Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Bæredygtighed Besparelse BNP Brobygning campus
  • Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk
  • EOP Epx EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog
  • Fremmedsprogsstrategi fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt
  • Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima
  • Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn
  • Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind
  • Overenskomst Pension politik Præstationskultur Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv
  • serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst
  • Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC
  • Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Blog
Bodil-Marie-portraet_0-aspect-ratio-348-234

Skal vi bare sige pyt til de frække nissekalendere?

21. december 2022
Skrevet af_
Bodil-Marie Ellerup Gade

Efter endnu en travl december måned går vi om lidt på juleferie. Jul og december er lig med masser af traditioner – også rundt omkring på vores skoler. Som oftest er disse traditioner hyggelige, og de kan være med til at skabe skolekultur og en følelse af fællesskab blandt vores elever. Men der er også traditioner, der ikke helt lever op til disse kriterier. Det gælder – efter min mening – blandt andet de nissekalendere på Instagram, som flere gymnasier har været i medierne med i løbet af december, og som ikke blot er et fænomen, der begrænser sig til få gymnasier, men findes i hobetal rundt omkring på landets ungdomsuddannelser. I kalenderne deles hver dag indtil den 24. december et billede af en skolens elever med en medfølgende tekst, der ofte tangerer det lumre med formuleringer som ”de frækkeste nissgiz”, ”vi holder os til det unge med den hotteste (navn) fra 1.g” og ”Inde bag lågen gemmer sig en af de saftigste på (skolens navn)”. Billederne er ofte taget fra de pågældende elevers egne Instagram-profiler, og kalendernes bagmænd/kvinder er anonyme.

På mit eget gymnasium har vi haft ”fornøjelsen” af ikke bare en, men hele tre nissekalendere. Først var der to elevkalendere – en pige- og en drengeversion. Da de blev opdaget, blev eleverne bag disse kalendere af skolen opfordret til at lukke kalenderne ned, fordi de brød med såvel skolens studie-ordensregler som med GDPR (da der ikke var indhentet samtykke fra de viste elever), og ikke mindst, fordi kalenderne brød med skolens værdier om fællesskab og respekt for hinanden. Det affødte imidlertid som trodsig reaktion endnu en kalender – denne gang med skolens lærere. Her var tonen til tider endnu mere lummer, end det havde været tilfældet i de to elevkalendere. Der var således omtaler af lærere i kalenderen som milfs, dilfs, gilfs, daddies og som nogen, man gerne ville en tur i kanen med eller underlægge sig en biologisk undersøgelse. Jeg tror sådan set ikke, at de elever, der står bag kalenderen, har haft onde intentioner, men uanset, hvad der har været intentionen fra elevernes side, så står det ret klart, at der her er nogle elever, der overskrider grænserne for, hvad der er en rimelig omgangstone i relationen mellem lærere og elever. Og når det sker, må vi som skoler sige tydeligt fra og fortælle eleverne, hvor grænserne med rimelighed bør gå.

Som helhed peger kalenderfænomenet imidlertid på en anden problemstilling – nemlig de tydelige huller i den digitale dannelse, der er hos i hvert fald nogle elever. Rundt omkring på vores ungdomsuddannelser er der åbenbart en del elever, der tilsyneladende har temmelig svært ved at agere på en hensigtsmæssigt – og i flere tilfælde også lovlig – måde på de sociale medier. Det kommer jo nok ikke som en kæmpe overraskelse, om end man måske nok kunne have håbet, at sagen fra Munkensdam Gymnasium havde sat sig lidt større spor.

Jeg tror ikke på, at, vi kommer nissekalendere eller lignende fænomener på ungdomsuddannelserne til livs.
Bodil-Marie Ellerup Gade, lærer, Horsens Gymnasium og HF
Medlem af GL's hovedbestyrelse

I min overskrift spørger jeg, om vi skal forholde os til de frække nissekalendere – uanset om det så er elever eller lærere, der optræder i kalenderne – men spørgsmålet er retorisk, for det er jeg faktisk ikke i tvivl om, at vi som skoler skal. Men hvorfor? Hvorfor ikke bare lade eleverne hygge sig i fred med denne juletradition? Hvorfor skal vi blande os i noget, der jo hverken i tid eller rum ligger direkte inden for skolens rammer? Det skal vi blandt andet, fordi kalendere som disse kan påvirke kulturen på en skole negativt, og fordi kalenderne peger på en usikkerhed eller uvidenhed om, hvordan man optræder i det digitale på en ordentlig måde. På en måde, der ikke bare er lovlig, men også er inkluderende, fællesskabsorienteret og konstruktiv. Her er det vores ansvar som skoler at klæde eleverne bedre på. Kalenderfænomenet peger også på, at nogle af vores elever tilsyneladende mangler nogle andre værdier at pejle efter end dem, kalenderne er et udtryk for. Kalenderne fokuserer således nærmest udelukkende på udseende, og omtalen af dem, der optræder i kalenderne, er objektiverende og seksualiseret.

Der er masser af gode grunde til, at vi rundt omkring på skolerne skal reagere, når vi opdager nissekalendere eller lignende – men allerhelst skal vi jo undgå, at fænomener som disse overhovedet opstår. Det kræver, at vi tager dialogen med vores elever løbende, at vi har fokus på det gode fællesskab, på trivsel, på mobning, at vi tydeligt italesætter de værdier, vi gerne vil sende vores elever ud i verden med, og at vi klæder vores elever på til at begå sig på en dannet måde – også i den digitale verden.

Nissekalendere er et konkret eksempel på en øget kompleksitet i de opgaver, vi står med på ungdomsuddannelserne. Opgaver, vi nødvendigvis må forholde os til, men som, hvis de skal løses tilfredsstillende, kræver tid, rum – ja ressourcer, som vi jo i disse år desværre kun får færre og færre af.

Jeg tror ikke på, at, vi kommer nissekalendere eller lignende fænomener på ungdomsuddannelserne til livs – det vil vist være overmåde naivt at regne med. Men det betyder efter min mening ikke, at vi blot skal trække på skuldrene af dem. Lad os se dem som et af flere udtryk for, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden fastholder arbejdet med såvel den almene som den digitale dannelse, så vi får vores elever klædt bedst muligt på til at begå sig i og bidrage positivt til det samfund, de er og bliver en væsentlig del af.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget
  1. Pingback:

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Anders-Skov-Sigsgaard-blogger-scaled-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Alle de dumme tal

  • computer arbejde shutterstock_
    Blog

    Vil du blogge på Gymnasieskolen?

  • picture-3971-1593505719-aspect-ratio-348-234
    Blog

    ”De offentlige ansattes særinteresser” er ikke sære særinteresser

  • 3-8-Stine-Wolff-billede-scaled-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Erhvervsgymnasiale TR’er kæmper videre 

  • 3-3-Bodil-Marie-med-hvid-baggrund-scaled-aspect-ratio-348-234
    Blog

    Lad os passe på vores pædagogikumkandidater – de skal holde mange år endnu

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater