Tysklærere bekymrede for andre sprogfag

Flere elever vil vælge fortsættersprog og færre vil vælge begyndersprog. Sådan kan det meget vel gå, hvis regeringens udspil til ændringer på studieretninger bliver vedtaget i Folketinget.

Det kan for eksempel godt betyde, at flere elever vælger tysk som fortsættersprog, mens færre elever end i dag vil prøve kræfter med spanske gloser og kinesiske skrifttegn.

Isoleret set kan det betyde, at fortsættersprogene for eksempel tysk får endnu flere elever, mens begyndersprogene får det sværere.

Tysklærerne er dog bekymrede for den udvikling.

”Generelt går vi ind for at styrke alle fremmedsprogene i gymnasiet og kan godt være bekymrede for, at begyndersprogene får det svært med regeringens udspil,” siger formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf, Lise Bernsten Høyer, som også understreger, at tysk også kan være et begyndersprog.

Hun mener, at jo flere forskellige sprog danske elever behersker samlet set jo bedre.

”Sprog er nøglen til den globaliserede verden og til at nedbryde kulturelle barrierer,” siger hun.

Som gymnasieskolen.dk skrev i går, har Spansklærerforeningen også peget på, at begyndersprogene får det sværere med regeringens udspil.

Læs: Spansklærere på Borgen: Begyndersprog i fare

Begyndersprog skal afsluttes på A-niveau
Regeringen foreslår, at der på stx er 12 hovedstudieretninger. Det er kun på de sproglige studieretninger med 3 fremmedsprog, det er muligt at vælge et begyndersprog. Hvis eleverne alligevel ønsker et begyndersprog, er de tvunget til at afslutte fem A-niveaufag i stedet for fire. Det skyldes, at begyndersprog skal afsluttes på A-niveau, mens fortsættersprog kan afsluttes på B-niveau.

Tysk tager tid at lære
Tysklærerforeningen er ikke glade for, hvad regeringens udspil betyder for begyndersprogene. Men Lise Bernsten Høyer mener også, det er værdifuldt, at elever fortsætter med tysk eller fransk i gymnasiet, hvis de har haft det i folkeskolen. Med den nye folkeskolereform skal eleverne vælge tysk eller fransk allerede i femte klasse.

”Vi ved, det tager tid at lære et sprog så godt, at man kan bruge det i studie- eller arbejdslivet efter gymnasiet. Hvis eleverne fortsætter med at dygtiggøre sig i 2. fremmedsprog i gymnasiet og tager faget på A-niveau, er de godt klædt på til at klare mange sproglige udfordringer,” siger Lise Bernsten Høyer.

GL: Begyndersprog får det svært
Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen mener også, at regeringens udspil til studieretninger gør det svært for begyndersprogene.

”Det kræver, at elever opgraderer til et ekstra A-niveaufag, hvis de vil have for eksempel spansk eller kinesisk. Når regeringen samtidig lægger op til, at eleverne skal have flere skemalagte timer, er der næppe mange elever, som vælger et ekstra A-niveau fag,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, at regeringen bør give mulighed for, at elever kan vælge flere ABB og ABC-studieretninger. Det kan skabe mere rum til begyndersprogene.

”I den globaliserede verden, eleverne vokser op i, er det helt afgørende, at vi bevarer en stor mangfoldighed inden for fremmedsprog. Gymnasiet skal være alment dannende, og det gælder også i forhold til fremmedsprog,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Tysklærere: Lad eleverne vente med at vælge
I regeringens udspil til studieretninger skal fortsættersprog være på A-niveau. I dag er tysk det langt største 2. fremmedsprog i gymnasiet, men de fleste elever afslutter det på B-niveau. I 2013 valgte 48 procent af studenterne på stx at afslutte tysk på B-niveau, mens kun 8 procent valgte faget på A-niveau.

Tysklærerforeningen mener, det er vigtigt, at flere elever afslutter sprogfag på A-niveau. Lise Bernsten Høyer håber, at de politiske ændringer af gymnasiet vil få flere elever til at vælge 2. fremmedsprog på A-niveau.

Hun foreslår derfor, at eleverne skal have lov til at udskyde deres valg om eksempelvis tysk som fortsættersprog skal være på B- eller A-niveau i en studieretning.

”Allerhelst så valget først træffes efter 2. g, men ellers ved afslutningen af 1. g eller grundforløbet,” foreslår Lise Bernsten Høyer.

Hun mener, at mange elever er mere trygge ved engelsk, og derfor vælger de en studieretning med engelsk frem for tysk.    

”Heldigvis får flere dog lyst til tysk som valgfag på A-niveau, når de er blevet undervist i faget i et stykke tid,” siger hun.

I regeringens udspil til ændringer på gymnasieområdet er der to samfundsvidenskabelige og en kunstnerisk studieretning, hvor eleverne kan vælge mellem Engelsk A/Tysk fortsætter A/ Fransk fortsætter A. Tysklærerforeningen foreslår, at eleverne kan vælge disse studieretninger, men uden at lægge sig fast på at faget skal afsluttes på A-niveau. Tanken er, at det skulle få flere til at få lyst til at vælge en studieretning med tysk eller fransk i stedet for engelsk, som mange elever nok føler sig mere trygge ved.