Politisk finte: Nedskæringer sminkes som opgør med skolernes markedsføring

Politikernes kritik af skolernes udgifter til markedsføring bliver en dårlig undskyldning for at skære ned på skolerne, mener sektoren.

Samtidig mener to eksperter, at de seneste besparelser på gymnasierne er typisk for moderne politisk styring: Politikerne blander ting sammen, som ikke har noget med hinanden at gøre, siger de.

Aktuelt handler historien om, at skolerne skal finde yderligere besparelser på budgetterne til næste år – oven i de årlige to procent besparelser for ungdomsuddannelserne.

Som gymnasieskolen.dk skrev tidligere på ugen, har regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og SF lavet en aftale om at skaffe en del af finansieringen af den nye forberedende grunduddannelse (FGU) ved at skære yderligere i gymnasiernes og VUC’ernes taxametre.   

Læs: Folketinget vedtager yderligere nedskæringer på gymnasier og VUC

Blandt andet har partierne bag aftalen besluttet at “justere markedsføringsudgifterne” på skolerne.

På den måde bliver der hentet 22 millioner kroner ud af de 52,5 millioner kroner, som politikerne skaffer til FGU’en. Mens resten af pengene findes ved at skære i fjernundervisning.

To forskellige ting  
Bent Greve, som er professor og velfærds,- skatte- og arbejdsmarkedsforsker på RUC, mener dog, at finansieringen af FGU og politikernes fokus på markedsføringsudgifter på skolerne er to forskellige ting, som bliver blandet sammen.

“Markedsføringsudgifter handler om, at partierne i Folketinget har brug for en begrundelse for at finde nogle penge til et andet formål,” siger Bent Greve.

Han minder om, at der ikke uddeles øremærkede penge til markedsføring til skolerne, og derfor kan politikerne reelt set ikke skære på markedsføringsudgifterne og skærer i stedet generelt på de taxameterkroner, som gymnasierne, VUC og erhvervsskolerne modtager.

Bent Greve mener, det er ulogisk, at politikerne centralt prøver at styre, hvordan skolerne bruger deres penge.

“Logikken må være, at nogle skoler laver markedsføring, fordi de mener, at det giver et bedre optag af elever, og så vil en fornuftig bestyrelse på en skole selvfølgelig gøre det. Andre skoler har ikke behov for at lave markedsføring, og de gør det så ikke. Jeg mener ikke, det er fornuftigt at sidde og styre den slags centralt,” siger Bent Greve.

Politisk overstyring
Danske Gymnasier, som repræsenterer gymnasiernes rektorer, undrer sig først og fremmest over, at et flertal i Folketinget beslutter sig for yderligere nedskæringer på gymnasierne. 

“Uddannelsesområdet er i forvejen ramt af besparelser, og fortsætter disse besparelser, er der skoler, som må dreje nøglen om,” siger Birgitte Vedersø, som er formand for Danske Gymnasier.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er udgifterne til markedsføring på de almene gymnasier steget fra 0,3 procent af de samlede omkostninger i 2011 til 0,5 procent i 2016. VUC’s omkostninger til markedsføring er steget fra 0,9 procent i 2014 til 1,1 procent i 2016, mens erhvervsskolernes er steget fra 0,8 til 0,9 procent af omkostningerne fra 2011 til 2016.

Birgitte Vedersø understreger, at hun ikke mener, at skolerne skal bruge “for meget” på markedsføring. Men hun mener, der er tale om “politisk overstyring,” når politikerne skærer i budgetterne med begrundelse i markedsføringsudgifter, samtidig med at skolerne har selveje.

“Nogle skoler i betrængte områder i Danmark har brug for at annoncere for at tiltrække elever. Og hvis en skole har fået lov til at udbyde en særlig studieretning, så er man da også nødt til at gøre opmærksom på det. Andre skoler har ikke behov for at lave markedsføring, men det må være den enkelte skole, som må tage beslutningen,” siger Birgitte Vedersø.

På hendes egen skole, Gefion Gymnasium i København, er der masser af elever, som søger ind hvert år. Alligevel bliver der også brugt en smule penge, som på budgettet står under markedsføring.

“Vi trykker et hæfte om de forskellige studieretninger, som bliver uddelt på orienteringsaftenen. Jeg tænker på det som nødvendig information, men det opgøres på budgettet som markedsføring,” siger Birgitte Vedersø.    

Klæder ikke folkestyret
Verner Rylander, som er formand for Danske HF & VUC, skal både forholde sig til, at VUC med den nye politiske aftale bliver beskåret generelt på grund af “justering i markedsføringsudgifterne”, og at taksterne til fjernundervisning bliver beskåret.

For at tage markedsføring først, så mener, Verner Rylander, at der er tale om politisk detailstyring.

“Jeg synes ikke, det klæder det danske folkestyre, at politikerne blander sig i detaljer om, hvordan pengene bruges på selvejende institutioner. De skal vedtage gode rammer for at kunne lave god undervisning, og så er vi sat i verden for at gøre det bedst muligt inden for de rammer,” siger Verner Rylander.

