Sproglige studieretninger er stadig upopulære

Den nye reform havde blandt andet til formål at styrke sprogfagene, men det ser ikke ud til at være sket - tværtimod, viser ny undersøgelse.

Få elever vælger en sproglig studieretning som førsteprioritet, viser ny undersøgelse fra Danske Gymnasier. Det er bekymrende, mener rektorernes formand Anne-Birgitte Rasmussen og GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen.

Nedgangen i antallet af sproglige studieretninger fortsætter.

I år har kun 11,3 procent af eleverne i det almene gymnasium valgt en studieretning med sprog som førsteprioritet, viser en ny undersøgelse, som Danske Gymnasier har lavet. Det er næsten en halvering siden 2012.

Sprogfagene har over en længere periode været i krise. Derfor var en af intentionerne med den nye reform at styrke sprogfagene. Men det ser altså ikke ud til at være lykkedes.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har gennem hele reformprocessen været bekymret for sprogfagenes fremtid, forklarer GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen.

“Andelen af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015, og vi har desværre ikke på noget tidspunkt været overbeviste om, at reformen ville styrke sprogfagene,” siger hun og uddyber:

“Noget kunne tyde på, at de midler, man har taget i brug for at styrke sprogfagene, ikke er tilstrækkelige eller de rigtige. Det er bekymrende.“

Også formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, ser kritisk på de nye opgørelser over elevernes valg af studieretninger.

“Det er en foruroligende tendens, der viser, at reformen ikke har været et hurtigt fix, som bare lige har løst alle problemer. Vi er nødt til at give den noget tid og arbejde med, hvordan vi får flere til at vælge sprog,” siger hun og fortsætter:

“Vi ændrer ikke elevernes måde at tænke om sprog over en nat bare ved at lave en ny reform. Det tager noget tid.”

Rammer især de supersproglige
Det er særligt situationen med begyndersprogene, der er alarmerende, mener GL.

“Med den nuværende struktur for studieretningerne på stx er det for eksempel kun muligt for eleverne at få spansk på A-niveau, hvis de vælger "den supersproglige studieretning" - med mindre de vil have fem A-niveau fag. Det skræmmer nok mange elever væk," siger Annette Nordstrøm Hansen.

Men det problem var der også inden reformen, påpeger Anne-Birgitte Rasmussen.

“Det er ikke en ny ting, at det er svært at oprette de supersproglige studieretninger med tre fremmedsprog. Men vi havde håbet at kunne vejlede eleverne tættere i grundforløbet, så flere ville vælge en sproglig studieretning. Nogle skoler er lykkedes med det, men det er ikke lykkedes på landsplan,” siger hun.

Flere vælger naturfag
Interessen for de naturvidenskabelige studieretninger er derimod steget. Mere end hver tredje gymnasieelev har valgt en studieretning med naturfag som førsteprioritet, viser undersøgelsen.

Den udvikling er Danske Gymnasier til gengæld glade for.

“Det er en positiv udvikling, som netop viser, at det har betalt sig at gøre en indsats for at højne elevernes interesse for naturfagene. Vi har i mange år talt om, at det er nødvendigt, så det er dejligt med den store interesse,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Også GL ser positivt på det voksende antal af narturfagligt interesserede elever.

“Den udvikling kan man måske lære af. Man har i mange år haft stærkt fokus på behovet for flere studenter med stærke naturvidenskabelige kompetencer. Nu er tiden inde til også at tale om vigtigheden af at uddanne unge med stærke sprogkompetencer - vi ved blandt andet, at virksomhederne i høj grad efterspørger dem," siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kalder på politisk stillingtagen
GL vil opfordre forligskredsen bag gymnasiereformen til at holde øje med, om intentionen om at styrke sprogfagene opfyldes.

“Man bør have nogle klare succeskriterier og et klart beredskab, hvis man ikke kommer i mål. Situationen er så alvorlig, at det kalder på politisk årvågenhed og handlekraft," siger Annette Nordstrøm Hansen.