Små gymnasier om finansloven: Vi bliver ikke styrket

20 små gymnasier modtager til sammen 10 millioner kroner ekstra på finansloven til næste år, men de samme gymnasier skal spare endnu mere.

20 små gymnasier modtager hver 0,5 million kroner til næste år, men det er politikersprog at tale om at understøtte de små gymnasier, siger en rektor om finansloven. Skolerne skal nemlig alligevel spare.

Flere rektorer fra små gymnasier har lidt svært ved at finde en grimasse, som kan passe, efter finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev indgået fredag.

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at understøtte gymnasier i tyndt befolkede områder og derfor uddeles 10 millioner kroner om året i fire år til deling mellem 20 små gymnasier, står der i finansloven for 2019.

Det er fantastisk, at man er i stand til at fortælle historien om, at man understøtter de små gymnasier.

John Frederiksen, vicerektor
Vestjysk Gymnasium Tarm

Problemet for de små gymnasier er, at omprioriteringsbidraget på to procent om året fortsætter, og derfor skal gymnasierne til næste år spare mere end de modtager.

“Det er fantastisk, at man er i stand til at fortælle historien om, at man understøtter de små gymnasier. Det er politikersprog. Det korte af det lange er, at vi får færre penge til næste år, selvom vi modtager en halv million kroner,“ siger vicerektor John Frederiksen fra Vestjysk Gymnasium Tarm.

Han glæder sig dog over, at skolen til næste år har en halv million kroner mere end budgetteret.

“Men det ændrer ikke ved det store problem, at omprioriteringsbidraget udhuler uddannelserne stille og roligt,” siger han.

Ifølge John Frederiksen koster omprioriteringsbidraget skolen 750.000 kroner til næste år. Det skal lægges oven i omprioriteringsbidraget fra 2016, 17 og 18, som hvert år stiger med to procent. Derudover fik skolen også skåret 3,7 procent af elevtaxameteret i 2017 for at finansiere en del af erhvervsuddannelsesreformen.

Skærer 3,7 millioner kroner
Beregninger fra GL viser, at de små gymnasier, som modtager en halv million kroner til næste år, stadig mister mere, end de modtager på grund af omprioriteringsbidraget. Med andre ord finansloven betyder samlet set, at de små gymnasier alligevel skal spare.

En beregning viser for eksempel, at et gymnasium med omkring 430 elever til næste år skal spare næsten 900.000 kroner på grund af omprioriteringsbidraget. Gymnasiet vil til næste år have 3,7 millioner kroner mindre på budgettet i forhold til i 2015, og det er, efter at den halve million kroner fra finansloven er lagt oven i.

Besynderlig måde at spare på
Rektor Per Knudsen fra Brønderslev Gymnasium og HF fortæller, at hans skole i 2019 vil have mere end fire millioner kroner mindre på budgettet end i 2015.

“Med den halve million kroner kan vi lukke en del af hullet på budgettet, men det er kun en del af løsningen. Vi er glade for pengene, men det er en besynderlig måde at gøre det på: først at spare og derefter give lidt tilbage,” siger Per Knudsen.

Udskyder smerten
Regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget på gymnasierne skal fortsætte flere år frem, men fra 2022 skal pengene blive i sektoren.

Rektor Tonny Hansen fra Ringkøbing Gymnasium fortæller, at omprioriteringsbidraget koster skolen 600.000 kroner på budgettet til næste år i forhold til i 2018.

“De 500.000 kroner er et godt plaster på såret i 2019, og det udskyder smerten lidt til 2020. Men vi havde selvfølgelig helst set, at omprioriteringsbidraget var blevet afskaffet,” siger Tonny Hansen.

Sparer 2,5 milliard - giver 10 millioner
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, hæfter sig ved, at finansloven betyder, at gymnasierne skal spare yderligere cirka 250 millioner kroner i 2019 oven i de penge, som er blevet skåret af budgetterne i 2016, 17 og 18.

“Regeringen og Danske Folkeparti tager en kvart milliard kroner med den ene hånd og giver 10 millioner kroner tilbage med den anden hånd. Det er et lille plaster på såret for nogle af de små gymnasier, men de samme gymnasier har allerede sparet langt mere, end de får tilbage,” siger Annette Nordstrøm Hansen.   

Man kan jo håbe på, at et flertal i Folketinget stopper omprioriteringsbidraget til næste år.

Johannes Grønager, rektor
Tørring Gymnasium

Det gør ondt at skære
Rektor på Tørring Gymnasium Johannes Grønager fortæller, at de 500.000 kroner betyder, at skolen undgår de helt store nedskæringer til næste år.

“Vi er derhenne, hvor det gør ondt at skære, og derfor er jeg glad for, at vi ikke skal skære så meget. Men jeg havde hellere set, at omprioriteringsbidraget var blevet afskaffet,” siger Johannes Grønager og tilføjer:

“Man kan jo håbe på, at et flertal i Folketinget stopper omprioriteringsbidraget til næste år.”