Pisa etnisk – hvordan kommer vi videre?

I Pisa-rapporten Pisa Etnisk 2024 (undersøgelsen er fra 2022) kan man læse at, ”elever med indvandrerbaggrund opnår færre point i testen end elever uden indvandrerbaggrund. Det afspejles blandt andet i, at det i både matematik, naturfag og læsning er lidt over 40 % af eleverne med indvandrerbaggrund, der betegnes som lavt præsterende. Det samme gælder cirka 16 % af eleverne uden indvandrerbaggrund.” Der er altså flere elever med indvandrerbaggrund, der klarer sig dårligere i de pågældende fag end elever med dansk baggrund. Forskellen mellem de to elevgruppers præstation i matematik og naturfag er imidlertid blevet mindre på 10 år, mens den er uændret inden for læsning. Den mindre forskel skyldes dog ikke, at de dårligst præsterende elever – dem med indvandrerbaggrund – er blevet bedre præsterende, men at både danske elever og elever med indvandrerbaggrund præsterer dårligere, samlet set. Hvilket næppe er det resultat, man kunne have håbet på.

Nogle af forklaringerne på den dårligere præstation inden for både læsning, matematik og naturfag blandt begge grupper elever i folkeskolen kan antagelig findes i folkeskolereformen og Corona-epidemien. Siden Folkeskolereformen i 2013 har dansk som andetsprog ikke har været et selvstændigt fag på læreruddannelsen, og det kan have smittet af på undervisningen af elever med indvandrerbaggrund. Faget er på vej tilbage til uddannelsen, og forhåbentligt vil det afspejles i fremtidige undersøgelser. Coronaepidemien betød, at stort set alle folkeskoleelever blev undervist online i lange perioder, og for stærke elever har det måske været mindre afgørende for deres præstationer i læsning, matematik og naturfag. For fagligt svage elever kan det have været en medvirkende årsag til dårligere præstation i f.eks. matematik og naturfag. Nogle elever med indvandrerbaggrund kommer fra familier med begrænsede økonomiske midler, de kan have et større ansvar for mindre søskende, end etniske danske elever har og dermed mindre ro og tid, og forældrene kan være udfordrede, hvis de f.eks. er traumatiserede efter krig i hjemlandet. Ofte vil forældrenes danske sprog heller ikke være tilstrækkeligt til at kunne hjælpe deres børn med undervisning og lektier, og elever med indvandrerbaggrund kan derfor have været endnu mere udfordrede på grund af onlineundervisningen under Coronaepidemien end etnisk danske elever. 

Både danske elever og elever med indvandrerbaggrund ligger på samme niveau i læsning som i 2012. Ingen af de to grupper er altså blevet bedre til at læse. Det er i sig selv bekymrende og kan formentlig også forklares med folkeskolereform og onlineundervisning under Coronaepidemien. Andre forklaringer kan være, at børn og unge i dag generelt læser mindre, end de gjorde tidligere – en forklaring på det kan bl.a. være et større tidsforbrug på sociale medier end tidligere. Men uanset årsagerne er problemet ikke kun læsning i sig selv. Læsning finder sted i alle fag, og er afgørende for elevernes præstationer generelt – er man svag i læsning, smitter det af på de andre fag. 

Pisaundersøgelsens resultater siger først og fremmest noget om elever i folkeskolen. Men det stopper jo ikke her – for der er også en verden efter folkeskolen. Nogle elever – både danske og dem med indvandrerbaggrund – der klarer sig dårligt i læsning, matematik og naturfag – vil måske vælge en anden ungdomsuddannelse end f.eks. STX. Men der er også nogle, der fortsætter på f.eks. STX, også selvom de reelt ikke helt har det nødvendige faglige og sproglige niveau.

Det stiller det store krav til lærerne på ungdomsuddannelserne at skulle honorere faglige udfordringer i en socialt, sprogligt og kulturelt mangfoldig elevgruppe, samtidig med at samme elevgruppe har større udfordringer i basisfag som læsning og matematik end tidligere. Man kan diskutere, hvor mange elever – og hvilke elever – der skal fortsætte på f.eks. STX, og man kan også diskutere, hvor stor en procentdel af dem med indvandrerbaggrund skal gå på det samme gymnasium. Uanset hvad, kan man ikke længere gå ud fra, at alle elever med indvandrerbaggrund med en afgangseksamen fra folkeskolen har et tilstrækkeligt højt danskniveau til at kunne arbejde med akademiske fag og discipliner, og man kan ikke længere bare overlade udfordringer med matematik til matematikvejlederne og med læsning til læsevejlederne, selvom det selvfølgelig er et godt sted at starte. For selvom de gymnasiale ungdomsuddannelser allerede har gode tilbud om læsevejledning og matematikvejledning til de elever, der har brug for det, må den enkelte lærer også gribe i egen værktøjskasse for at tænke sin egen undervisningspraksis om. Selvom man ikke er dansklærer, læsevejleder eller har særlig viden om tosprogede elever og dansk som andetsprog, har man nemlig mulighed for at sikre sig, at alle elever i klassen har de optimale betingelser for at få et udbytte af undervisningen.

