Folketinget vedtager yderligere nedskæringer på gymnasier og VUC

Et stort flertal i Folketinget har valgt at tage taxameterkroner fra gymnasierne og VUC for at finde lidt over 50 millioner kroner til at betale nogle af udgifterne til den nye forberedende grunduddannelse (FGU).

VUC-centre, som udbyder fjernundervisning, mister tilsammen 18,5 millioner kroner om året.

De almene gymnasier mister 10 millioner kroner om året, og erhvervsuddannelserne og erhvervsgymnasierne mister 6 millioner kroner fra næste år.

Partierne bag forliget mener, at gymnasierne skal finde pengene ved at skære i markedsføring, og kalder det for en “justering af markedsføringsudgifter.”

Annette Nordstrøm Hansen, som er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), kalder det det dog slet og ret for “nedskæringer – igen igen”.

“At kalde det for justering af markedsføringsudgifter er et alibi for at skære ned. Hver gang Folketinget lavet et nyt initiativ på uddannelsesområdet, så bliver det finansieret ved at skære på andre uddannelser. Det er en helt forkert vej at gå,” siger Annette Nordstrøm Hansen og minder om, at et flertal i Folketinget i forvejen har skåret to procent om året på uddannelse siden 2016.

“Alt andet lige går det ud over kvaliteten på gymnasierne og VUC og det store arbejde, som bliver udført for at fastholde unge i at få en uddannelse. I forvejen er skolerne hårdt ramt af nedskæringer,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Markedsføring skal nedbarberes
Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Alternativet og SF står bag aftalen om finansiering af FGU’en, som er en nye uddannelse målrettet unge under 25 år, som hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et arbejde.

Partierne skriver i aftalen, at skolernes udgifter til markedsføring er steget i de senere år, og derfor kan skolerne finde pengene ved at skære på markedsføring over for nye elever.

Annette Nordstrøm Hansen er heller ikke begejstret for, at skolerne bruger for mange penge på markedsføring. Men hun minder om, at politikerne selv har valgt, at skolerne er selvejende, og at skolerne dermed selv har ansvaret for at bruge pengene.

“Alt andet lige så får skolerne færre penge, og det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen. I øvrigt er der skoler, som næsten ikke bruger penge på markedsføring, og de skal finde pengene på en anden måde,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener, at politikerne i stedet kunne regulere skolernes markedsføring ved lov i stedet for at skære i de samlede budgetter.

Fjernundervisning beskæres yderligere
I 2016 valgte et flertal i Folketinget at skære ned på fjernundervisning. Dengang mistede VUC 138 millioner kroner om året, da undervisningstaxameteret for fjernundervisning blev sat ned til 80 procent i forhold til de ordinære uddannelser.

Nu bliver taxameteret til fjernundervisning yderligere beskåret, og taksten går fra 80 til 75 procent sammenlignet med de ordinære uddannelser.

“Det var voldsomme besparelser på fjernundervisningen for VUC i 2016, og nu bliver der skåret yderligere. Reelt set ved vi ikke, hvad nedskæringerne i de senere år har gjort ved kvaliteten af fjernundervisning, og nu skærer politikerne yderligere.

Den nye ungdomsuddannelse FGU blev vedtaget sidste år. Kommunerne har fået ansvaret for uddannelsen, som samler de tidligere tilbud til målgruppen et sted.