Heidi Skov Kristensen skulle egentlig have siddet sammen med de 19 andre gymnasielærere og praktiseret stilhed en hel dag. Men som så meget andet blev også dét aflyst på grund af smittefare.
I stedet må Heidi Skov Kristensen, der er lærer på Århus HF & VUC, sidde alene foran skærmen derhjemme og være stille. På skærmbillederne kan hun se de andre lærere, der også havde tilmeldt sig uddannelsen i mindfulness under projektet ’Stressfri Hverdag for Børn og Unge’.
På ét af skærmbillederne toner læreren Katinka Gøtzsche frem. Undervisningslokalet er skiftet ud med zoom, og nu må hun undervise de studerende hjemme på deres stuegulv i mindfullness.
”Det er en anderledes oplevelse, men det er der jo så meget, der er i disse tider,” siger Katinka Gøtzsche.
Maria Borggaard Sibo er en af de andre studerende, der praktiserer stilhed. Hun har markeret sit soveværelse som stillezone, så resten af familien ikke forstyrrer hende. Her ligger hun og lader sig guide til en såkaldt bodyscan, hvor man langsomt flytter opmærksomheden fra kropsdel til kropsdel.
”Så det er en tiltrængt pause midt i hjemmeskoling og undervisning af mine elever,” siger Maria Borggaard Sibo, der er gymnasielærer i psykologi og historie på Handelsgymnasiet Lolland Falster.
Der er en stor del selvudvikling i mindfulness, og jeg har tidligere oplevet, hvordan mindfulness har trænet min opmærksomhed.
Evidens
Heidi Skov Kristensen og Maria Borggaard Sibo er to af de i alt 50 lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser, der meldte sig til det uddannelses- og forskningsprojekt, som er igangsat af Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. I første omgang bliver 20 uddannet til senere at kunne undervise egne elever i det mindfulnessprogram, der er tilpasset unge på ungdomsuddannelserne.
Uddannelsen af lærerene begynder med et MBSR-forløb. MBSR står for Mindfulness Baseret Stress Reduction, og der er evidens for, at MBSR virker på stress, angst og depression, siger Katinka Gøtzsche.
”Vi ved også, at MBSR virker for de unge, der selv har valgt det. I dette projekt undersøger vi, hvordan det virker, hvis man implementerer det som generel forebyggelse blandt unge. Derfor skal lærerne som en del af projektet undervise mindst to hold i mindfulness,” siger hun.
Efter 13 år som drama- og psykologilærer på Silkeborg Gymnasium blev Katinka Gøtzsche ansat på Dansk Center for Mindfulness til at lede den del af forskningsprojektet, der står for undervisning af folkeskole- og gymnasielærere.
To tilmeldte mænd
MBSR er tidskrævende. En time om dagen skal man bruge på at meditere og lave yogaøvelser ud over et ugentligt kursus på tre timer. Uddannelsen ’Stressfri hverdag for børn og unge’ tager et år og er fordelt på 10 undervisningsdage. Dertil kommer et MBSR-forløb, der svarer til 30 timer, og som foregår online.
”Man finder ud af, hvor tidskrævende det er. Det er en del af træningen at finde ud af, hvad man bruger sin tid på. Dernæst at prioritere det, der gør en glad og bringer mening i livet,” siger Katinka Gøtzsche.
Ved et informationsmøde for uddannelsen lagde Katinka Gøtzsche netop vægt på, hvor tidskrævende sådan et MBSR-forløb ville være for deltagerne. Den oplysning fik den ene af de i alt tre mænd, der havde tilmeldt sig uddannelsen, til at takke nej.
”Så nu er der kun to mænd tilbage!” griner Katinka Gøtzsche, som ikke har nogen umiddelbar forklaring på den skæve kønsfordeling.
Ud over det store antal kvinder er der også mange psykologilærere blandt de tilmeldte. Den mentale træning i mindfullness-undervisningen var også dét, der gjorde, at Heidi Skov Kristensen blev tiltrukket af projektet.
”Der er en stor del selvudvikling i mindfulness, og jeg har tidligere oplevet, hvordan mindfulness har trænet min opmærksomhed. For eksempel ved en øvelse, der handler om, at man bevæger sig langsomt og iagttager alt, man møder. Det gik op for mig, hvor meget vi zapper og er vant til, at alt skal gå stærkt. Det har været med til at træne min vedholdenhed,” siger Heidi Skov Kristensen, der nu er i gang med modul 1 under MBSR-forløbet.
Hun har før været med i et pilotprojekt om mindfulness på Silkeborg Gymnasium, hvor hun tidligere arbejdede og havde Katinka Gøtzsche som kollega. Siden da har hun ofte brugt bodyscanning både på stx og hf i begyndelsen af en undervisningstime.
”Da jeg først benyttede mig af det, var jeg spændt på, hvordan eleverne ville reagere, men de har taget positivt imod det. Også mere end jeg havde regnet med. Det giver tit ro og mere fokus i hele timen,” siger Heidi Skov Kristensen.
Da jeg havde dvælet 15 minutter ved mit venstre lår, var jeg ved at blive sindssyg.
