Læseforsøget

Jeg har lavet læseforsøg med mine 1.g-elever. Formålet var at undersøge, hvordan mine elever læser på skærm og på papir samt at undersøge, hvordan deres hukommelse og forståelse ved de forskellige typer af læsning var.

Først testede vi læsning på papir på følgende måde: En tredjedel af klassen læste en artikel uden at understrege eller tage noter. En tredjedel understregede, mens de læste. Den sidste tredjedel understregede og skrev noter i margenen, mens de læste. Så lagde de teksten væk, og vi testede forståelse og hukommelse med et spørgeskema.

Resultaterne var klare: De, der understregede og skrev noter i margenen, huskede og forstod teksten bedst. Der var ikke nogen fordel ved at understrege i forhold til blot at læse. Men det havde der sikkert været, hvis de måtte se i teksten for at besvare spørgsmålene. Pointen var, at tekster huskes og forstås bedre, når de ”kommer gennem hånden”.

Dernæst testede vi papirlæsning over for skærmlæsning på følgende måde: En fjerdedel af klassen læste en nyhedsartikel som ren tekst på papir. Den anden fjerdedel læste nyhedsartiklen med originallayout på papir. Den tredje fjerdedel læste artiklen som ren tekst (pdf-fil) på skærm, og den sidste fjerdedel læste som originalartikel på skærm. Vi målte læsehastighed og testede hukommelse og forståelse på samme måde som ovenfor.

Læsehastighederne ved læsning af ren tekst på papir og på skærm var klart hurtigere end læsning af originalartiklerne på papir og skærm. Papirlæsningen var dog hurtigst. Det tyder på, at hvis der er billeder, reklamer, links m.m., så bliver eleverne distraherede og ukoncentrerede – både når de læser på papir og på skærm.

Med hensyn til at huske og forstå det læste, så lå originalartiklen på nettet absolut lavest. Her kunne eleverne kun svare rigtigt på 50 % af spørgsmålene. Det gik heller ikke så godt med at huske og forstå originalartiklen på papir – men dog markant bedre end på skærm. Det kan sandsynligvis forklares med, at på skærmen udskiftes og blinker reklamer, mens de trods alt står stille på papir. Det gik bedst for hukommelse og forståelse med læsning af tekstfil på skærm, selvom læsningen gik langsommere end på papir.

Hvad kan jeg så konkludere af ovenstående? Tja, antallet af forsøgspersoner var ret begrænset. Det var kun en enkelt klasse, der oven i købet blev delt i op til fire grupper, så forsøgenes validitet er absolut diskutable. Men eleverne tog til sig, at der er forskel på at læse på skærm og på papir, og at det kræver gode læse- og noteteknikker, hvis man skal huske og forstå en tekst godt.
Vi snakkede efterfølgende om pdf-annoteringsværktøjer, hvor man kan highlighte og skrive noter direkte i teksten (fx det gratis Foxit Reader). Eleverne har også hver for sig tænkt over hvilken måde at læse på, der er mest hensigtsmæssig for netop dem.

For mig var det øjenåbnende, hvor meget ”flimmer” i form af billeder, uvedkommende tekst og reklamer kan forstyrre elevernes læsning og forståelse – både på papir og skærm. Det gør det klart for mig, at det er vigtigt, at jeg vælger undervisningsmaterialer, der ikke flimrer unødvendigt, og det vil jeg tage med mig, når jeg vælger i-bøger til eleverne til efter grundforløbet.

Det er også klart for mig, at det er vigtigt at bevidstgøre eleverne om hensigtsmæssige læsestrategier og noteteknikker, både for læsning på papir og for læsning på skærm. Og det er vigtigt, at eleverne ved, at det er væsentligt anderledes at læse på skærm end på papir.