Parallelundervisningen kommer!

Parallelundervisning er, når en lærer underviser kursister eller elever, der ikke sidder i samme lokale. Økonomisk er dette en smart løsning for små uddannelsesinstitutioner, der er spredt over flere lokaliteter. Pædagogisk kan det også give god mening at slå små hold med lav mødefrekvens sammen på tværs af lokationer, så man får en større og mere stabil kerne af kursister at basere sin undervisning på.

På mit VUC har alle HF-hold de seneste to år været parallelundervisning. Der er en del udfordringer ved parallelundervisning – eller lad os bare kalde det problemer. De mest åbenlyse relaterer sig til det faktum, at kursisterne hver anden gang ikke har en lærer til stede i deres lokale og blot skal sidde og kigge ind i en skærm. Vores typiske VUC-kursist er en, der efterspørger en personlig relation til underviserne, fordi de tidligere ikke har haft succes i uddannelsessystemet. Denne relation bliver nu – skal vi sige – halveret. Dertil kommer det paradoksale i, at man i en tid med fokus på lavere skærmforbrug blandt unge, her går den modsatte vej.

Didaktisk er det et problem at skulle henvende sig til både kursisterne i lokalet og dem på skærmen i den anden ende. Med kursisterne i lokalet vil man gerne dyrke de nære relationer, men for dem i den anden ende vil dette føles som en fest, de ikke er inviteret til. De beklager sig typisk, og med rette, over at lyden gør alle stemmerne høje og mekaniske (vel lidt ligesom med et høreapparat) og billederne er for uklare til, at de for alvor føler sig inddraget. I stedet for at blive motiveret af deres lærer, bliver de udmattede af det, der føles som et videomaraton, eller binging af en sæson af The West Wing.

Nu kommer vi til de mere tekniske udfordringer. Parallelundervisning forudsætter, at både lærere og kursister er bekendte med og kan navigere i et program som f.eks. Microsoft Teams. Lærerne skal i dette program oprette møder for holdet, som kursisterne i den anden ende skal logge på og deltage i. Efterhånden har de fleste lærere og kursister på vores VUC fået styr på, hvordan Teams fungerer, men stor udskiftning blandt både lærere og kursister (vi kører kun hf-enkeltfag) gør selvsagt, at der hele tiden er brug for perioder med oplæring og tilpasning. Det er vurderet på vores VUC, at den nødvendige erfaring med Teams svarer til den tid, det kræver at tage et kørekort.

Implementeringen af dette system startede mildt sagt skævt ud for vores vedkommende. Lærere og ledelse havde ganske vist deltaget i en temadag, hvor en sælger fra Microsoft (journalist af uddannelse, ingen undervisningserfaring) fortalte om Teams-programmets lyksaligheder. Men trods påmindelser fra lærerne, havde skolens ledelse glemt at kursisterne også skulle informeres, eftersom holdets lærere af gode grunde ikke kunne være til stede på to forskellige lokaliteter på samme tid. Så da dagen kom, hvor parallelundervisningen skulle begynde, var halvdelen af holdene efterladt på perronen. De sad i et lokale uden lærer og havde ikke fået nogen informationer om, at de selv skulle starte skærmen og computeren i klassen, logge på Teams og deltage i det møde, læreren havde startet i den anden ende.

Der er også nogle generelle problemer med parallelundervisning og Teams, som ikke kun handler om at få både lærere og kursister med på idéen. Når man som lærer er logget ind på Teams på en stor skærm i klasselokalet, kan kursister se en masse private og personfølsomme oplysninger på skærmen, hvis man som lærer ikke har tilstrækkelig erfaring med Teams eller IT generelt. Det kan være, at Teams åbner, hvor man slap på sin private computer, f.eks. i en privat chat eller i en kanal, hvor lærerne skriver om kursisters fravær, problemer, etc. Det kan også være, at en kursist vælger at skrive en besked til læreren i Teams, fordi kursisten er bange for at sige noget højt på klassen. Her har jeg en personlig anekdote fra en undervisningssituation, der til fulde illustrerer problemet. Under et gruppearbejde, føler en kvindelig kursist sig utryg ved en aggressiv mandlig kursist og vælger at skrive dette til mig, læreren, i en besked på Teams. Men fordi vi sidder i samme lokale, og jeg er logget ind på skærmen, popper hendes besked op på skærmen med lyd og farver, så alle i lokalet, ikke mindst den aggressive mandlige kursist, kan se, hvad hun har skrevet til mig i en personlig besked. Situationen eskalerer, og det ender med, at den mandlige kursist bliver hjemsendt pga. aggressiv adfærd, herunder trusler mod den kvindelige kursist.

Naturligvis kan man ved at finde ud af, hvordan de forskellige indstillinger i Teams fungerer, undgå situationer som denne. Men det er bare ikke noget, som alle lærer ved, særligt når der ikke jævnligt afholdes kurser i dette på skolen. Der er således store problemer ved at anvende parallelundervisning og Teams, når det kommer til pædagogik, didaktik og personfølsomme oplysninger. Eftersom parallelundervisning er en fristende mulighed, særligt for økonomisk trængte uddannelsesinstitutioner, burde dette derfor være et fokusområde for GL i fremtiden.