Skoler tackler whistleblowerordninger vidt forskelligt

Om kort tid skal gymnasierne have etableret whistleblowerordninger for deres ansatte. Men hvem skal tage sig af henvendelserne? Den opgave lander hos både jurister, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer.

Om en måned skal hovedparten af landets gymnasier have indført en whistleblowerordning, så lærere og øvrige medarbejdere anonymt kan indberette eksempelvis seksuel chikane og andre krænkelser.

Mens nogle skoler har lagt sig fast på, hvordan ordningen skal udformes, er andre ikke nået i mål endnu.

En af de skoler, der har besluttet sig, er Nyborg Gymnasium. Her har man valgt en teknisk løsning, hvor det bliver muligt at sende en anonym mail. Skolen er en del af Gymnasiefællesskabet og har lagt sig op ad den model, der er blevet udarbejdet her. Gymnasiefællesskabet er et administrativt samarbejde mellem 23 gymnasier på Fyn og Sjælland, der løser opgaver inden for blandt andet it, digitalisering og jura.

”Jeg har fra starten vidst, at jeg ville have ordningen ’ud af huset’, så det ikke er mig eller en anden på skolen, der skal vurdere sagerne,” siger rektor Henrik Stokholm.

Skolen har valgt, at indberetningerne går til en server hos Gymnasiefællesskabet, hvor uvildige jurister vurderer dem.

”Skal vi gå videre med noget, siger juristerne det til skolens arbejdsmiljørepræsentant og sekretariatsleder, som refererer til mig. Er det mig, der er klaget over, går de til skolens bestyrelsesformand,” forklarer Henrik Stokholm, der understreger, at holdningen i skolens samarbejdsudvalg er, at man gør det, fordi man skal.

”Vi mener egentlig ikke, at der er brug for en whistleblowerordning,” siger han.

På andre skoler er man ikke nået så langt. Et af det steder er Herning Gymnasium.

”Vi er med i et it-fællesskab med en række andre skoler, hvor man er i gang med at etablere en fælles løsning. Men præcis hvordan modellen kommer til at se ud, ved vi ikke endnu,” fortæller rektor Momme Mailund.

"Jeg hyrer i hvert fald ikke en advokat"
Det er et EU-direktiv fra 2019, der forpligter større private og offentlige arbejdspladser til at etablere whistleblowerordninger. For offentlige arbejdspladser med flere end 50 ansatte og private virksomheder med 250 ansatte eller flere gælder kravet fra den 17. december i år. For private arbejdspladser med 50-249 ansatte gælder kravet først den 17. december 2023.

Jeg forestiller mig ikke, det er noget, vi kommer til at bruge mange timer på.

Martin Ingemann, rektor
Egaa Gymnasium

På Egaa Gymnasium er man også først ved at finde ud af, hvordan ordningen skal være. Rektor Martin Ingemann forestiller sig, at det bliver en ansat på skolen, der skal tage sig af henvendelserne.

”Det kan for eksempel være en administrativ medarbejder, det har vi ikke taget helt stilling til endnu. Det gør vi på det næste MIO-møde. Jeg forestiller mig ikke, det er noget, vi kommer til at bruge mange timer på. Jeg kommer i hvert fald ikke til at hyre en advokat,” siger Martin Ingemann.

Skolen har allerede en samværspolitik for medarbejderne, som både omhandler seksuelle krænkelser og andre krænkelser og indeholder klare procedurer for, hvem man kan henvende sig til, og hvad der vil blive gjort.

Elevernes ønske
Mange skoler opretter også whistleblowerordninger om seksuelle krænkelser til eleverne. Det opfordrede Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (STUK) alle uddannelsesinstitutioner til at gøre i et brev lige inden sommerferien, men det er ikke et krav. 

På Nyborg Gymnasium kommer ordningen for medarbejderne også til at gælde for eleverne, som kan melde krænkelser begået af både kammerater og lærere.

”Jeg havde møde med elevrådet og samarbejdsudvalget i august, hvor vi besluttede os for at gøre begge dele. Der er noget fairness i, at man ikke gør forskel på elever og ansatte,” siger Henrik Stokholm.

Han lægger dog ikke skjul på, at han er bekymret for anonymiteten i forhold til eleverne og i bund og grund er imod det.  

”Jeg er bekymret for, at det bliver en rygtebørs med udokumenterede påstande. Grundlæggende går jeg ind for, at vi taler åbent med hinanden. Men eleverne synes, at der i de værste tilfælde skal være en mulighed for at skrive anonymt, og det har vi lyttet til.”

Jeg kommer til at kommunikere meget klart ud, at den kun er til de meget alvorlige situationer.

