Ny undersøgelse af virtuel undervisning: Kvaliteten faldt

Den virtuelle nødundervisning var en tidsrøver for lærerne, viser en ny undersøgelse. Trods øget tidsforbrug blev undervisningen dårligere, vurderer lærerne.

Elevernes motivation faldt, det samme gjorde kvaliteten af undervisningen, men lærernes arbejdsmængde steg.
Det er nogle af hovedpointerne i en stor evaluering af den virtuelle nødundervisning i foråret. Det er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har lavet undersøgelsen blandt sine medlemmer. 1.895 lærere har svaret på spørgsmål om deres oplevelse af konsekvenserne af den virtuelle undervisning.

Tre ud af fire lærere svarer, at kvaliteten af deres arbejde blev lavere, da undervisningen overgik til fuld virtuel undervisning. I undersøgelsen er lærerne blevet spurgt til kvaliteten af planlægning og forberedelse, undervisningen, den skriftlige feedback, den mundtlige feedback og vejledningen. Værst gik det ifølge lærerne ud over kvaliteten af selve undervisningen og den mundtlige feedback.

Et stort flertal af lærerne svarer desuden, at den virtuelle undervisning gik ud over deres professionelle virke, hvilket resulterede i, at de blandt andet havde svært ved at fornemme og justere undervisningsforløb og følge den enkelte elevs faglige udvikling. Konsekvenserne kunne også mærkes hos eleverne: 77 procent af lærerne vurderer, at elevernes motivation blev mindre, mens 29 procent af lærerne oplevede, at elever, som normalt er tilbageholdende i undervisningen, deltog mere aktivt.

Formand for GL Tomas Kepler mener, at evalueringen bidrager med vigtig dokumentation.

“Undersøgelsen tegner et klart billede af, at lærerne vurderer, at undervisningen ikke levede op til samme kvalitet som normalt, da den virtuelle nødundervisning satte ind,” siger han.

Tager mere tid
Generelt har lærerne fået stor ros for hurtigt at omlægge undervisningen til virtuel undervisning. Tomas Kepler understreger også, at hans dom over den virtuelle nødundervisning er sagt i største respekt for det kæmpe arbejde, lærerne udførte, og for eleverne, der stod på tæer for at få det meste ud af undervisningen.  

“Men vi er nødt til helt nøgternt at gøre opmærksom på, at lærerne er meget skeptiske over for øget virtuel undervisning, fordi der er så få gevinster ved den. Derudover er virtuel undervisning også meget ressourcekrævende, så den kan ikke bruges som en spareøvelse, som vi desværre også har set eksempler på,” understreger Tomas Kepler.

Jeg vil godt udfordre tanken om, at de stille elever skulle blomstre i den virtuelle undervisning i det lange løb. 

Tomas Kepler, formand
GL

Ifølge undersøgelsen var det især planlægning og forberedelse af undervisning samt den skriftlige feedback, der stjal mere af lærernes tid end normalt. Umiddelbart ses der ikke nogen sammenhæng mellem forudgående erfaring med virtuel undervisning og oplevelsen af periodens konsekvenser for tidsforbruget på de forskellige opgaver,

“Det er en vigtig pointe, for det virker, som om at nogle politikere og ledere forledes til at tro, at fordi lærerne og eleverne gjorde det så godt under nedlukningen, så skal vi i højere grad have mere virtuel undervisning fremover,” siger Tomas Kepler.


Kilde: Gymnasieskolernes Lærerforening

Ikke stort potentiale
Senest har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) luftet tanker om, at hvis nogle elever trives og lærer bedre med virtuel undervisning, så skal de måske have mere undervisning hjemme.

“Jeg vil ikke afvise, at man kan differentiere dybere forstået på den måde, at en del af eleverne kan være hjemme en større del af tiden, hvis de trives bedst og lærer bedre på den måde,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil i sidste uge, da hun gæstede GL’s repræsentantskabsmøde.

Den idé er GL’s formand ikke begejstret for:

“Jeg vil godt udfordre tanken om, at de stille elever skulle blomstre i den virtuelle undervisning i det lange løb, for undervisningen er afhængig af den sociale kontekst. Man kan ikke bare give virtuel undervisning til de stille elever, for både det faglige og det almendannende er relationsbaseret i forhold til læreren og klassekammeraterne,” siger Tomas Kepler. 

Han advarer mod at udråbe virtuel undervisning til at være løsningen på udfordringen med de stille elever.

“Det reelle problem er jo nærmere, at der ikke er ressourcer til at se den enkelte elev i klassen, for det kræver tid at se og udfordre de stille elever i hverdagen.”

Men er der slet ikke områder, hvor virtuel undervisning med fordel kunne indføres? 
“Generelt vil virtuel undervisning ikke have det store potentiale i forhold til den klassiske undervisningssituation, men jeg tør ikke afvise, om det i lærernes pressede hverdag kan rumme nogle muligheder rundt om den normale undervisning, som den enkelte lærer i højere grad vil benytte sig af, for eksempel i forbindelse med enkelte møder eller korte vejledningsforløb. I forhold til vejledning af eleverne, vil det dog efter min bedste overbevisning kræve, at lærerne allerede har opbygget en relation til eleverne,” siger Tomas Kepler. 

Med den nyeste gymnasiereform blev det muligt at gøre 20 procent af undervisningen i studieretningsforløbet virtuelt.
Lidt over halvdelen af lærerne svarer, at det kun i lav grad eller meget lav grad vil være meningsfuldt, hvis 20 procent af undervisningen i studieretningsforløb skulle foregår virtuelt i fremtiden. 16 procent svarer, at det i meget høj grad eller i høj grad vil give mening.