Lærere frygter whistleblowerordninger

Hvis gymnasieelever oplever seksuel chikane på skolen, skal de kunne indberette det anonymt. Sådan lyder opfordringen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Flere skoler har taget hul på arbejdet.

Landets gymnasielærere er bekymrede for, hvad konsekvensen kan blive af den whistleblowerordning om seksuel chikane, som alle gymnasier og øvrige uddannelsesinstitutioner er blevet opfordret til at oprette.

Ordningen betyder, at elever fremover kan få mulighed for anonymt at indberette eventuelle tilfælde af seksuel chikane eller anden type krænkende adfærd. Både når det drejer sig om forhold mellem elever og mellem elever og ansatte.

”Det har rejst en masse spørgsmål og skabt utryghed blandt lærerne. Det er den melding, vi får fra vores tillidsrepræsentanter landet over,” siger Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

I november 2020 udmeldte regeringen 14 initiativer for forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Et af initiativerne var en opfordring til at oprette en såkaldt whistleblowerordning på landets uddannelsesinstitutioner.

Før sommerferien sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) et brev ud til alle gymnasier og øvrige uddannelser, hvor man gjorde opmærksom på opfordringen.

Svært at forsvare sig
Flere skoler har fulgt opfordringen og er i gang med de indledende forberedelser. Tomas Kepler vurderer, at de fleste gymnasier vil ende med at indføre en whistleblowerordning.

Det kan være næsten umuligt at forholde sig til anklagen og forsvare sig, når man ikke ved, hvor den kommer fra.

Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

Han erkender, at det er særligt følsomt og kan være utroligt svært for en elev at stå frem og fortælle om en seksuel krænkelse, hvis ikke det netop er muligt at være anonym. Ikke mindst hvis krænkelsen er begået af en lærer. På den anden side mener han, at der er noget principielt forkert i, at anonyme anklager er en mulighed.

”En anonym anklage stiller den anklagede i en ekstrem udsat og sårbar situation. Det kan være næsten umuligt at forholde sig til anklagen og forsvare sig, når man ikke ved, hvor den kommer fra. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem,” siger Tomas Kepler.

Trods sine forbehold kan han også godt se, at der kan være brug for nye værktøjer i kampen mod seksuelt krænkende adfærd.

”I dag tages der mere fat om problemer med seksuel chikane end tidligere, og det er en særdeles vigtig og positiv udvikling. Men samtidig mener jeg, at vi som samfund egentlig burde have et højere ideal end muligheden for at rette anonyme anklager mod hinanden,” siger han.

Tomas Kepler er bekymret for, at anonymiteten i ordningen kan skade tilliden mellem elever og lærere, og at en whistleblowerordning kan blive en ’gratis omgang’, som elever kan misbruge, hvis de er utilfredse med en karakter eller andet.

”Det er også den frygt, en del lærere går med,” siger gymnasielærernes formand, der oplever, at ”klagekulturen” generelt er et stigende problem i gymnasiet.

Kun til særlige tilfælde
Mens whistleblowerordningen møntet på eleverne kun er en opfordring, bliver det snart et krav i forhold til lærerne og øvrige ansatte på gymnasierne. Et EU-direktiv fra 2019 forpligter nemlig større private og offentlige arbejdspladser til at etablere en whistleblowerordning. Private virksomheder med 250 ansatte eller flere og offentlige arbejdspladser med flere end 50 ansatte skal have indført ordningen senest den 17. december i år. For private arbejdspladser med 50-249 ansatte gælder kravet først fra 17. december 2023. 

Netop tiltaget i forhold til lærerne nævner Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, når hun skal kommentere på ordningen møntet på eleverne.  

”Det er et krav, at vi skal lave en whistleblowerordning for medarbejderne. Det, synes jeg, er helt rimeligt. Og den mulighed synes jeg også, at eleverne skal have,” siger Birgitte Vedersø.

Det kommer til at udfordre os allesammen. Men jeg kan ikke se, at vi kan komme udenom det.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Hun kan dog godt følge lærernes bekymring.

”Det bliver rigtigt svært – det er jeg sådan set enig i. Så snart vi bevæger os ud i emner af den her karakter, er det fuldstændig afgørende, at der udvises en høj etik på alle niveauer. Det gælder både anmelderen, den, der bliver klaget over og den, der behandler klagen. Det kommer til at udfordre os allesammen. Men jeg kan ikke se, at vi kan komme udenom det,” siger Birgitte Vedersø.

Hvilken grad af anonymitet, eleverne skal have mulighed for, må være op til den enkelte skole, mener hun.

”Jeg er personligt ikke stor tilhænger af anonymitet. Vi bør have det sådan med hinanden, at vi kan sige tingene åbent, men jeg ved også, at der kan argumenteres for det modsatte i de her sager.”

Hun påpeger, at en del skoler allerede har en politik med procedurer for, hvad der skal ske, hvis en elev bliver mobbet, seksuelt chikaneret eller krænket på en anden vis. Hun betragter derfor en whistleblowerordning som et særligt supplement til de absolut grelleste tilfælde.

Hun håber, at skolerne fortsat vil være i stand til at værne om den åbne dialog mellem elever, lærere og ledelse.

”Men det er klart, at jeg er bekymret for, om vi kommer til at bruge tid på urimelige sager, der kan gå hårdt ud over dem, der bliver anklaget,” siger Birgitte Vedersø.

Nej til anonyme mails
Skolerne skal selv stå for udformningen af whistleblowerordningen og procedurer, der sikrer, at der følges op på henvendelser. I brevet fra STUK er der ingen konkrete retningslinjer for, hvad skolerne bør gøre.  

Birgitte Vedersø tror, at langt de fleste gymnasier vil følge opfordringen. Hun fortæller, at Danske Gymnasier har holdt et webinar for rektorerne om whistleblowerordninger i forhold til eleverne, og at man har udarbejdet en skabelon for, hvordan den lovpligtige whistleblowerordning for medarbejderne kan se ud.

”I den er der også mulighed for at tage eleverne med, og det tror jeg, at mange skoler vil gøre,” siger Birgitte Vedersø.

Der skal være en person, man trygt kan gå til. Man skal vise sit ansigt, men kunne forblive anonym over for resten af skolen.

Alman Tynell, forkvinde
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

STUK har netop afholdt et webinar om whistleblowerordninger i forhold til eleverne med 140 deltagere fra landets gymnasier. Men der er stadig mange spørgsmål ude på skolerne: Skal eleverne have mulighed for fuld anonymitet? Hvilke rettigheder har man, hvis man bliver anonymt anmeldt? Skal ordningen placeres internt på skolen eller eksternt, eksempelvis hos et advokatfirma?

Også i GL's sekretariat savner man svar på en række juridiske sprøgsmål, og man har derfor bedt om et møde med STUK. 

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) håber forkvinde Alma Tynell, at mange gymnasier vil følge opfordringen om at oprette en whistleblowerordning. Hun mener, at muligheden for at være anonym er vigtig – men til en vis grænse. Man skal for eksempel ikke bare kunne sende en anonym anklage afsted digitalt.

”Der skal være en person, man trygt kan gå til. Man skal vise sit ansigt, men kunne forblive anonym over for resten af skolen. Det kan for eksempel være en studievejleder, der har fået efteruddannelse, eller en person, der løser administrative opgaver,” siger Alma Tynell.