Selvfølgelig må vi have forventninger til gymnasieelever (version 2)

På det seneste har vi i debatten om karakterkrav til de gymnasiale ungdomsuddannelser rørt røster, der nærmest synes at tale for frit optag på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det kunne næsten lyde som et korstog mod enhver antydning af krav eller forventning til kommende gymnasieelever.

Samtidig har undervisningsminister Mattias Tesfaye luftet et forslag om et karakterkrav på 6 (og endda et 7-tal har været nævnt i debatten) for optagelse på de 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, hvilket uundgåeligt vil få voldsomme og meget skadelige konsekvenser for elevernes muligheder og drømme – og nok snarere ministerens forsøg på at løse et andet problem; den katastrofale lave søgning til erhvervsuddannelserne.

Ærgerligt hvis disse modpoler stjæler al opmærksomhed.

I dag er et gennemsnit på karakteren 5 i de lovbundne prøver kombineret med samme gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer samt positiv vurdering af uddannelsesparathed adgangsbilletten til STX, HHX og HTX. Det lyder jo egentlig som et rimeligt klart formuleret adgangskrav. Men der er en omfangsrig vifte af mulige alternative smutveje til optagelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser, og det kan være svært for de unge mennesker at gennemskue.

Det er muligt at komme ind på ungdomsuddannelsen via en optagelsesprøve, hvis det opnåede resultat ved de lovbundne prøver er under 02, eller man ikke er erklæret uddannelsesparat eller ikke har haft 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse eller ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen eller har søgt for sent. Dertil kommer mulighed for en adgangsgivende samtale med rektor, hvis resultatet af de lovbundne prøver er mellem 2 og 3 kombineret afsluttende standpunktskarakterer med mindst 5 i gennemsnit.

Kan vi ikke gøre det bare lidt smartere?

Når der i år er en søgning på over 72 procent af ungdomsårgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser, er det klart, at denne gruppe rummer mange forskellige elevtyper med forskellige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse.

Det er selvfølgelig en opgave, som vi gymnasielærere gerne tager på os.

Men vi kan ikke løse den alene – eleverne skal yde deres til succesen.

Et ”optagelseskrav” har en fortidig klang, mens en forventningsafstemning signalerer eksistens af en gensidig forståelse, der peger fremad, hvor vi på gymnasierne har en positiv forventning til kommende elever, der vil udvikle sig fagligt og personligt i deres kommende ungdomsuddannelse på det valgte gymnasium. Det er vigtigt, at vi sikrer, at elever, der optages, besidder et minimum af faglighed og modenhed, så de får gode og udviklende år på gymnasiet. Faktisk vil jeg påstå, at et simpelt karaktergennemsnit som optagelsesparameter sjældent givet et tilstrækkeligt nuanceret billede af en elev, men samfundet ynder jo den slags billige og simple sorteringsmekanismer.

Hvis man har et ønske om frit optag, er jeg sikker på, at det er tænkt hjerteligt og ud fra en slags retfærdighedssans, men det sender samtidig mine tanker i retning af svigt. I en tid hvor omkring 20 procent af de unge i gymnasiealderen er ramt af mistrivsel, virker det helt utroværdigt at bilde de unge ind, at alle kan gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis de kun har karakteren 02 som resultatet af ti års skolegang fra 0. til 9. klasse.

Hvis en elev i 9. klasse ikke kan leve op til forventninger om faglighed og modenhed for at komme ind på de 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX), vil der være andre oplagte muligheder for at forfølge drømmen om erhvervelse af en gymnasial ungdomsuddannelse; 10. klasse efterfulgt af en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse eller en HF-uddannelse eller en EUX.

En væsentlig sideeffekt af en klar forventningsafstemning er mere studieparate elever, der har gjort sig umage med lektier og vaner i udskolingen, da de har forstået, hvad der forventes af dem. Elevtilgangen vil næppe ændre sig mærkbart, selvom nogle i en overgangsfase ankommer 1 år senere efter 10. klasse, da det unikke ungdomsmiljø på de gymnasiale ungdomsuddannelser er værd at kæmpe for at blive en del af.

En klar og tydelig forventningsafstemning med de kommende elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser er helt central, og det er vigtigt, at de føler sig betrygget allerede tidligt i udskolingen – vel før 8. klasse påbegyndes – i at besidde og træne de studiekompetencer, der skal føre eleverne frem til og gennem de afsluttende eksamener i 8. og året efter i 9. klasse.

I den netop udkomne ”Rapport fra ekspertgruppen om køn” lyder den første af fem hovedanbefalinger således: ”Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge skal modvirkes”, hvilket netop understreger den positive effekt af at møde alle elever med realistiske og nødvendige faglige forventninger som led i at sikre et godt fagligt udbytte for den enkelte.

Det er vigtigt, gymnasieelever mødes med forventninger til vilje og til faglighed – ellers svigter vi dem.

Efter Peter Halls ønske er første version af debatindlægget ændret til dette.
Redaktionen