Henrik Stokholm, rektor
Nyborg Gymnasium

Skolen udarbejdede i foråret en politik og en handleplan i forhold til mobning, krænkende adfærd og seksuel chikane – som et tillæg til skolens studie- og ordensregler. Her er det meget klart beskrevet, hvordan procedurerne er, hvis en elev har oplevet nogle af disse ting, og her er anonymitet ikke en mulighed.

Henrik Stokholm kalder whistleblowerordningen for et ”lille appendiks” til krænkelsespolitikken.

”Jeg kommer til at kommunikere meget klart ud, at den kun er til de meget alvorlige situationer. Vi skal være tæt på noget, der skal meldes til politiet. Alt det, som vores studie- og ordensregler omfatter, kan man ikke klage over i whistleblowerordningen,” siger den fynske rektor, der tror på, at skolens nuværende politik vil ”indfange det meste”.

Skolen har også en krænkelsespolitik i forhold til de ansatte.

Også på Egaa Gymnasium får eleverne en whistleblowerordning. 

”Der skal være et ordentligt studiemiljø for vores elever. Vi har dem i en alder, hvor alt det med seksualitet og grænser eksploderer, så selvfølgelig skal vi være en del af den dagsorden. Men vi skal bare finde en god måde at tale om det på, så det ikke bliver mærkeligt og stigmatiserende, og noget som en advokat skal tage sig af,” siger Martin Ingemann.

Egaa Gymnasiums elevråd og skolelivsudvalg er i gang med at kigge på det. Martin Ingemann tror, at det bliver en af studievejlederne, der får opgaven. Hans indtryk er, at eleverne allerede i dag bruger studievejlederne til at snakke om mange forskellige ting, fordi de føler sig trygge ved dem.

”Studievejlederne har jo tavshedspligt og refererer kun det til mig, som de har aftalt med eleven. Så forandringen bliver nok primært, at vi med whistleblowerordningen tydeligere vil sige til eleverne, at de skal gå til deres studievejleder, hvis de føler sig krænket,” siger Martin Ingemann.

Bruger meget tid på krænkelser
På Esbjerg Gymnasium har rektor Sune Ahrenkiel ikke afgjort, om skolen vil indføre en whistleblowerordning til eleverne.

Vi skal tænke os om i forhold til eleverne. Jeg oplever, at der er en krænkelseskultur blandt unge i dag. 

Sune Ahrenkiel, rektor
Esbjerg Gymnasium

På den ene side kan han godt se, at der kan være et behov for anonymitet, når det handler om eventuelle seksuelle krænkelser, på den anden side er han bekymret for, at han skal bruge en masse tid på henvendelser, der viser sig ikke at være noget som helst i. 

”Nu starter vi med ordningen til medarbejderne, og så skal vi tænke os om i forhold til eleverne. Jeg oplever, at der er en krænkelseskultur blandt unge i dag. Jeg bruger allerede meget tid på elever, der føler sig krænket over det ene og det andet – nogle gange på vegne af kammerater, som de ikke engang har talt med. Og når man så spørger den pågældende, føler eleven sig på ingen måde krænket,” fortæller Sune Ahrenkiel.

I forhold til whistleblowerordningen møntet på medarbejderne bliver det to eksterne medlemmer fra bestyrelsen, der skal tage sig af eventuelle henvendelser.

”Det er vigtigt, at det ikke er nogen, der er en del af dagligdagen på skolen,” siger Sune Ahrenkiel.

På Herning Gymnasium er det heller ikke afgjort endnu, om eleverne skal have en ordning.

”Nu tager vi lige den lovpligtige til de ansatte først, og så ser vi, om der er nogle erfaringer fra den ordning, vi kan bruge, hvis vi skal lave noget for eleverne. Jeg skal drøfte det med elevrådet,” siger Momme Mailund.

Anonymitet må ophæves
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, har udtrykt bekymring over muligheden for, at elever anonymt kan anklage lærere for seksuelle krænkelser. Han mener, det bliver utroligt svært for den pågældende lærer at forholde sig til anklagen og forsvare sig, hvis de ikke ved, hvor den kommer fra.

Læs: Lærere frygter whistleblowerordninger

Men lærerne skal ikke være bekymrede. Hvis man på en offentlig arbejdsplads skal gå videre med en klage, skal der i henhold til forvaltningsloven være høring af begge parter, og derfor er der kun mulighed for anonymitet et stykke ad vejen, påpeger Martin Ingemann. 

”En medarbejder, der bliver anklaget for noget, har ret til at vide, hvad det handler om, og hvem der har klaget. Og for at jeg som leder kan tale med de implicerede parter, er anonymiteten jo også nødt til at blive ophævet,” siger han.

Samme melding kommer fra Henrik Stokholm.  

”I en situation, hvor vi er nødt til at gå videre med en sag og undersøge den nærmere, er personen, der har indgivet klagen, nødt til at give sig selv til kende, ellers kan vi jo ikke lave høringer,” siger han.