Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Debat Seksualundervisning
Anne-Wind.jpg

Nej, du skal ikke udlevere dit sexliv for at undervise i seksualundervisning

7. februar 2024
Skrevet af_
Anne Wind

Flere gymnasier i landet er allerede godt i gang med at sætte seksualundervisning på skoleskemaet og implementerer det på forskelligvis. For nogle gymnasielærere betyder det, at seksualundervisningen fremover skal være en del af deres fag. For eksempel biologitimer om prævention eller samfundsfag om samtykkekultur.

Men det vækker også undrende spørgsmål fra nogle lærere som: Betyder det, at man som geografilærer fremover skal kunne udpege orgasmekløften og venusbjerget på et kort?

Og endnu værre: Skal jeg nu til at udlevere egne seksuelle erfaringer over for mine elever og miste min faglige autoritet?

Bare rolig, selvfølgelig skal du ikke det. Men vi anerkender fuldt og helt nervøsiteten for at undervise i et fag, man måske aldrig har undervist i før. Som formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Thomas Kepler skrev i Kristeligt Dagblad:

”Det er et emne, som jeg ved, mange lærere er bekymrede for at bevæge sig ind i. Man kan hurtigt føle sig på tynd is og befinde sig i en sårbar situation”.

Det samme billede tegnede sig, da vi i Sex & Samfund talte med 13 gymnasielærere fra fire forskellige gymnasier: Lærerne føler sig ikke klædt på til opgaven endnu.

På trods af, at ordet ”seksualundervisning” hurtigt kan lede tankerne hen mod kondomer på bananer og et mentalt gensyn med Body Bio filmene fra start 90’erne, så er det ikke det, gymnasielærere behøver at tage udgangspunkt i.

For seksualundervisningen kan og skal være bred. Og den kan implementeres på mange måder i undervisningen.

En god grundregel for seksualundervisning er, at man som gymnasielærer ikke skal tale ud fra personlige oplevelser eller erfaringer. Det har hverken lærere eller elever lyst til at stå model til. Det er til gengæld oplagt at tage udgangspunkt i cases og dilemmaer fra film, billeder og bøger.

Ved at arbejde ud fra cases og dilemmaer kan gymnasielæreren få en rolle som moderator, der faciliterer og igangsætter en dialog blandt eleverne. Og hvis man har mod på det, kan man sammen med eleverne reflektere og blive klogere på de givne dilemmaer og emner.

Et andet sted at starte er ved at bruge eleverne selv som katalysator for den gode seksualundervisning. Eftersom de har bedt om seksualundervisning, er det en oplagt mulighed at høre dem og få dem til at snakke om, hvad det er, der rører sig hos dem. Men samtidig undgå at det bliver personligt og udleverende for eleverne.

Her kan en anonym brevkasse være en god samtalestarter. På den måde kan man bede eleverne om at skrive til brevkassen, hvilke emner det er, de gerne vil vide mere om.

Ud fra elevernes ønsker til emner, kan man klæde sig selv på til undervisningen ved at orientere sig online. Man kan eksempelvis starte med at kigge i Sex & Samfunds gratis inspirationskatalog- og undervisningsmaterialer på underviserportal.dk.

Her er det muligt at læse om, hvordan man bliver parat til at planlægge seksualundervisning, og hvilke ressourcer der er på området. Desuden er der inspiration til, hvordan formen og indholdet kan se ud i en seksualundervisning. Det er også her, du finder alt indhold fra Uge Sex undervisningskampagnen, herunder materialerne fra årets tema ”Skærmkrop”.

Du kan også læse STUK’s gratis inspirationsmaterialer for at få mere viden om, hvordan man eksempelvis implementerer seksualundervisning i de gængse gymnasiefag.

Det er vores anbefaling, at man også overvejer, om man er komfortabel med at skulle undervise i seksualundervisning.
Anne Wind, national chef
Sex & Samfund

Det er vores anbefaling, at man også overvejer, om man er komfortabel med at skulle undervise i seksualundervisning. For hvis man på ingen måde kan se sig selv stå bag katederet og agere moderator i en dialog blandt og med eleverne, så skal man ikke undervise i seksualundervisning. Ellers kan det blive et utrygt rum for både læreren og eleverne i klasseværelset.

Som gymnasielærer kan man også overveje, om der kun er bestemte emner, man kan se sig selv undervise i. Og på den måde starte med det, der føles mest trygt.

Seksualundervisning i gymnasiet er enormt vigtigt, fordi mange unge får deres første seksuelle erfaringer og er ved at finde deres identitet, når de starter på en gymnasial uddannelse.

Desuden er seksualundervisning en del af den almene dannelse og med til at øge den seksuelle trivsel. Derfor er det vigtigt og positivt, at seksualundervisning nu er en del af den alment dannende institution, som gymnasiet er.

Til slut vil jeg opfordre til, at man kaster sig ud i det. For eleverne er nysgerrige og hungrer efter, at der bliver skabt faglige samtaler om noget, der berører de fleste unge.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater