Prisloft på studieture: Lav en Solidaritetspulje!

Slut med dyre studierejser til Japan og Indien. Sådan lød overskriften, da uddannelsesminister

Pernille Rosenkranz-Theil for nylig annoncerede, at regeringen vil sætte loft over brugebetalingen på klasserejser i gymnasielle uddannelsesinstitutioner. Som leder af en organisation, der nu i 75 år har skabt muligheder for, at danske unge kan engagere sig i den store verden, kan det måske undre, at jeg er enig med ministeren.

Men det er jeg. For det er socialt skævt, når det bliver pengepungen, der afgør, hvilke gymnasielinjer, unge kan søge ind på. Sandheden er, at det at rejse og opleve verden i stigende grad er blevet en social markør, som det ellers lige præcis var meningen, at uddannelse skulle være med til at nedbryde. Nogle unge har råd til at komme på den internationale linje på Rysensteen eller andre gymnasier og få nogle oplevelser, som unge på landets andre skoler nok aldrig får i livet. Og det er ærgeligt ikke mindst for de mange unge, der interesserer sig for den store verden - eller kunne komme til det - men ikke har mulighed for at ligge 15.000 kr for en studietur.

Men hvis vi virkelig vil gøre noget for de unge, der ikke får de chancer lige nu, bliver vi nødt til ikke kun at snakke om, hvordan vi sænker loftet, men om også om, hvordan vi løfter gulvet for alle de andre.

Global dannelse
Med et loft over prisen på studieture risikerer vi, at der kommer mindre global dannelse i den gymnasielle uddannelse. Det kan dårligt være regeringens hensigt? Det bør være målet for en uddannelse i det 21. århundrede, at den trækker gardinerne fra til den store verden for så mange unge som muligt. Det er et krav i gymnasiebekendtgørelsen, at alle de gymnasielle skoler skal give unge en global dannelse. Den hensigt er grundlæggende vigtig i dag, fordi danske unge vokser op i en tid, hvor der mere end nogensinde er behov for global forståelse og solidaritet. De lever i en tid, som er blevet døbt den antropocæne tid, fordi det er blevet klart, at vores handlinger, ikke mindst i den rige del af verden, har afgørende påvirkning på livet på jorden og samfund på tværs af kloden. De lever i en tid, der kalder på solidaritet og samarbejde på tværs af landegrænser for at løse nogle grundlæggende kriser omkring klima, ulighed, biodiversitet og flygtninge. Og hvor det er blevet klart, at de ikke kan lade regeringer stå alene med ansvaret for at følge op på hensigterne i Paris-aftalen og Verdensmålene, der skal sikre de unge en bæredygtig fremtid.

En tilskudspulje under Udenrigsministeriet
Så opgaven for Pernille Rosenkranz-Theil burde i virkligheden være at finde ud af, hvordan vi får mere global dannelse ind i gymnasielle uddannelser. Og gør det på en måde, hvor flere unge får øjnene op for de udfordringer, der er, og hvordan de kan være med til at spille en rolle i at løse dem.

Jeg har et konkret bud på en løsning: kombiner betalingsloftet på studieture med en Solidaritetspulje, som danske HTX, HHX, HF og STX skoler kan søge til uddannelsesrejser til udviklingslande. Puljen skal sikre, at flere unge kommer af sted og at det ikke bliver pengepungen, der afgør, hvem der får adgang til de skoler, som har fokus på globale forhold. Men derudover kunne puljen også være med til at styrke kvaliteten af undervisningensforløbet og opfølgningen efter studierejsen. Den kan sikre, at alle unge kommer afsted på rejser til nogle lande, som det er mindre sandsynligt at de ellers vil opleve i deres liv, og jeg ved, at der er en interesse. Det ved jeg blandt andet fra vores projekt Verdensklasse, der tilbyder uddannelsesinstitutioner støtte til internationale samarbejder og studieture, globalt orienterede workshops til både elever og undervisere, undervisningsmateriale og meget mere.

Studierelevans
Den foreslåede pulje skal stille nogle faste krav til udformningen af rejserne. Skolerne skal have et forløb i længere tid før rejsen, de skal have studierelevante opgaver og oplevelser, mens de er sted, og de skal anvende det, de har lært gennem oplysnings- eller solidaritetsarbejde, når de kommer hjem igen.

Der er jo selvfølgelig mange måder at engagere sig i verden på, og i det hele taget skal vi jo alle flyve mindre. Men samtidig er der ingen tvivl om, at det at opleve verdens kontraster og sammenhæng kan gøre en kæmpe forskel for unge menneskers syn på verden og ikke mindst på deres egen plads i den. Det sætter spor for livet for den enkelte unge og var med til at forme min egen livsbane, da jeg tog ud som frivillig i Indien for mere end 25 år siden. Og jeg ser det hver dag med de mange unge, der rejser ud med os.

Mellemfolkeligt Samvirke er i dag nok den største not-for-profit udbyder af rejser i Danmark, ja måske en af de største i verden. Sidste år var der over 1500 unge, der rejste ud med os på workcamps, frivillige ophold, praktikforløb for f.eks. sygeplejerske. Langt de fleste rejser ud som del af et sabbatår og for egen regning og vil dermed ikke blive påvirket af de nye regler. De skal nok komme afsted. Men hvis vi kunne tilrettelægge en ordning omkring studieture, kunne vi sikre, at flere kunne få de oplevelser.

Der er faktisk allerede en oplysningspulje til at støtte rejser under Udenrigsministeriet, men som reglerne er i dag, kan skoleklasser ikke søge. Samtidig har Undervisningsministeriet i en årrække gjort vilkårene sværere - eksempel for Operation Dagsværk, i stedet for at understøtte det, som man gør i Norge. Solidaritetspuljen kunne være et konkret bud på at vende den kedelige udvikling.

Jeg tror på, at regeringen oprigtigt er interesseret i at styrke danske unges globale udsyn og solidaritet.

Udviklingsministeren har kaldt sig selv Solidaritetsminister og lanceret et større projekt – med særlig fokus på unge! – der skal styrke begejstring og engagement i udviklingssamarbejdet. Undervisningsministeren har selv ledet en landsdækkende kampagne under Operation Dagsværk. Statsministeren har brugt en god del af sin ungdom i Afrika.

Skal vi ikke sikre, at en ny generation af danske unge også får de muligheder. Og at det ikke skal være forældrenes pengepung, der afgør om det muligt?

Af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke