Du er her
Nyhed
|
12. dec 2017

Lærere: Sprogstrategi hjælper ikke gymnasier

Der skal mere til end regeringens fremmedsprogsstrategi, hvis flere elever skal vælge sprog, lyder det fra flere faglige foreninger.

Foto: 
(Arkiv)
Et politisk projekt, der ikke adresserer de store problemer, som fremmedsprogene har i gymnasiet. Så hård lyder sproglærernes dom over regeringens fremmedsprogsstrategi.
Af: Malene Romme-Mølby

Sproglærerne havde set frem til fremmedsprogsstrategien længe, men da regeringen endelig fremlagde den, var skuffelsen stor på gymnasierne.

“Det største problem er, at strategien ikke adresserer de strukturelle problemer, som vi har med fremmedsprog i gymnasiesektoren. Problemer, der allerede starter i folkeskolen,” siger formanden for Fransklærerforeningen, Christine Léturgie, og uddyber:

“I princippet er tysk og fransk ligestillet som andet fremmedsprog i folkeskolen, men det er de jo ikke i realiteten, så længe folkeskoler i følge loven skal oprette tysk og kan oprette fransk som andet fremmedsprog.”

Generelt udbydes fransk kun på folkeskoler i større byer - og især på Sjælland, påpeger Christine Léturgie. Konsekvensen er, at meget få gymnasier kan oprette studieretninger med fortsætterfransk.

“Når der kun er få elever, der kan have fortsætterfransk i gymnasiet, betyder det ofte, at studieretningen ikke bliver oprettet. De store nedskæringer i sektoren gør, at skolerne er nødt til at tænke meget på ressourcerne, og så vil de ofte ikke oprette små hold,” siger Christine Léturgie.   

Et politisk projekt
Heller ikke spansklærerne er imponerede over regeringens sprogstrategi. De kalder strategien "et politisk projekt, der drejer sig om at fremme fransk og især tysk".

“Vi er skuffede over den manglende bredde i sprogstrategien. Et sprog som spansk er kun nævnt én gang i strategien. Regeringen taler om sproglig bredde, men der er ikke tale om bredde, når man forbigår et så stort sprog som spansk,” siger Irma Kobæk, der er formand for Spansklærerforeningen.
 

Vi er skuffede over den manglende bredde i sprogstrategien.

Irma Kobæk, formand
Spansklærerforeningen

Hun henviser til, hvordan spansk prioriteres højt i andre lande som for eksempel Storbritannien, der fremhæver spansk som det vigtigste fremmedsprog at lære.

Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF er overordnet set lidt mere positiv og udtrykker glæde over, at strategien indeholder en række initiativer, der kan øge sprogkompetencerne. De beskriver det også som positivt, at strategien sætter ord på de udfordringer, der er i dag for andet fremmedsprog i uddannelsessektoren.

“Strategien peger meget præcist på nødvendigheden af koordination af undervisningen mellem de enkelte uddannelsesniveauer, behovet for kvalificeret læreruddannelse-og efteruddannelse og nødvendigheden af sammenhæng mellem fagligheden og det omgivende samfunds behov,” siger tysklærernes formand, Lise Høyer.

Skoler skal forpligtes
Men det er alt for vagt, at regeringen nøjes med at opfordre kommuner og skoler til at lave lokale sprogstrategier i stedet for at stille krav, påpeger lærerne.

“Vi er i en situation, hvor der er hårdt brug for, at der handles her og nu, og for at der bliver stillet krav om forpligtende samarbejder,” siger Christine Léturgie og uddyber:

“Derfor er det også problematisk, at strategien ikke skitserer, hvor vi skal hen. Hvilke mål har vi for sprogene, og hvornår vurderer vi, om det er lykkedes, eller om der skal andre tiltag til?”

Det er problematisk, at strategien ikke skitserer, hvor vi skal hen.

Christine Léturgie, formand 
Fransklærerforeningen

Det hæfter tysklærerne sig også ved.

