Økonomisk loft på studieture? Nej tak til en rigid detailstyring

Den tidligere undervisningsminister Merete Riisager gjorde sig i flere omgange upopulær med personlige, ideologiske projekter, hvor hun følte behov for (endda uden om forligskredsen i visse omgange) at detailregulere ungdomsuddannelserne. Hvem husker ikke hele miseren om de rigide fraværsregisteringsregler, der blev indført fra den ene dag til den anden?

En kort stund troede vi, at den slags var slut med den nye minister og en ny regering, men det var desværre kun for en kort stund. På nuværende tidspunkt ser det nemlig ud til, at der er et politisk flertal for at lave et loft på prisen på studieture på 3000-4000 kr. Det er dog pt. ikke klart, om det er for hele gymnasietiden, eller om eksempelvis sprogskoleophold må komme oveni.

Først og fremmest er der ingen tvivl om, at det ville være dejligt, hvis politikerne forholdt sig til mere reelle og virkelige problemer i vores sektor, for det er der i den grad brug for. Elever og lærere er pressede efter massive nedskæringsringsrunder og udkantsskoler risikerer at lukke. Ministerens forslag er imidlertid helt perfekt i den moderne medievirkelighed: det er simpelt, det rimer på socialdemokratisk politik om lighed og fællesskab, og det giver gode overskrifter og omtale, men at forslaget fungerer godt i medierne, betyder ikke nødvendigvis, at det er godt for gymnasieskolen.

Vi overser dog nok den måske vigtigste baggrund for forslaget, nemlig at et loft på prisen på studieture markant kan medvirke til at udligne forskellen mellem gymnasium og erhvervsskole. Studieturene er et centralt element i alle gymnasieuddannelserne. På mange skoler lægger studieturen sig direkte op af inspirerende og almendannende studieretninger, hvor man kan få afprøvet teorien fra klasselokalet på en udenlandsk virkelighed, og samtidig bidrager studieturene positivt til det sociale miljø i klassen. Disse muligheder har erhvervsskolerne slet ikke på samme måde. Vi kan med andre ord ikke overse det faktum, at ministeren med sit forslag er ude i en straffeaktion mod gymnasieuddannelserne sukkersødt pakket ind i socioøkonomiske hensyn.

Vi må imidlertid også se indad som sektor. Ministeren har fra flere gymnasier fået serveret den perfekte anledning til at gå direkte og kontant ind i denne debat. Jeg kender ikke omfanget af dyre studierejser ude på skolerne, men det er (naturligvis) hurtigt dukket op i debatten, at der på en række skoler findes uhørt dyre studieture, hvor en studieretning med eksotiske destinationer koster måske 15.000 eller endda 30.000 kr. pr. elev. Det har jo selvsagt aldrig været meningen, at skolerne skulle konkurrere om at lave de fedeste og dyreste luksusrejser. Det er imidlertid ærgerligt, at alle skal straffes, fordi enkeltskoler opfører sig uhensigtsmæssigt.

Jeg håber derfor, at politikerne besinder sig. Det har været så populært blandt politikerne at vaske hænder, når noget var ubehageligt, og sige ”vi har tilllid til, at man kan løse det lokalt” – hvor er tilliden i denne sag? I stedet for rigide tal foreslår jeg, at politikerne kræver, at alle gymnasier formulerer en politik på studietursområdet, som tager hensyn til sociale og økonomiske vilkår hos eleverne – og hvorfor ikke i samme ombæring stille nogle overordnede dannelseskrav til studieture? Det vil efterfølgende ikke være svært for ministeriet at kontrollere, om skolerne har levet op til hensigten.

For ja, jeg er selvfølgelig grundlæggende helt enig, alle skal kunne gå i gymnasiet; det skal ikke komme an på din pengepung, om du kan gennemføre en bestemt uddannelse eller studieretning på en skole. Men samtidig må vi takke nej til en rigid detailstyring fra Christiansborg, som risikerer at kvæle sprogfag, internationalt samarbejde og globalt udsyn.