommer ordentligt i gang med uddannelsen før efter tre måneder. Og det er et problem for en del af eleverne, at de skal bruge meget energi på at falde til i en klasse, som derefter bliver splittet igen. Et godt socialt og trygt miljø er også afgørende for det faglige udbytte,” siger Tomas Kepler.

Jeg synes, det nye grundforløb har alt for store omkostninger i forhold til gevinsterne.

Tomas Kepler, formand
GL

Han påpeger, at der, inden reformen blev vedtaget i 2016, var meget debat om, at eleverne ikke blev udfordret på deres valg af studieretning. Politikerne ville derfor gerne have, at elevernes ‘endelige valg af studieretning skulle kvalificeres’.

Men den dagsorden var baseret på forkerte antagelser om eleverne, mener Tomas Kepler.

“Eleverne valgte ikke studieretning i blinde før den nye reform, og langt de fleste valgte den studieretning, som passede bedst til dem. Jeg synes, det nye grundforløb har alt for store omkostninger i forhold til gevinsterne,” siger Tomas Kepler.

Han anbefaler derfor, at politikerne bag reformen sætter sig sammen og finder en anden løsning.

“Præcis hvordan den løsning skal se ud, bidrager vi meget gerne til. Et bud kan være helt at droppe grundforløbet eller gøre det ultrakort, så eleverne med det samme falder til og kommer i gang med uddannelsen,” siger Tomas Kepler.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at kommentere grundforløbet.