Mindfulness vil medføre øget stress og ansvarsfraskrivelse

Dette er en kommentar til artiklen: ”Mindre stress - Mindfulness skal forbedre den mentale sundhed”

I de glade tressere begyndte unge mennesker at åbne sig for ”østens visdom”, hvilket mange fra Østen undrede sig over, deriblandt den indiske forfatter Gita Mehta. For størstedelen i østen var både fattige, boede dårligt og havde elendige uddannelsesinstitutioner etc. Men hvis folk virkelig rejste så langt for at få fat i den østlige visdom, som de ikke selv syntes havde givet dem så meget, så måtte de jo se, om de kunne tjene lidt på at sælge den til Vesten. Siden dengang har naive vesterlændinge taget østens visdom til sig på en måde, som de har ment vil være god for den vestlige verden. Samtidig har der i Vesten også været konservative holdninger imod dette, da det var tydeligt, at megen af den visdom i bund og grund var religiøs. Derfor valgte de nyreligiøse ofte ved forskellige omskrivninger at gøre den religiøse del mere spiselig. Et eksempel på det var TM (Transcendental meditation). Her prøvede man at bilde folk ind, at den religiøse del var taget ud af meditationen, og at kun metoden var tilbage. Undersøgelser viste dog, at det var ekstremt hinduistisk omme bag kulisserne, og nogle folk undrede sig over, at TM ikke bare bekendte kulør, at sagde TM var religiøst.

Siden dengang har diverse nyreligiøse grupperinger fortsat forsøgt at gøre det nyreligiøse mere spiseligt. En af de metoder, man har brugt her, er at finde nogle argumenter, som lyder mere acceptable. Som i halvfemserne, hvor børnene i vore skoler blev udsat for såkaldte ”drømmerejser”, der skulle gøre børnene i stand til at komme i kontakt med sig selv. Men drømmerejserne var i virkeligheden den samme metode, som shamaner bruger for at komme ”i kontakt med naturens ånder”. Man forsøgte at gøre det til noget, der var godt for børnene, selvom der nogle gange skete uheld - fx kunne nogle børn ikke komme ud af trancen igen, mens andre fik nogle oplevelser under drømmerejsen, som var traumatiserende. Men det snakkede man selvfølgelig ikke højt om, for det skulle jo se ud som en succes.

Siden halvfemserne har diverse nyreligiøse grupperinger også arbejdet på at få uvidenskabelige metoder ind i vores sundhedsvæsen, og nogle af metoderne fik de tilmed tilpasset, så de så videnskabelige ud. Som dengang min kone og jeg fik at vide, at når hun skulle føde, kunne hun blive smertestillet vha. akupunktur, som tilmed var godkendt af WHO. Dertil måtte jeg så fortælle dem, at de videnskabelige test, man henviste til, manglede den tredje kontrolgruppe, som kunne vise, at der ikke var noget statistisk grundlag for at anerkende akupunktur som gyldigt. Og at den eneste grund til, at WHO havde anerkendt akupunktur (hvilket de egentlig ikke ønskede), var for at få kineserne til at underskrive en fælleserklæring.

Men det seneste årti er det særligt én religiøs metode, der kommer fra buddhismen, som man har forsøgt at få ind på både offentlige og private arbejdspladser, og nu også på uddannelsesinstitutioner som fx de danske gymnasier: Mindfulness. Sandheden er, at mindfulness er en metode, som har sit udspring i buddhismen, og som sjovt nok lover guld og grønne skove. For når man påstår i artiklen ”Mindre stress - Mindfulness skal forbedre den mentale sundhed” at ”der er evidens for, at MBSR virker på stress, angst og depression” så lover man netop dette. Men ligesom jeg har udfordret næsten enhver, jeg har mødt, der har påstået, at akupunktur er videnskabeligt begrundet, så vil jeg også udfordre enhver, der påstår, at mindfulness er videnskabeligt begrundet. Vis mig venligst de data, I baserer det på! For det er så nemt at påstå mindfulness virker, men det er ligeså nemt at påstå, at det ikke virker og herunder følger nogle af mine argumenter:

Mindfulness bliver en falsk sovepude
Mindfulness kan hurtig blive den nemme løsning, når folk bliver stressede. Når eleverne kommer til os lærere og siger, de er stressede, så slipper vi for at tænke dybere over det, og kan bare sige: Så skal du starte på vores mindfulness kursus. Så er den ged barberet. Men det, vi burde se på, er, hvorfor eleven er stresset. Mindfulness er jo bare dårlig symptonbehandling og ikke årsagsbehandling. Indførelsen af mindfulness gør, at vi ikke længere vil give vore stressede elever den rette rådgivning til at få minimeret deres stressniveau. Nogle har jo blot brug for, at vi anbefaler dem at minimere Snapchat og Tiktok o.l. stressende sociale medier, som ikke gør meget andet end at få dem til at spilde tiden på tomme ting. Og så er der også dem, der er stressede, fordi de tror, at gymnasiet handler om at få to-cifrede karakterer i alle fag, og det er bestemt ikke mindfulness, de har brug for! - og dette fører mig til næste punkt.

Mindfulness øger stress
Ja, interessant nok er der faktisk evidens for, at mindfulness øger stress. Det sænker ganske rigtig den personlige stress-oplevelse, men det øger samtidig stresshormonet cortisol. Det er der flere undersøgelser, der viser. Men spørgsmålet er muligvis mere, hvorfor det stresser? Svaret er måske meget enkelt. For hvis en, der er stresset får at vide, at man nu skal gøre en ting mere, så bliver den ekstra aktivitet jo bare lagt oveni den mængde af aktiviteter, man har i forvejen. Hmm, det lyder da ikke som en særlig god løsning.

Titanic er en katastrofefilm, selvom man ikke kan lide katastrofer
Mindfulness er religiøst, og det er ikke gymnasiernes opgave at pådutte eleverne religiøse tankesæt. At man har taget nogle elementer ud af den oprindelige metode, ændrer ikke på det faktum, at det stadig kommer fra buddhismen, og at mindfulness og buddhisme hænger nøje sammen. At påstå det ikke er religiøst pga. nogle små ændringer i ordene, svarer til påstå at James Camerons film Titanic ikke er en katastrofefilm, men kun en kærlighedsfilm, bare fordi man ikke kan lide katastrofer. Ja, jeg ved godt, det er en bizar sammenligning, men det er også bizart, at påstå mindfulness ikke er religiøst.

Vi bor i et frit samfund, og det betyder også, at hvis folk synes, det giver dem noget godt at lave mindfulness eller lave shamanske drømmerejser eller tror, akupunktur kan gøre dem raske, ja, så har vi heldigvis frihed til at gøre det. Men det kan ikke være gymnasiernes opgave at integrere nyreligiøse tankegange. Vores opgave er at klæde de unge på til at tage en uddannelse - ikke til at sidde og mærke deres åndedræt vha. en religiøs teknik.