Træning i at rumme ubehag
Maria Borggaard Sibo var også bekendt med flere af meditationsteknikkerne i mindfulness, inden hun begyndte på kurset. Ved siden af sit job som gymnasielærer, underviser hun i yoga. Alligevel kan hun ikke undgå at blive påvirket, når hun laver øvelserne.
”Da vi havde stilledag, skulle vi lade os guide til en bodyscan. Da jeg havde dvælet 15 minutter ved mit venstre lår, var jeg ved at blive sindssyg!” griner Maria Borggaard Sibo.
Og netop dét er en af pointerne ved forløbet, siger Katinka Gøtzsche:
”Mindfulness handler ikke kun om at træne sig selv mentalt i tilstedeværelse. Det handler også om at turde blive i ubehaget. Hvordan reagerer jeg, når noget føles ubehageligt? Tør jeg blive i det?” siger hun og giver et eksempel på, hvordan det kunne være gavnligt i en lærer-situation:
”Som lærer er man jo ofte ’projektionsvæg’ for eleverne. Man står deroppe ved tavlen og er centrum for opmærksomhed. Hvis undervisningen er lidt kedelig, kan man jo godt blive mødt med vrede eller kritik fra eleverne. Det mærkes jo i den grad som ubehag som lærer. Men hvis man træner den følelse af ubehag og øver sig i at være i det, vil man også kunne møde eleverne i deres ubehag og hjælpe dem med at rumme det,” siger Katinka Gøtzsche.
Dét genkender Heidi Skov Kristensen.
”Særligt da jeg underviste på stx, oplevede jeg, at der ikke skulle så meget til, før eleverne begyndte at kede sig og kritisere meget ærligt og åbent. Det kan være meget udfordrende, og jeg synes, det som lærer bliver sværere og sværere at passe på sig selv,” siger Heidi Skov Kristensen, der er 47 år gammel og har undervist i 16 år.
Katinka Gøtzsche har selv praktiseret mindfulness i en årrække og har kunnet bruge den mentale træning i undervisningssituationer:
”Jeg underviste i AT, dengang det endnu var på skemaet. På et tidspunkt skulle en elev finde nogle perspektiverende spørgsmål for at belyse et emne, og jeg sagde: ”Hvad med dette her?” Det virkede så ikke. ’Hvad så med dette her?’ spurte jeg så. Og det virkede heller ikke. Jeg tror, eleven og jeg nåede fire spørgsmål igennem, mens stemningen steg og steg. Jeg var så irriteret og var lige ved at sige vredt: ”Jamen, så kan jeg ikke hjælpe dig!” Men jeg nåede at opdage min egen ophidselse og sagde i stedet: ’Jeg går lige i fem minutter’. Da jeg så kom tilbage, var jeg rolig, og eleven havde fundet et spørgsmål, der passede.”
Katinka Gøtzsche tilføjer:
¨Det er et lille eksempel på noget, som sker hele tiden, når man underviser. Pointen er, at man ved at opdage sin egen sindstilstand får mulighed for at reagere anderledes, end man ellers ville gøre per automatik.”
Livet som lærer er stressende. Ét er, at man skal præstere dagligt over for eleverne. Noget andet er, at man indgår i mange relationer.
Redskab til stresshåndtering
Undervisningssituationen er ikke den eneste, hvor træning i mindfulness kan gøre en forskel, mener Katinka Gøtzsche. På et generelt plan er træning i mindfulness også med til at mindske stress.
”Stress opstår jo typisk, hvis man over længere tid oplever et pres og ikke føler, at man er i stand til at efterleve de krav, der bliver stillet fra omverdenen og én selv. Og livet som lærer er stressende. Ét er, at man skal præstere dagligt over for eleverne. Noget andet er, at man indgår i mange relationer. Ud over eleverne, er der jo også kolleger og ledelsen på skolen. Det er krævende. Og så arbejder man meget,” siger Katinka Gøtzsche.
Maria Borggaard Sibo er overbevist om, at mindfulness er godt for koncentration og tålmodighed. Hun har luftet for sine elever, at de vil blive undervist i mindfulness, og foreløbigt virker det, somom interessen er der blandt hhx-eleverne, siger hun.
”Det har været meget fremme, hvordan mindfulness bliver brugt i erhvervslivet, så jeg tror, at mine elever også vil synes, at det er interessant,” siger Maria Borggaard Sibo, der lige som de andre bliver færdiguddannet til at undervise i mindfulness til december.
En del af forskningsprojektet på Dansk Center for Mindfulness handler om forebyggelse. Derfor skal hver af de lærere, der bliver uddannet i at undervise i mindfulness, undervise to hold hver. Hvert forløb skal være på 10 gange á en time.
Dansk Center for Mindfulness regner med at kunne færdiguddanne de første ungdomsskolelærere i mindfulness til december 2020. Næste hold bliver færdiguddannet i december 2021.
Dansk Center for Mindfulness fik del i Satspuljen i 2017 for at kunne igangsætte forskningsprojektet i 2019.
I alt skal 250 grundskolelærere og 50 ungdomsuddannelseslærere trænes i mindfulness for senere at kunne undervise eleverne i det.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode