Ordblinde elever i gymnasiet!

ÅÅHHH…hvorfor lærer de det aldrig!? Det der nutids-r?  Kan de ikke SE, at der IKKE skal stå den samme frase igen og igen..Du godeste, hvor kan det være hårdt at rette opgaver. Nåå, HAM …Ja, han afleverer også konsekvent for sent i mit fag. Så må han jo bare finde sig i, at der ikke bliver nogen feedback. Hvorfor er hun ikke kommet længere med den opgave – nu skal hun IGEN have ekstra tid!

Det er himmelråbende frustrerende.

Der er uendelig mange udgaver af verbale frustrationer over de skriftlige afleveringer, der er en del af alle gymnasielæreres hverdag. Een forklaring på følelsen af, at alting står stille ligegyldigt hvad man gør – det KAN være, at det handler om ordblindhed. Vi har erfaret efter to års intensiv opmærksomhed på de ordblinde elever på HHX og HTX Gymnasiet Skjern og HHX i Ringkøbing, at det kan lade sig gøre at bringe elever og undervisere i en kvalitativt anderledes dialog med hinanden, når frustration bliver erstattet af forståelse for elevens proces. For eksempel ved at vide om eleven har ordblindhed med sig som et studie- og livsvilkår.

Og det er der, vi skal hen. At have et kendskab til, hvad det er for vilkår en ordblind elev har for at nå det samme, som de andre. Det giver en samtale og en søgen efter løsninger, som baserer sig på viden i stedet for negative, ja ligefrem ekskluderende narrativer om eleverne. Ordblinde elever er lige så forskellige som alle andre, og naturligvis skal der ikke stilles lavere krav ligesom bedømmelseskriterier heller ikke skal ændres. Det er en refleks-reaktion udfra myten om, at ordblindhed er lig med ringere begavelse. For eksempel, hvis vi overraskes over, at en flittig og højtpræsterende elev også er ordblind. ”Er HUN ordblind! Men hun får da super karakterer!”

Gennem de sidste år har der med regeringens ordblindepakker 1-4 været et intensiveret fokus på denne gruppe elever i folkeskolen. Og vi møder dem i gymnasiet. At de er blevet gymnasie-elever er ofte deres egen fortjeneste. En del af dem er ikke blevet genkendt som ordblinde. De har udviklet en bemærkelsesværdig arbejdsomhed, der er en direkte forudsætning for, at de når frem til hue, champagne og kransekage. Vejen kan dog blive lettere ved brug af ”ordblinde”-værktøjer, Læse-Skrive-Teknologier og enkle didaktiske ændringer i klasseundervisningen. 

Ordblindhed er defineret ved begrebet fonologiske vanskeligheder. Der er ikke den samme automatiserede sammenhæng mellem lyd og tegn, som for ikke-ordblinde. Det har mange konsekvenser, og den primære er, at eleven har behov for ekstra tid til at afkode tekst og dernæst aflæse meningen. Skriftligt glider det heller ikke. Eleven skal lede efter bogstavkombinationer, der er fuldstændig automatiserede og næsten ubevidst glider fra fingre og tastatur for alle os andre. Ordblinde elever udvikler strategier, der kompenserer for deres vanskeligheder. Fx Maria, som dikterer det meste af sine dansk-afleveringer; Emilia, som bliver ekspert i at planlægge sin tid, fordi hun ved, at en fordybelsesopgave på fem timer tager hende otte; Valdemar som får mor til at læse korrektur på alle opgaver; Jonas, der får arbejdsgruppen til at skrive alt, mens hans opgave er at have overblikket over projektet; Andreas, der får gruppen til at læse opgaven op for ham, inden de går i gang og meget andet. 

Og takket være den tekniske revolution, der har fundet sted med digitale læse-skrive-teknologier har vi redskaber, der kan kompensere for ordblindheden, på samme måde som briller kan kompensere for et svagt syn. Det har eleverne til rådighed og ved en systematisk og koncentreret SPS-indsats kan vi som uddannelsesinstitutioner organisere os frem til vilkår, der er sammenlignelige med alle andres.  

Det kræver bare noget af os, som ledere og undervisere. Det kræver, at vi er klar over, at eleverne er der. At vi kender deres udfordring og muligheder om ikke grundigt, så dog på et niveau, der gør, at vi kan være i en ordentlig dialog med dem om deres arbejdsprocesser.

På Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern har vi ved hjælp af udlodningsmidler fra Undervisningsministeriet gennem to år netop haft et særligt fokus på de ordblinde elever.

Vi har forsøgt os med en helhedsindsats, hvor både elever, undervisere og klassefællesskaber har været ”tre tråde” i det tovværk, der skal løfte de ordblinde elever. Deraf indsatsens titel: Treslået Tovværk. Vi har udviklet på pædagogiske temaer og konkrete didaktiske greb, som vi nu arbejder med at efterprøve og tage til os. ”Tovværket” har knyttet direkte an til væsentlige temaer som gruppearbejde, relationskompetence, karakterer, arbejdsomhed, faglighed og trivsel.

Vi oplever, at vi med enkle midler kan løfte eleverne, give dem de faglige mestringsoplevelser, der er forudsætningen for den meget stærke motivation, der skal til, når man oveni et fagligt omfangsrigt og vanskeligt stof, også har vanskeligheder med bare at læse og forstå det hele.

Vi ved i dag fra forskningen, at negative forventninger bliver mødt med negativ respons og omvendt. Når vi ved og tænker på, at eleven på grund af sin udfordring kan anvende kompenserende strategier og har adgang til læse-skrive teknologier, så giver det os anledning til at udtrykke høje forventninger OGSÅ til de ordblinde elever. Og det bliver derfor muligt at tale eleverne OP. Det er muligt, at vi indimellem må arbejde med et stof af reduceret omfang, men det ændrer jo ikke på, at det skal leve op til fagets og bekendtgørelsens mål.

Og selvfølgelig vil vi gerne dele og drøfte alt dette med vores kollegaer, undervisere og ledere rundt omkring. Den mulighed kan man forvisse sig om på vildeord.dk, samt d.27.april 2023 hvor projektet holder konferencen Vilde Ord på Gymnasiet Skjern. Her giver vi vores erfaringer videre og dykker ned i, hvordan netop disse fagligt svage elever kan få medvind og mestringsoplevelser, der er en del af gymnasiets dannelsesopgave. Vi er ikke i tvivl om, at elever kan vælge forkert ungdomsuddannelse, men ordblindhed skal ikke være en hindring for at få huen på hovedet.

Sidsel Stenbak, Pæd. Kons. Gymnasiet Skjern, HHX Ringkøbing

Jens Præstegård, rektor HHX/HTX Ringkøbing og Skjern

Helle Villum Christensen, Vicerektor HTX Skjern