Spørgeskemaer mig her, der og allevegne

Hvornår stopper den evindelige strøm af ligegyldige spørgeskemaer, som vi gymnasielærere forventes at bruge vores i forvejen sparsomme tid med at svare på?
OK, det er nok ønsketænkning, at det nogensinde stopper. Men har du tænkt over, hvor mange af resultaterne fra disse undersøgelser som overhovedet kan bruges fornuftigt?

For nylig fik jeg en undersøgelse tilsendt fra OECD. De havde tilsyneladende udvalgt mig til at være en af de heldige. Jeg skulle så svare på en stor bunke af spørgsmål og fik at vide, at det tog ca. en time. Jeg hørte fra nogen af de andre kollegaer, som også var ”blandt de udvalgte” og allerede havde svaret eller var i gang med det. De gav udtryk for, at det var ligeså hårdt at svare på det spørgeskema, som  at gennemføre læsningen af en roman af Herman Bang (og hermed en undskyldning til diverse dansklærere med svaghed for den kære Hr. Bang). Jeg indså derefter at hvis der fandtes en olympisk disciplin i hurtig afmærkning af alle de steder, hvor der står ”Ved ikke”, så ville jeg i besvarelsen af deres spørgeskema faktisk have en chance for at vinde guld. Men hvorfor skal spørgeskemaer være så lange, og hvem er de amatører, der udarbejder sådan noget misk-mask? For jeg anser faktisk ordet misk-mask for at være det korrekte akademiske udtryk for den slags.
 
Jeg har i mine forrige jobs flere gange haft ansvaret for at udarbejde spørgeskemaer. Her var der særligt et vigtigt element, jeg altid tog med. Det var ”GØR DET KORT”! Men hvorfor så det? Jo, jeg ved fra mig selv og fra andre, at hvis man bliver træt af at svare på spørgsmål, så svarer man ikke korrekt, men svarer mere og mere ligegyldigt. Med andre ord så betyder det, at jo længere tid det tager at svare på et spørgeskema, jo mere upræcise bliver svarene. Det gør, at analyse-arbejdets resultater mister troværdighed. Det skriver jeg vel vidende, at årsagen til de lange spørgeskemaer er, at man netop ønsker at få præcise måleresultater. Men det, man får, bliver altså det modsatte.

På trods af at dette er selvindlysende, så ved OECD, Undervisningsministeriet m.fl. ikke, at spørgeskemaer skal være korte og konkrete. Hvis man endelig vil have, at folk bruger en eller flere timer på et spørgeskema, så skal man betale folk for det, hvis man ønsker, de skal svare tilfredsstillende. Det sidste, skal vi nok ikke forvente, sker, men så burde man i det mindste forvente spørgeskemaer, som ikke tager mere end ti minutter og samtidig er værd at bruge ti minutter på.

Men lad mig slutte af med den positive historie. Jeg blev for nylig kontaktet af nogle studerende fra Århus Uni, som var ved at undersøge noget om gymnasielærerne. De spurgte pænt i en mail, om man ville bruge nogle få minutter på at svare på nogle spørgsmål. Det gjorde jeg så, og til min store glæde var det spørgsmål, som var præcise, til at forstå, og der var ikke for mange. Samtidig kunne jeg se, at spørgsmålene var udformet, så svarene reelt set kunne bruges til at analysere på. Rart at se, at der er nogle, som forstår, hvordan dette skal løses. Dem kunne OECD, UVM og mange andre lære noget af! For så ville der være mere tid til undervisning, og det er jo det, jeg får min løn for.