Grundforløbet giver stadig skæv arbejdsbelastning

Med den nye reform blev grundforløbet gjort væsentligt kortere, og nu skal eleverne blandt andet afslutte NV med en eksamen.

Skæv arbejdsbelastning for lærerne er stadig en udfordring i grundforløbet, fortæller tillidsrepræsentanter. Om det “nye” grundforløb er godt for eleverne, er tillidsrepræsentanterne dog mere uenige om.

Det kortere og mere komprimerede grundforløb betyder stadig, at nogle lærere løber rundt med tungen ud af munden i efteråret.

Flere tillidsrepræsentanter, som gymnasieskolen.dk har talt med, fortæller, at skolerne tilsyneladende ikke har løst udfordringen med, at lærere har ekstra travlt i grundforløbet fra august til begyndelsen af november.

Tillidsrepræsentanterne har dog mere delte meninger om, hvorvidt grundforløbet er godt for eleverne fagligt og socialt. Og om grundforløbet betyder, at eleverne bliver bedre i stand til at vælge studieretning i forhold til i den gamle reform.

Grundforløbet giver stadig en skæv arbejdsbelastning.

Bjarke Skipper Petersen, tillidsrepræsentant
Ørestad Gymnasium

Bjarke Skipper Petersen er tillidsrepræsentant på Ørestad Gymnasium i København. Han er ikke begejstret for det nye grundforløb. Han mener, det er et problem, at flere lærere stadig oplever skæv arbejdsbelastning. Han fortæller, at det især er lærere, som underviser i naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), der oplever skæv arbejdsbelastning.

“Nogle lærere oplever, at de har meget at lave i grundforløbet, mens andre lærere får mere travlt efter grundforløbet, når eleverne har valgt studieretning. Grundforløbet giver stadig en skæv arbejdsbelastning,” siger Bjarke Skipper Petersen om grundforløbet, som sluttede i sidste uge.

Klasserne splittes op
Bjarke Skipper Petersen mener ikke, at den udfordring opvejes af sociale, pædagogiske eller faglige fordele for eleverne.

“Eleverne er snotforvirrede, når de begynder i gymnasiet. De skal engagere sig fagligt og socialt, og det kræver meget af dem. Når de så finder sig tilrette, så bliver klasserne splittet op, og de skal på ny introtur og møde nye kammerater og lærere,” siger Bjarke Skipper Petersen.

På Ørestad Gymnasium er der 15 spor, og eleverne kommer derfor ikke nødvendigvis i klasse med særlig mange af de elever, de mødte i grundforløbsklassen.

Få vælger om
Da politikerne indførte det korte grundforløb med blandt andet eksamen i NV og AP, blev det også understreget, at eleverne på grundforløbet skal blandes tilfældigt. Tanken er, at de skal introduceres for fagene og derefter vælge studieretning på et oplyst grundlag. 

I den gamle reform valgte eleverne i praksis studieretning, inden de begyndte i gymnasiet, og de færreste valgte derefter om.

Bjarke Skipper Nielsen mener dog ikke, at det nye grundforløb for alvor rykker ved elevernes valg af studieretning. Ørestad Gymnasium spørger eleverne fra begyndelsen, hvilken studieretning de er interesseret i.

“Vi kan se, at der ikke er særlig mange, der vælger om efter grundforløbet,” siger han.

Skæv fordeling
Anne Sofie Rechnagel Szulevicz er tillidsrepræsentant for Aalborghus Gymnasium. 

Hun fremhæver også, at grundforløbet giver skæv arbejdsbelastning for nogle lærere.

“Hos os betyder det, at nogle lærere, som underviser på NV og AP, skal lægge mange timer i grundforløbet - det gælder for eksempel for latinlærere og naturgeografilærere, som efter grundforløbet så har færre timer,” siger Anne Sofie Rechnagel Szulevicz.

Stram koordinering
Hun peger på, at en af de største ændringer for lærerne i forhold til grundforløbet er, at lærerne i faggrupperne skal koordinere meget præcist, hvad eleverne skal lære og undervises i. 

