Glimrende opslagsbog, men …

På bagsiden af nærværende udgivelse kan man læse, at opslagsbogen er tænkt som en “hjælp til eleverne i det historiefaglige arbejde med kilder, problemstillinger og analyser og er i særlig grad tænkt som en konkret vejledning i, hvordan man anvender en række forskellige historiske metoder”, og at de 26 opslag af historiefagets teorier, begreber og metoder (der skelnes på intet tidspunkt) præsenteres i et “anvendelsesorienteret perspektiv med masser af eksempler”. Tanken er, at bogen skal inddrages i den konkrete undervisning samt kunne anvendes af elever i forbindelse med større skriftlige opgaver. Opslagsværker er jo sjældent særlig anvendelsesorienterede, men stort set lykkes det at koble det leksikalske med det metodiske, således at eleven vil forstå for eksempel øko- og begrebshistorie i praksis. Som sådan er det en glimrende opslagsbog, der bestemt har sin berettigelse i undervisningen. De mange konkrete eksempler er relevante og inviterer til refleksion.

Men den har også sine mangler, for trods de mange eksempler er det forbavsende, hvor lidt eleven rent faktisk inkluderes. Der er masser af eksemplariske skemaer, men ingen, som eleven selv skal udfylde. Kort sagt er det op til læreren selv at finde på for eksempel periodiseringsproblemstillinger og så videre. Her kunne man godt have gjort bogen endnu mere anvendelsesorienteret (i form af konkrete arbejdsopgaver), men hensigten har sikkert været, at opslagene skulle være så åbne som mulige.

Lad os tage et eksempel: Mikrohistorie. For at forstå teksten skal man først læse om “aktør og struktur”, “mentalitetshistorie” og om “historisk fortælling”, og når det er gjort, kan man så læse om Ginzburgs banebrydende bog Osten og ormene, inden man får en fin oversigt over vigtige mikrohistoriske begreber. Til sidst afsluttes der med nogle abstrakte grundspørgsmål, for eksempel: “Hvordan levede helt almindelige mennesker på en bestemt lokalitet i en bestemt historisk periode?” Alt sammen udmærket, men hvorfor ikke lade eleven selv enten analysere en mikrohistorisk tekst eller agere mikrohistoriker? Opslagsværker har det med at samle støv i reolen, og det vil kræve en indsats – og hjælp – fra læreren, hvis det ikke skal overgå denne ellers glimrende udgivelse.