Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald
  • Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer
  • Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn
  • Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital
  • Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
ferriz-caprani

Styrk sprogene – også i udkanten

9. december 2016
Skrevet af_
gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

En særlig skoleprofil, uanset om den gælder naturvidenskab, sprog eller andet, vil trække elever til sig, som kommer til at mangle andre steder. Det er ikke svært at forestille sig, at små udkantsgymnasier kan komme til at stå uden hold i sprog som spansk og fransk, hvis et gymnasium i den nærmeste større by fx udbyder stærke sproglige studieretninger og dermed trækker de sproginteresserede elever til sig. Samtidig kan det betyde, at sprogligt interesserede unge ender med at vælge gymnasiet fra, fordi de simpelthen bor for langt væk fra de spændende studieretninger – og det er både skidt for sprogkompetencerne og synd for eleverne. Derfor bør også gymnasierne i udkantsområderne kunne garantere en bred vifte af studieretninger og valgfag. 

Åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager, partiernes uddannelsesordførere og Hanne Leth Andersen, formand for regeringens arbejdsgruppe om den nationale sprogstrategi:

Regeringen barsler med en ny national sprogstrategi, der skal fastholde og udvikle elevernes sprogkompetencer op gennem uddannelsessystemet. I disse dage er en arbejdsgruppe ved at formulere anbefalinger, der skal være klar i januar 2017, i kølvandet på gymnasiereformen. I forvejen har Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) sprogtænketank med deltagelse af bla. Dansk Industri og en række sprogfolk lavet 10 anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogene i gymnasiet. Blandet andet foreslås det at sikre sproglige studieretninger, at skabe en bedre integration mellem sprogfagene og andre fag og at holde særligt fokus på begyndersprogene. Forhåbentlig lader regeringens arbejdsgruppe sig kraftigt inspirere af tænketankens mange gode idéer.

Imidlertid er der én af anbefalingerne, der trækker i den forkerte retning: ’Gymnasierne skal kunne opnå status som sprogligt orienterede profilskoler’. Disse profilskoler skal ’tiltrække de sprogligt interesserede elever’ – på bekostning af andre skoler. Det forslag er bekymrende for udkantsgymnasierne, hvor det i forvejen er svært at oprette hold i alle de fag, som eleverne ønsker. Der er et relativt højt elevfrafald, fordi uddannelsesgraden typisk er lavere i udkantsområderne: Forældrene har ikke selv fået en studenterhue, og det har betydning for de unges forudsætninger for selv at blive studenter. Dermed rammer nedskæringerne på gymnasieområdet særlig hårdt i udkanten, fordi det er dyrt at oprette hold med få elever – lærerens løn er den samme, men skolen får færre taxameterpenge.

En særlig skoleprofil, uanset om den gælder naturvidenskab, sprog eller andet, vil trække elever til sig, som kommer til at mangle andre steder. Det er ikke svært at forestille sig, at små udkantsgymnasier kan komme til at stå uden hold i sprog som spansk og fransk, hvis et gymnasium i den nærmeste større by fx udbyder stærke sproglige studieretninger og dermed trækker de sproginteresserede elever til sig. Samtidig kan det betyde, at sprogligt interesserede unge ender med at vælge gymnasiet fra, fordi de simpelthen bor for langt væk fra de spændende studieretninger – og det er både skidt for sprogkompetencerne og synd for eleverne. Derfor bør også gymnasierne i udkantsområderne kunne garantere en bred vifte af studieretninger og valgfag. Det kræver selvfølgelig finansiering, så et første skridt må være at droppe nedskæringerne på gymnasieområdet, der allerede har kostet 1000 lærere jobbet – mange i udkantsområderne. Nogle skoler er ligefrem i fare for at lukke, hvis vi fortsat skal skære 2 procent om året. Det er en ond cirkel, hvor de lokale uddannelsestilbud bliver forringet, de mere ressourcestærke familier flytter til de større byer for at sikre sig, at børnene kan komme i gymnasiet, og elevgrundlaget i udkanten bliver endnu mere smalt.

Hvis den nye nationale sprogstrategi skal hænge sammen, er den nødt til at bygge på et bredt og kvalificeret uddannelsestilbud til alle unge, såvel i de store byer som i udkantsområderne. Sagt med andre ord: Ethvert gymnasium i Danmark bør have en stærk sprogprofil.

Maj Ferriz Thorsø, lektor i spansk og engelsk på Frederiksværk Gymnasium og HF

Helene Caprani, lektor i historie, spansk og samfundsfag på Midtsjællands Gymnasium og bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    “Entydig” kritik af grundforløbet?

  • No image

    Hvorfor papirblad?

  • No image

    Afskaf hf-vintereksamen på blandede institutioner

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater