Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Karakterskala

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning AP APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Autoriteter Bæredygtighed Besparelse BNP
  • Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid Demokratisk dannelse DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor
  • Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx EU Eux Fængsler Fagkonsulent Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015
  • Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi Fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx
  • Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring
  • kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens l Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier
  • Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Magt Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab navneskift Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer
  • Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pædagogikum Pension politik Præstationskultur Praksisfaglighed Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil
  • Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Repræsentantskabsmøde 2025 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd social arv Sociale Medier Socialt taxameter
  • SOP SRP Stress Studiepraktik Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling
  • Undervisning Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Kunstig intelligens Eksamen Gymnasiereform 2030 Tidsregistrering Corona Fremmedsprog Elevfordeling OK 13 Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
Anne Boie Johannesson

Svenske strømninger

26. maj 2017
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Ny inspiration er altid godt – specielt hvis man kan anvende det i undervisningen. Vi, en håndfuld it-vejledere fra Køge Gymnasium, var så heldige, at vi fik lov til at tage til SETT i Stockholm. SETT står for “Scandinavian Educational Technology Transformation”. Det er en stor konference og messe med fokus på alt indenfor undervisning og it fra børnehaven til studenterhuen, og der var masser af inspiration at hente.

En ting, der sprang i øjnene, var, at der er nogle andre strømninger i vores nabolande, end der er i Danmark. Der var en del oplæg, der handlede om hjerneforskning og om hvad træning af fx arbejdshukommelsen kunne have af indflydelse på indlæringen. Det var en interessant, men også lidt mekanisk måde at tænke læring på. Det gav mig associationer til Skinners behaviorisme, hvor adfærd opfattes som noget indlært, der er styret af ydre stimuli. Det er næppe så simpelt, at hvis man øger sin arbejdshukommelse med træningsøvelser af forskellig art, bliver man automatisk bedre til skolefagene. Måske er det, fordi forskningsområdet er forholdsvist nyt, at det ikke er så nuanceret – eller også var det bare de oplægsholdere, jeg hørte… Men der er ingen tvivl om, at det er et spændende område, som jeg vil følge med i fremover.

På det lidt mere jordnære plan fik jeg ideer til nye produkttyper i mine fag. Jeg så et oplæg om Twine, der er et program til at lave interaktive historier i. Interaktiviteten ligger blandt andet i, at læseren selv vælger sin vej gennem teksten a la “Du vælger den grønne dør – gå til side 7” eller “Du vil hellere vente på dine venner – gå til side 25”.

Selve ideen om at lave interaktive fortællinger tiltalte mig. Jeg forestiller mig, at det kan bruges i kemi, hvor eleverne fx kan lave en fortælling om afstemning af redoxreaktioner, som kammeraterne så kan prøve at komme igennem. På den måde bliver eleverne mere bevidste om opgaveløsninger, der kræver en bestemt fremgangsmåde i en bestemt rækkefølge.

I dansk kunne interaktive fortællinger – ud over det åbenlyse med novelleskrivning – bruges til at lave en metafortælling om fx fremgangsmåden i kronikskrivning.

I begge fag vil de interaktive fortællinger være gode til at træne elevernes metasprog om forskellige opgavetyper, og det vil dermed gøre dem bedre til at løse opgaverne.

En anden opgavetype, som er højaktuel i disse tider med fake news og stort behov for kildekritik, er at lade elever skrive eller redigere opslag i Wikipedia. Her vil de hurtigt opdage, at der er meget høje krav, når det kommer til at underbygge påstande med konkrete kildehenvisninger. Hvis de ikke gør det, bliver deres skriverier simpelthen slettet, og under alle omstændigheder vil deres opslag blive læst, og sandsynligvis også kommenteret.

Det svære i denne opgavetype er at finde opslagsord, der både er relevante at arbejde med i de konkrete fag, og som ikke er beskrevet før, eller som er mangelfuldt beskrevet. Men det kan gøres, og det er væsentlig mere interessant for eleverne at skrive noget, der læses og anvendes af andre, end blot at skrive til læreren.

Jeg ser – nok ikke så overraskende – mange muligheder for at lave vedkommende og anvendelsesorienteret undervisning med it-værktøjer. Men i et oplæg hørte jeg et nyt udtryk, nemlig “secondary screen experience”, der dækker over, at mange af os bruger flere skærme samtidig. Faktisk anvender 87 % af amerikanske tv-seere en sekundær skærm, fx en mobil, mens de ser tv. Og når jeg ser på min familie hjemme i sofaen, er vi ikke meget anderledes.

Spørgsmålet er, hvad brugen af flere skærme gør ved undervisningen? Eleverne dyrker “secondary screen experience” i stor stil, hvis man sammenligner læreren ved tavlen med en skærm. De færreste elever kan ikke sidde og lytte uden samtidig at lave andre ting, og de ting foregår oftest på skærme. Vi har som lærere en digital virkelighed, som vi skal konkurrere om elevernes opmærksomhed med. Og hvad sker der i øvrigt med vores koncentrationsevne, når vi bruger flere skærme samtidig? Måske burde vi alle sammen træne evnen til at observere uden at lave andre ting samtidig samt evnen til at kede os?

Inspiration udefra er øjenåbnende og fornyende, og SETT, der afholdes både i Malmø og i Stockholm, kan absolut anbefales. Tag afsted nogle stykker sammen og nyd den energiindsprøjtning, det er at lære noget nyt.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • John-Andersen2-scaled-aspect-ratio-348-234

    Apropos exp og mantraet “gørelyst”

  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2026

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater