Rektorer kritiserer undersøgelse af løfteevne

Der er stor forskel på, hvor gode landets gymnasier er til at løfte deres elever. Sådan lød udmeldingen, da Dansk Erhverv i juni offentliggjorde en rangliste over 190 gymnasier. Undersøgelsen bag bliver dog mødt af kritik fra flere af landets rektorer.

De kritiserer blandt andet undersøgelsen for kun at bygge på skriftlige karakterer og for at rangere skolerne, på trods af at forskellene på nogle af skolerne er meget små.

Rektor på Roskilde Gymnasium Henrik Nevers mener, at løfteevne alene ikke kan bruges til at udpege gode og dårlige gymnasier.

”Det er både tendentiøst og misvisende, at man på baggrund af ét parameter definerer, hvad der er gode og dårlige gymnasier,” siger han.

Roskilde Gymnasium er blandt de fem gymnasier, der ligger i bunden af ranglisten.

Kun skriftlige karakterer
Mogens Hansen er rektor på Rungsted Gymnasium, der er placeret fjerdesidst på ranglisten. Han finder det problematisk, at undersøgelsen udelukkende bygger på elevernes skriftlige karakterer.

”Vores studentereksamen er kendetegnet ved et bredt felt af kompetencer. Derfor bør Dansk Erhvervs måling også afspejle det,” siger Mogens Hansen.

Undervisningsministeriet foretager hvert år en lignende undersøgelse af gymnasiernes løfteevne. Men i den måles løfteevnen på baggrund af både skriftlige og mundtlige prøvekarakterer og årskarakterer.

”Det er det samlede resultat, eleverne bruger, når de skal søge ind på en videregående uddannelse, og derfor synes vi, at det er en god måde at måle det på,” siger Elsebeth Hauge, der er kontorchef i Center for Data og Analyse hos Undervisningsministeriet.

Små afvigelser
Gymnasierne kritiserer også Dansk Erhvervs undersøgelse for, at de rangerer skolerne efter, hvor gode de er til at løfte deres elever. Selvom Rønde Gymnasium ligger på førstepladsen, har rektor Sven Gaardbo svært ved at se ranglister som udtryk for noget konstruktivt.

”Jeg ved ikke, hvad vi skal bruge det til? Det er selvfølgelig dejligt for os, at vi ligger nummer et i år, og det kunne vi godt bruge til at markedsføre skolen, hvis vi ville. Men hvad så næste år? Der bliver vi måske nummer 42, og så skal vi fortælle, hvorfor vi ikke længere er nummer et. Det bliver en kamp og et alt for overdrevet fokus på karakterer,” siger Sven Gaardbo.

Mariagerfjord Gymnasium har ifølge undersøgelsen en negativ løfteevne og ligger på en sidsteplads. Jette Engelbreth, der er rektor på skolen, synes ikke, at ranglisten er fair, fordi den kun bygger på én måde at måle på ud af mange.

I Undervisningsministeriets undersøgelse har man bevidst ikke gjort det muligt at se, hvordan skolerne er placeret i forhold til hinanden, forklarer Elsebeth Hauge.

”Vi er ikke ude på at dømme skolerne, men laver det som en hjælp til dem. Og forskellene kan være så små, at det ikke giver mening at rangere skolerne i forhold til hinanden. For eksempel kan nummer 20 og nummer 50 ligge så tæt, at der ikke er signifikante forskelle på de to. Når man ranglister, bliver der hurtigt fokus på ganske små forskelle,” siger hun.

Grundig research
Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, afviser kritikken.

Det skævvrider resultatet at medtage årskarakterer og mundtlige karakterer, fordi de er mere subjektive, mener hun.

Mette Fjord Sørensen understreger, at det ikke er et valg, man har truffet ud af den blå luft. Dansk Erhverv har brugt knap halvandet år på at udvikle modellen. Her opdagede man blandt andet, at der var en kønsmæssig skævvridning i årskaraktererne, hvor pigerne fik næsten et karakterpoint højere end drengene. Denne forskel var ikke at finde i de skriftlige eksamener.

”I en årskarakter bliver man belønnet for både faglighed og flittighed, og da vi ville måle den rene faglighed, var det mest fair at gøre det via skriftlige eksamener. Det er mest reelt i forhold til at sammenligne på tværs af gymnasier,” siger hun.

Dansk Erhverv sammenligner ikke skolerne for at hænge dem ud, der ligger i bunden af ranglisten, påpeger Mette Fjord Sørensen.

”Det er ikke hensigten, at man skal opfatte Mariagerfjord Gymnasium som dårligt. For det er det ikke, men det får ikke nok ud af sine elevers potentiale. Hensigten er netop at få sat fokus på, hvad skolerne kan gøre for at forbedre elevernes potentiale og muligheder efterfølgende,” siger hun og fortsætter:

”Hvis vi ville rangere skolerne, kunne vi bare have lavet en liste over, hvor man får det højeste snit. Det, der er interessant, er, hvad man kan gøre for at forbedre sin elevgruppe.”

For højt udgangspunkt
Rektor på Rungsted Gymnasium kommer også med en kritik af den måde, som løfteevnen bliver målt på. I Hørsholm Kommune får eleverne høje eksamenskarakterer i folkeskolen og havde sidste år landets højeste gennemsnit på 8,6. Det er derfor sværere at løfte dem i gymnasiet, mener Mogens Hansen.

”Når man har en model, hvor den vigtigste faktor til at vurdere et gymnasiums løfteevne er med udgangspunkt i karaktererne fra folkeskolen, så har vi et kæmpe problem. For hvordan skal vi gøre det?” siger han og fortsætter:

”Vores absolutte karakterer ligger højt, men det er svært at få en positiv løfteevne med et så højt udgangspunkt. Det giver en systematisk skævhed. Man kan så spørge, om det er folkeskolerne, der giver for høje karakterer. Det skal jeg ikke gøre mig klog på.”

Mette Fjord Sørensen er ikke enig i kritikken af, at det er sværere at løfte fagligt stærke elever. Hun forklarer, at det er lykkedes for gymnasier som Rysensteen Gymnasium og Silkeborg Gymnasium.

”Det er for let bare at sige, at man ikke kan løfte dygtige elever. Vores undersøgelse ser jo netop på, hvad gymnasierne burde få i karaktergennemsnit på baggrund af blandt andet elevernes folkeskolekarakterer.

Uanset om man har ressourcestærke eller ressourcesvage elever, må man da forvente, at gymnasierne løfter dem til deres potentiale,” siger Mette Fjord Sørensen.