“Skal man sikre sig, at udviklingen vender, så flere elever vælger andet fremmedsprog i gymnasiet og bliver kvalificeret på A-niveau, foretrækker vi, at uddannelsesinstitutionerne forpligtes til at udarbejde en strategi for, hvordan disse mål skal opnås,” siger Lise Høyer og uddyber:

“Man kan for eksempel forestille sig, at det forventes, at gymnasierne udbyder mindst tre studieretninger med andet fremmedsprog på A-niveau, således at fremmedsprog på A-niveau er repræsenteret i de sproglige studieretninger såvel som i studieretninger, hvor andet fremmedsprog er kombineret med samfundsfag eller musik.”

Sidstnævnte vil ifølge Lise Høyer imødekomme behovet for at styrke sprog som tillægskompetence i kombination med andre fag, som den nationale sprogstrategi også anbefaler.

“I den forbindelse kan det i øvrigt undre, at gymnasiereformen ikke indeholder en studieretning, hvor andet fremmedsprog på A-niveau kombineres med et naturvidenskabeligt fag. Mange undersøgelser har jo vist, at også ingeniører har gavn af gode sprogkompetencer,” siger Lise Høyer.

Brug for ressourcer
Så længe der ikke stilles krav til skolerne, bliver det økonomien, der bestemmer, påpeger spansklærerne.

“Hvis det ikke er et pålæg, bliver det tilfældigt, hvem der vil gøre det. Og vi frygter, at det vil være svært at sætte gang i sådanne initiativer uden ressourcer,” siger Irma Kobæk.

Strategien forholder sig heller ikke til, at undervisning i fremmedsprog kræver mindre hold.

“Strategien foreskriver, at fremmedsprogsundervisningen skal være relevant og af høj kvalitet, men det kan være en næsten umulig opgave, når der er 30 elever på et sproghold,” siger Christine Léturgie, der synes, at regeringen ikke tager højde for, at et seriøst boost til fremmedsprogene kræver ressourcer til skolerne.

Set i lyset af gymnasiernes pressede økonomi bør man ifølge tysklærerne overveje, om der kan skabes yderligere incitamenter for "ikke blot at udbyde studieretninger med andet fremmedsprog, men også at oprette dem". De foreslår et målrettet tilskud ved oprettelse af studieretninger med andet fremmedsprog på A-niveau. Det vil fremme en positiv udvikling, så flere elever afslutter gymnasiet med andet fremmedsprog på A-niveau. Derudover mener tysklærerne, at man bør understøtte lokale initiativer i kommunerne, så der er tid og midler til at etablere samarbejde og sprogaktiviteter på tværs af institutionerne.

“Hvis målsætningen er, at flere elever skal vælge sprog, må man holde for øje, at dette valg netop foregår lokalt. Eleverne møder fremmedsprog i folkeskolen eller i den lokale ungdomsskole, hvilket ofte er medbestemmende for, om de vælger sprog i gymnasiet, hvilket igen påvirker den måde, sprog indgår i deres karrierevalg efter gymnasiet,” påpeger Lise Høyer.
 

Hvis målsætningen er, at flere elever skal vælge sprog, må man holde for øje, at dette valg netop foregår lokalt.

Lise Høyer, formand
Tysklærerforeningen for Gymnasiet og HF

Håber på en stærk politisk stemme
Lærerne er glade for, at der bliver oprettet et nationalt center for fremmedsprog.

“Vi mener, at centret kan bidrage med mange gode ting, forudsat at der bliver ansat nogle dygtige mennesker til at forske i sprog og didaktik. På nuværende tidspunkt bliver der ikke drevet ret meget forskning i sprog,” siger Irma Kobæk.

Der kan være store perspektiver for sådan et center, påpeger fransklærerne.

“Jeg håber, at det kan blive en stærk politisk stemme, især hvis centret formår ikke kun at kigge indad, men også udad og får skabt en generel bevidsthed om, hvor vigtig fremmedsprog er, og hvad sprogene kan,” siger Christine Léturgie og tilføjer:

“Det er vigtigt, at nogle af midlerne bliver brugt  på lærerne i folkeskolen og i gymnasiet, og at de faglige foreninger inddrages som samarbejdspartnere i centrets arbejde.“

Ifølge regeringen skal der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen for sprogområdet, herunder den sprogindsats, som indgår i de seneste års reformer samt monitorere initiativer i sprogstrategien.
Undervisningsministeriet oplyser til gymnasieskolen.dk, at følgegruppen nedsættes i løbet af 2018.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.