Minister vil have loft på 30 % ikke etnisk danske elever på skolerne

Den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil melder nu ud, hvad regeringen ønsker i forhold til skæv fordeling af elever på visse gymnasier.

Regeringen vil indføre en grænse på højst 30 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk på de enkelte skoler. Det fortæller undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller nu, hvad regeringen ønsker at gøre ved den skæve elevfordeling, der er på visse gymnasier Danmark.

”Der skal ikke være mere end omkring 30 procent med anden etnisk baggrund på uddannelsesinstitutionerne i Danmark,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget i dag.

Regeringen ønsker med andre ord at indføre et loft over andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk på de enkelte skoler.

Dermed åbner undervisningsministeren igen debatten om elevfordeling, som med jævne mellemrum er dukket op i flere år, uden det er lykkedes for partierne i Folketinget at blive enige om nye regler for elevfordeling eller skabe en politisk løsning.

Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Undervisningsminister

Pernille Rosenkrantz-Theil  mener, det er et problem, at der på nogle gymnasier i Danmark er et godt stykke over 30 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk.

”Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund, og der mener jeg, at vi får givet de unge mennesker alt for dårlige kort på hånden,” siger hun til Altinget.

S genbruger tidligere forslag
Forslaget om et loft på 30 procent er ikke nyt. Socialdemokratiet stillede samme forslag tilbage i 2017 i frustration over, at daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) ifølge oppositionen ikke gjorde noget for at skabe løsningsforslag på området. 

Flere gymnasier for eksempel på den københavnske vestegn har gentagne gange forsøgt at råbe politikerne op. Gymnasierne har fortalt om, hvordan etnisk danske elever søger mod andre gymnasier, mens andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk stiger. På flere gymnasier er resultatet samlet set, at der bliver færre og færre elever. 

Læs: Opråb fra Høje Taastrup: Skævdelingen af elever skal stoppe nu

Det vigtige er modellen, og at den ikke rammer skævt, så vi ikke skaber problemer andre steder.

Anne Sophie Callesen, ungdomsuddannelsesordfører
Radikale Venstre

Radikale positive
I forståelsespapiret, som regeringen har skrevet i samarbejde med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, står der, at “det er et mål for en ny regering, at skoler og ungdomsuddannelsers elevoptag bedre afspejler befolkningssammensætningen”.

Ifølge Altinget er Radikale Venstre også positive over udspillet fra regeringen.

”Vi kan sagtens finde en løsning med ministeren nogenlunde inden for de principper, og så må vi se, om grænsen skal være 28, 30 eller 32. Det vigtige er modellen, og at den ikke rammer skævt, så vi ikke skaber problemer andre steder,” siger ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen.

Vi synes, modellen med gymnasiedistrikter er bedre end en model med kvoter.

Marie Krarup, gymnasieordfører
Dansk Folkeparti

EL og DF er imod
Derimod er Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke med på ideen om kvoter eller lofter over andelen af elever med anden etnisk baggrund.

”30-procentsreglen er vi ikke tilhænger af. Vi synes, det er forkert at tage udgangspunkt i etnicitet,” siger partiets undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, til Altinget og understreger, at Enhedslisten går ind for en model med gymnasiedistrikter.

Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, siger til Altinget: ”Vi synes, modellen med gymnasiedistrikter er bedre end en model med kvoter.” 

Skoler skal samarbejde
I interviewet med Altinget peger undervisningsministeren på, at den skæve fordeling af elever mellem gymnasierne også handler om, at gymnasierne konkurrerer internt om eleverne. 

”Jeg vil have samarbejdende uddannelsesinstitutioner. Hvis man skal have det, så skal man ikke sige til dem, at de skal samarbejde. Man skal ændre strukturen, så de ikke konkurrerer og modarbejder hinanden,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun vil dog ikke afsløre, om regeringen ønsker et decideret opgør med taxameterstrukturen.

Uvished om ekspertgruppe
I begyndelsen af året nedsatte tidligere undervisningsminister Merete Riisager en ekspertgruppe, som skulle komme med en analyse af området og med nye forslag til modeller for elevfordeling. Arbejdet gik i stå, da valget blev udskrevet, og Pernille Rosenkrantz-Theil har ifølge Altinget endnu ikke taget stilling til, om gruppen skal gøre arbejdet færdigt.