Astrid Carøe (SF), Kasper Sand Kjær (S) og Ellen Trane Nørby (V) mener alle, at der skal gøres noget ved problemet med det lave udbud af universitetspakker på hf.

Politikere: Hf skal blive ved med at være en bred uddannelse

Det er et problem, at hf-elever mange steder i landet ikke kan få en uddannelse, som giver adgang til universitetet. Det var tre politikere enige om til en debat om hf.

Universitetspakker og brugerbetaling på hf var nogle af de emner, som blev debatteret, da Danske Gymnasier og Danske HF & VUC tirsdag inviterede til konference i anledningen af 50-året for de første hf-studenter. 

Her mødtes Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, Astrid Carøe, der er SF’s gymnasieordfører, og Kasper Sand Kjær, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet for at debattere hf’s rolle i dag og i fremtiden.  

Et af debattens centrale emner var universitetspakkerne på hf, og ordførerne var enige om, at de skal kigges efter i sømmene. 

Med den seneste gymnasiereform blev det besluttet, at hf skal have en klar profil, der er målrettet erhvervsakademier og professionsuddannelser. Man kan dog komme på universitetet, hvis man vælger en udvidet fagpakke, og det er her, at der opleves problemer.

“Der er for få skoler, der udbyder overbygningen til universiteterne. Det er problematisk, hvis hf-elever derfor ikke kan komme ind på en lang videregående uddannelse,” sagde Astrid Carøe, der er gymnasieordfører hos SF.  

Gymnasieskolen.dk har tidligere i år skrevet om, at flere skoler ikke har nok elever og ressourcer til at oprette universitetspakkerne. 

Læs: HF-elever bremses i at tage lang videregående uddannelse

Det var Ellen Trane Nørby, der var undervisningsminister under den seneste gymnasiereform. Selvom hun var enig i, at universitetspakkerne skal blive landsdækkende, forsvarede hun valget af den klare profil.

“Vi kan se, at færre vælger at bruge hf til at gå den vej. Det vidste vi, da vi lavede reformen. Men det er vigtigt, at vi holder fast i, at hf skal kunne begge dele. Det skal både være den klare vej, men også vejen for den uafklarede elev,” forklarede Ellen Trane Nørby.

Hf skal ikke være en blindgyde
Blandt de fremmødte til konferencen, der blev holdt i festsalen på Nationalmuseet i København, var rektorer fra landets hf-uddannelser. I bedste forsamlingshus-stil kunne gæsterne byde ind i debatten.

Det er vigtigt, at vi holder fast i, at hf skal kunne begge dele. Det skal både være den klare vej, men også vejen for den uafklarede elev.

Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører
Venstre

En af dem var rektor for Aarhus HF & VUC Erik Ernø-Kjølhede. Han fortalte, at halvdelen af deres kursister er interesserede i at læse en lang videregående uddannelse. Derfor er det ifølge ham vigtigt at kigge på universitetspakkerne og hf’s profil, fordi der er behov for, at hf er en bred uddannelse. 

Mens Astrid Carøe fra SF nikkede og sagde, at der lige nu er mange, der bliver afskåret muligheden for en lang videregående uddannelse, mente Ellen Trane Nørby, at det ikke er hf eller universitetspakkerne, der afskærer eleverne. Det er et geografisk spørgsmål om udbredelsen af pakkerne. Og det skal der tages hånd om, understregede hun. 

“Hf må aldrig blive en blindgyde. Men det skal også være en målrettet vej. Under forhandlingerne var vi enige om, at hf skal kunne forskellige ting. Derfor vil hf blive ved med at være polariseret, fordi det er dens identitet, at den kan rumme forskellige elevtyper,” sagde Ellen Trane Nørby.

Også ordføreren fra Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær var enig i, at universitetspakkerne skal justeres. Han mener dog ligesom Ellen Trane Nørby, at det er godt, at hf er blevet målrettet bestemte uddannelser.  

“Jeg vil holde fast i, at det er godt, at hf har fået en toning. Da jeg skulle vælge uddannelse, blev hf præsenteret som en måde at tage stx på to år. Det er godt, at hf kan noget, som de andre uddannelser ikke kan,” sagde Kasper Sand Kjær.

Jeg kan ikke love, at vi kommer derhen i løbet af de næste fire år, men jeg kan bare love, at vi er et flertal, der gerne vil investere i uddannelse.

Kasper Sand Kjær, uddannelses- og forskningsordfører
Socialdemokratiet

“Vi vil gerne investere i uddannelse”
En anden udfordring, som rektoren for Aarhus HF og VUC påpegede, var brugerbetalingen på hf-enkeltfag. Det er både begrænsende for unge og voksne, der ikke har råd til at betale for undervisningen, sagde han. 

Kasper Sand Kjær svarede, at han ikke er tilhænger af brugerbetalingen på hf-enkeltfag, men at det heller ikke har været Socialdemokratiets allerstørste prioritet.

“Jeg kan ikke love, at vi kommer derhen i løbet af de næste fire år, men jeg kan bare love, at vi er et flertal, der gerne vil investere i uddannelse,” sagde han.

Han nævnte blandt andet, at regeringen i sit udkast til finansloven har fjernet omprioriteringsbidraget og afsat en pulje til de lukningstruede VUC-uddannelser, der er "første skridt i investeringen i uddannelse."

Det er okay, at vi ikke betaler for velhavende danskeres afteninteresser, men jeg synes, at livslang læring er vigtigt.

Astrid Carøe, gymnasieordfører
SF

Astrid Carøe svarede, at man ikke fjerner brugerbetaling på hf-enkeltfag ved at fjerne omprioriteringsbidraget. SF ser derfor gerne, at der allerede i år tilføres penge til uddannelserne, sagde hun.

“Det er okay, at vi ikke betaler for velhavende danskeres afteninteresser, men jeg synes, at livslang læring er vigtig. Hvis man kan få lavet en differentiering mellem det, vil det være godt,” forklarede Astrid Carøe.