Han er ikke tilhænger af at bruge for mange penge på markedsføring, men han forklarer, at VUC har en målgruppe, hvor mange er uden for “systemet”, og for eksempel derfor ikke møder en uddannelsesvejleder.

“Vi bliver for eksempel nødt til at markedsføre vores uddannelse for ordblinde og mulighederne for at efteruddanne sig som voksen. Det er måden, at nogle af vores elever hører om os på. Og så skal vi selvfølgelig levere kvalitet. Den enkelte bestyrelse kan godt selv finde ud af, hvad behovet er for markedsføring,” siger Verner Rylander.  

Han peger på, at skolerne er underlagt kvalitetskontrol og tilsyn, og hvis der er en institution, som bruger unødigt mange penge på markedsføring eller noget andet, så kan ministeriet reagere på det.

Fjernundervisning skæres
Verner Rylander kritiserer også den politiske aftale om, at taksameteret for fjernundervisning bliver sat ned fra 80 til 75 procent af det ordinære undervisningstaxameter. I forvejen blev taxameteret til fjernundervisning beskåret med tyve procent i 2016.   

“Yderligere nedskæringer er en rigtig dårlig beslutning. Vi har stået på hovedet for at implementere nedskæringerne siden 2016, og det er gået ud over kvaliteten. Yderligere nedskæringer vil gøre det endnu sværere,” siger Verner Rylander.

Politikerne skriver i aftalen, at der er tendens til, at fjernundervisning giver overskud.
Verner Rylander mener dog, at er en sandhed med modifikationer.  

Han peger på, at VUC Syd, hvor den tidligere ledelse nu er væk, og hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har kritiseret forholdene og økonomistyringen, havde et stort overskud.

“Jeg ved ikke, hvordan VUC Syd fik så store overskud på fjernundervisning, men det kan ikke lade sig gøre for andre VUC’er. Alligevel beslutter Folketinget uden dialog at skære i fjernundervisningen,” siger Verner Rylander.

Læs: GL: Tidligere ledelse er skyld i de mange afskedigelser på VUC Syd

Det kan være dråben
Per Nikolaj Bukh, som er professor på Aalborg Universitet og ekspert i økonomistyring, kritiserer, at et flertal i Folketinget laver en ekstra besparelse på flere uddannelser oven i omprioriteringsbidraget på to procent om året.​ 

“Selv om denne besparelse ikke er mange penge for den enkelte skole, så skaber det usikkerhed på skolerne om den økonomiske ramme. Og en lille besparelse kan godt være dråben, som får bægeret til at flyde over for enkelte skoler, mens det for andre ikke betyder noget,” siger Per Nikolaj Bukh.

Politisk styring
Per Nikolaj Bukh hæfter sig ved flere ting ved den politiske aftale, som efter hans mening er kendetegnede for moderne politisk styring.

Det første er, at udgifter til markedsføring på skolerne og taksterne til fjernundervisning, ikke har noget som helst med FGU at gøre. Alligevel bliver markedsføringsudgifter og et eventuelt overskud på fjernundervisning brugt som argumenter for at overføre penge til en ny uddannelse, som er underfinansieret.

“Tingene har ikke noget med hinanden at gøre, men alligevel får politikerne sendt nogle konkrete signaler ud i sektoren om. For det første: I ikke skal bruge for mange penge på markedsføring, og for det andet: Der har været nogle problemer med fjernundervisning på VUC Syd, og det skal der rettes op på,” siger Per Nikolaj Bukh.

Den anden tendens, han hæfter sig ved, er den, hvor politikerne peger på, at en sektor kan gøre det bedre og dermed spare penge, og at man så på forhånd tager pengene fra sektoren.

“Det er som at sige, at vi forudsætter, at lederne leder bedre, så går sygefraværet ned, men vi fjerner besparelsen på de færre sygedage med det samme,” siger Per Nikolaj Bukh.

På samme måde fjerner politikerne nogle penge fra skolerne, og så er det et vink med en vognstang om at bruge færre penge på markedsføring.

Ikke smart at kæmpe om elever
Per Nikolaj Bukh mener dog til gengæld ikke, det er et problem, at politikerne, når de beslutter at tage pengene, samtidig benytter lejligheden til at sende et signal om at bruge færre midler på markedsføring.  

“Jeg kan godt forstå, at den enkelte skole ønsker at bruge penge på markedsføring for at tiltrække elever, men samfundsmæssigt økonomisk er det ikke smart, at institutionerne bruger penge på markedsføring for at konkurrere om de samme elever i stedet for at bruge pengene på undervisning,” siger Per Nikolaj Bukh.

GL: Stop generelle nedskæringer
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserede tidligere på ugen de nye nedskæringer i en artikel i gymnasieskolen.dk.

GL mener, at skolerne ikke skal bruge unødige penge på markedsføring. Men det er GL’s holdning, at politikerne må begrænse markedsføring ved lov i stedet for at lave generelle besparelser, som rammer alle skoler.