Når man har med elever at gøre, som af den ene eller den anden grund har svært ved at læse tekster på gymnasialt niveau, er det afgørende, at man får både startet og afsluttet et undervisningsforløb, så man sikrer, at alle er med, og især ordforrådsbearbejdelse må tænkes ind i alle fag. Mange elever med indvandrerbaggrund og fra uddannelsesfremmede hjem har brug for ekstra støtte i opbyggelsen af det ordforråd, de skal benytte i både det enkelte fag og i den enkelte opgave. Det kan både være fagudtryk og før-faglige ord, og det gælder også i matematik og naturfag. Er man ikke vant til at undervise elever med andet modersmål end dansk, eller er man først ved at tage hul på opgaven, må man prøve at sætte sig i elevens sted og tænke over, hvilke begreber og processer i undervisningen der potentielt kan være svære at forstå. Her kan det være en fordel at tage kontakt til det lokale sprogcenter***, hvor lærere i dansk som andetsprog f.eks. vil kunne hjælpe med det. For at støtte eleverne i sin egen undervisning kan man, før man begynder den egentlige undervisning i emnet, tale om de vigtigste begreber. Man kan f.eks. starte med en fælles brainstorm – hvad ved vi samlet set i klassen om det nye emne? Alt efter resultatet kan læreren udarbejde en liste over de vigtigste ord og begreber, eleverne skal arbejde med, men opgaven kan selvfølgelig også gøres mere appetitlig med en mere legende eller sprogligt udfordrende tilgang i form af quizzer og konkurrencer.

Et forslag til en arbejdsmetode, der tager hensyn til elever med anden etnisk baggrund i et hvilket som helst fag, kunne se således ud:

De vigtigste ord og begreber gennemgås af eleverne i par – de kan f.eks. undersøge deres betydning og forklare dem for hinanden, f.eks. i form af ”Quiz og byt”* Læreren har på forhånd valgt ord og begreber og kan konsulteres undervejs i processen. Læreren sikrer sig til sidst, at alle har forstået de nye ord. Man kan også introducere et nyt emne med en fagtekst, der er udformet som læseguide**

Når undervisningen i det nye emne er gået i gang, kan man undervejs i arbejdet have nogle små del-evalueringer: Er alle med, eller er der stadig noget, der er svært at forstå?

Når man er færdig med at arbejde med emnet, bør man sikre sig tid til efterbearbejdning. Her kan eleverne igen forklare ord, begreber, arbejdsprocesser, hypoteser og analyseresultater for hinanden i par, og man kan lave en fælles opsamling i klassen, hvis det skønnes nødvendigt.

Det kræver selvfølgelig en dedikeret indsats fra både lærere, vejledere og ledelse på ungdomsuddannelserne, og det koster noget, både i kroner og ører, arbejdstid og vilje til at ændre egen undervisningspraksis. Her kunne det være relevant både at tænke i efteruddannelse af lærerne, men også at alliere sig med lærere i dansk som andetsprog, der allerede har de undervisningskompetencer, jeg har skitseret ovenfor. Men hvis resultatet er, at elever med og uden indvandrerbaggrund afslutter deres ungdomsuddannelse med et bedre resultat, er det vel værd at overveje.

*Quiz og byt er en kommunikativ øvelse, hvor eleverne hver trækker et kort med et ord eller begreb, de skal forklare for den anden, som selvfølgelig ikke må se ordet. Når begge elever har forklaret og forstået begrebet, bytter de kort og finder en ny makker. På den måde bliver alle begreber forklaret.

** En læseguide er en tekst, man har bearbejdet på forhånd. Det kan være en tekst fra en fagbog, hvor man har indsat illustrationer, forklaret ord og begreber eller stillet reflekterende spørgsmål. Man kan se et eksempel på en læseguide her:

En læseguide er en tekst, som man bearbejder med illustrationer, ordforklaringer og refleksionsspørgsmål. Det kan måske umiddelbart forekomme at ligge under gymnasieniveau, men formålet her er ikke tekstanalyse, men refleksion og inklusion. 

I arbejdet med et emne som ”heden” ville jeg derfor begynde med at zoome ud, efter en kort introduktion og definition af begrebet ”heden”: 

Hvilke typer landskaber kender I? Kender I landskaber, der måske ligner heden? Måske helt andre typer landskaber? Hvad kendetegner dem i form af plante-og dyreliv, temperaturer, kulturhistorisk betydning? Måske kender I allerede Heden?

Derefter zoomer jeg ind. I denne fase arbejder jeg med forforståelse i form af ordforklaringer og billeder – og læseguides. Det er oplagt at bruge en tekst med læseguide, fordi den fremmer refleksion, hvor al viden i princippet kan komme i spil. Det kan være alle typer tekster, men jeg har valgt ”Jylland mellem tvende have” for at sætte ord og billeder på, hvordan Jylland og heden har set ud tidligere. 

Læseguiden er selve teksten til ”Jylland mellem tvende have”, hvor jeg har indsat billeder af stendysser, lyng og klitter, og forklaret ord, jeg ved eller forestiller mig, er svære at afkode samt refleksionsspørgsmål. Fordelen ved refleksionsspørgsmål er, at der ikke nødvendigvis er et facit, men mulighed for at reflektere og diskutere og dermed bringe viden i spil. Til sidst zoomer jeg ud igen, og klassen er klar til at gå i gang med det egentlige arbejde med emnet ”heden”.

Ovenstående er fra ”Inklusion af flersprogede elever med læseguides”, Lise Heidemann Andersen i Gymnasieskolen, 26. august 2021

*** Et sprogcenter er en sprogskole, hvor lærere i dansk som andetsprog underviser voksne udlændinge i dansk som andetsprog.