Når eleverne er færdige i grundforløbet, skal de helst have lært det samme, uanset hvilken studieretningsklasse de kommer i.

“Der er mere fælles forberedelse og koordinering nu, og metodefriheden er nok lidt mindre. For nogle kan det være lidt demotiverende at følge en skabelon, men der kan også komme meget godt ud af fælles forberedelse,” siger hun.

I forhold til elevernes trivsel mener Anne Sofie Rechnagel Szulevicz, at grundforløbet overvejende er positivt. 

“Det skaber mere sammenhængskraft på tværs af klasserne, og eleverne siger, at det er dejligt at kende flere elever på skolen,” siger hun.

Hun erkender dog, at det for nogle elever kan være en udfordring at skulle skifte klasse igen efter grundforløbet.

De bliver så kompenseret med færre timer efter grundforløbet, men det ændrer ikke ved, at de har en periode, hvor de er vanvittigt presset.

Morten Andersen Gribsholt Backenhaus, tillidsrepræsentant
Ikast-Brande Gymnasium

“Vanvittigt presset”
Også på Ikast-Brande Gymnasium er nogle lærere presset af skæv arbejdsbelastning, fortæller tillidsrepræsentant Morten Andersen Gribsholt Backenhaus.

“Det er for eksempel oldtidskundskabslæreren og latinlærere, som har mange hold i grundforløbet. De bliver så kompenseret med færre timer efter grundforløbet, men det ændrer ikke ved, at de har en periode, hvor de er vanvittigt presset,” siger han.

Han mener, det var nemmere at planlægge sig ud af det, da grundforløbet varede et halvt år i den gamle reform.

Eleverne lærer flere at kende fra starten, og det kan være en fordel at have kammerater uden for sin egen klasse

Annette Bach Møller, tillidsrepræsentant
Kalundborg Gymnasium

Kvalificeret valg
Annette Bach Møller er tillidsrepræsentant på Kalundborg Gymnasium. Hun mener, at grundforløbet har flere gode elementer.

“Jeg synes, det er godt, at eleverne først skal vælge studieretning, når de er på gymnasiet. Det bliver et mere kvalificeret valg, end da de skulle vælge studieretning inden gymnasiet,” siger hun.

Hun mener også, det er en god idé, at eleverne skal op til en prøve i NV og AP.

“Det er fint, at eleverne får lidt erfaring med eksamen i gymnasiet, uden at den tæller særlig meget,” siger Annette Bach Møller.

Hun mener, at der socialt er flest fordele ved grundforløbet. 

“Eleverne lærer flere at kende fra starten, og det kan være en fordel at have kammerater uden for sin egen klasse,” siger hun.

Hun fortæller dog, at nogle lærere oplever en skæv arbejdsbelastning på grund af grundforløbet.

“Det er typisk dem, som underviser i AP, og det er selvfølgelig ærgerligt, men generelt set er det ikke et stort problem hos os,” siger hun. 

Vælger efter kammerater
Et af formålene med grundforløbet er at "kvalificere elevernes valg af studieretning".

Nina Riise, som er tillidsrepræsentant på Campus Bornholm, htx, ser dog ikke, at det har den store effekt sammenlignet med det gamle system, hvor eleverne fra begyndelsen tilkendegav, hvilken studieretning de ønskede, men stadig kunne skifte studieretning undervejs.

“Vores erfaring er, at det stadig er deres forældre og kammerater, der er afgørende for studieretningsvalget," siger hun.

Hun mener, at bekendtgørelserne for grundforløbet har et meget højt ambitionsniveau, så eleverne introduceres for meget nyt stof, samtidig med at de anstrenger sig for at finde sig til rette og få nye kammerater. Og når de så har fundet sig til rette, så skal de starte forfra i nye klasser.

“Det er min oplevelse, at de har svært ved at holde fast i alt det nye stof. Samtidig skal de til to prøver i NV og produktudvikling (PU), der tæller på eksamensbeviset, og det tager også tid,” siger Nina Riise.
Hun bekræfter som andre tillidsrepræsentanter, at grundforløbet giver skæv arbejdsbelastning for nogle lærere.