Ordblind eller ej?

Som dansklærer på HTX har jeg sendt flere elever til ordblindetest. Jeg har senere erfaret, at disse, først her, og altså ikke i folkeskolen, er blevet gjort opmærksomme på årsagen til deres læse- og skrivevanskeligheder. Siden februar 2015 har der ellers været tilbud om en tværgående, national ordblindetest, som kan foretages fra 3. klasse og videre frem. En test, der som udgangspunkt kun skal tages én gang i løbet af et skole- og uddannelsesforløb, og som følger eleven, når der skiftes til en anden uddannelse. Testen er dog ikke obligatorisk, og der er forskel på, hvor mange elever de forskellige kommuner vælger at teste. Mange gymnasielærere er således ikke klar over, der i deres klasselokale evt. sidder flere elever, der ikke har fået den hjælp, de egentlig har haft behov for i flere år, og af den årsag højst sandsynligt er fagligt bagud eller bruger ufattelig mange timer på lektier.

Tit får jeg som dansklærer at vide, det er mig, der bør kunne spotte de potentielle ordblinde, men alle bør for mig at se reagere hurtigst muligt ved mistanke om ordblindhed, for det er ikke kun i dansk, men også i fag som kemi, biologi og matematik, at læse-og skrivevanskelighederne kommer tydeligt til udtryk. Fx har disse elever ofte svært ved at afkode, hvad der reelt står i en biologi- eller kemitest, hvorfor deres besvarelser ikke går godt. Jeg mener derfor, at hvis en lærer opdager, at en elev flere gange misforstår, hvad en opgave går ud på, bør overveje, om eleven er fagligt svag eller har vanskeligheder med ordafkodning, hvilket er tilfældet med ordblinde. Det samme gælder, hvis der bemærkes, at eleven har svært ved højtlæsning og fx tøver, gætter eller korrigerer sig selv, når der læses højt.

I det hele taget bør alle lærere benytte sig af højtlæsning og jævnligt tjekke, om eleverne forstår udvalgte ord i en opgave eller i fagtekster, som ordblinde netop kan have store problemer med. Fx kan læreren bede eleverne forklare diverse ord højt i klassen eller til deres sidemakker, mens der lyttes med på sidelinjen. Ved mistanke bør faglæreren kontakte dansklæreren eller skolens læsevejleder. Alternativt bør læreren bringe sin mistanke op ved et såkaldt teammøde, hvor der i fællesskab kan tales om eleven og elevens karakterer. Dette er relevant taget i betragtning, at ordblinde ofte præsterer højere mundtligt end skriftligt. Dog er der også tilfælde, hvor eleven præsterer lavt i begge kategorier og derfor kan opfattes som doven og uengageret. Her kan det være særligt svært at afgøre, hvad der er årsag til karaktererne, men det kunne være en ide at se på, om elevens afleveringer virker korte og ufuldendte. Kort sagt om tidspres kunne være en faktor, som det ofte er med ordblinde. Hvis der ydermere optræder typiske ordblindefejl som ord stavet i modstrid med skriftens lydprincip, mangel på kohærens eller hvis eleven generelt set har svært ved at stave, er det oplagt at anbefale en ordblindetest. Det kunne også være en ide at se på, hvordan eleven arbejder i selve undervisningen. En elev, der forlader klassen i tide og utide, sjældent er villig til at læse højt og nemt lader sig distrahere, behøver langt fra at være en uengageret elev, men en elev med en dårlig selvtillid. Her kunne en samtale med eleven tages for at afklare, hvad der ligger til grund for opførslen.

Som det ses ud fra ovennævnte, kan det være enormt svært at spotte ordblinde, men jo hurtigere elever bliver opdaget, desto hurtigere kan de få hjælp i form af støttetimer, ordblinderedskaber og ekstra tid til eksamener, som skal virke stilladserende, så de kan klare sig på egen hånd.