Artikel
Opråb fra lærere: Sprogstrategi løser ikke problemet
Høring fremmedsprog

Opråb fra lærere: Sprogstrategi løser ikke problemet

Der skal mere end en fremmedsprogsstrategi til at redde sprogfagene, lød det fra mange af deltagerne ved høringen om strategien. Ressourcer og krav var nogle af budene på, hvad der kan styrke fremmedsprogene.

Det er godt, at regeringen endelig er kommet med en sprogstrategi, og at der tages initiativ til at skabe et nationalt center for fremmedsprog.
Det var to af de positive tilbagemeldinger, der gik igen, da Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Industri (DI) i denne uge havde indbudt til høring om fremmedsprogsstrategien på Christiansborg.
Meldingerne kom både fra GL, DI, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Men når det er sagt, så var der ikke den store tiltro til, at strategien alene vil løse de store problemer med at få flere unge til at vælge fremmedsprog.
Især fra gymnasiesektoren fik strategien hårde ord med på vejen.

”Det er positivt, at kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier. Men spørgsmålet er blot, om en opfordring er tilstrækkelig til at vende udviklingen for sprogfagene, så flere vælger sprog blandt andet i gymnasiet. Jeg ser hellere, at uddannelsesinstitutionerne over en bred kam forpligtes til at udarbejde en lokal sprogstrategi, og at arbejdet med sprogstrategien på gymnasierne forankres i den enkelte skoles bestyrelse,” sagde Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for GL.

Åbn grundskoleforliget
Rektor på KNord Ivar Ørnby var enig i kritikken.

Når der kun opfordres, risikerer man, at det hele falder pladask på gulvet.

Ivar Ørnby, rektor
KNord

“Når der kun opfordres, risikerer man, at det hele falder pladask på gulvet. Jeg tror ikke, at det vil lykkes at få flere til at vælge sprog, før man åbner grundskoleforliget, for det er grundskolen, der er starten af fødekæden til sprog,” sagde Ivar Ørnby.

“Problemet er også, at vi har fået en gymnasiereform, der ikke styrker fremmedsprogene. Og den problematik tager sprogstrategien ikke højde for,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Hun henviste til de første tilbagemeldinger fra gymnasierne, der viser endnu en tilbagegang i antallet af elever, der har valgt en studieretning med fremmedsprog.

Læs: Sproglige studieretninger er stadig upopulære

Penge tages fra gymnasiet
Fransklærerne er heller ikke imponerede over strategien, fordi den ikke adresserer de udfordringer, som sprogfagene har.
 

Vi skal turde stille krav, ellers vil man være for afhængig af, om der er en rektor, som vil prioritere sprog. 

Christine Léturgie, formand
Fransklærerforeningen

“Det er for let kun at opfordre til lokale sprogstrategier. Vi skal turde stille krav, ellers vil man være for afhængig af, om der er en rektor, som vil prioritere sprog. Og det er svært i en nedskæringstid, hvor rektorerne naturligvis er nødt til at tænke meget på ressourcerne,” sagde Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.

Økonomien bekymrer også GL’s formand.

“Det er ret vigtigt at bemærke, at 24 af de 100 millioner til sprogstrategien skal tages fra gymnasiereformen, der i forvejen er underfinansieret. Det betyder, at der er mindre til efteruddannelse af gymnasielærerne og til små sproghold,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Niels Leifer, der er bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen, indledte med at rose strategiens pæne indledende formuleringer.

“Men det er forstemmende at gå længere ned i strategien. Den har en markedsøkonomisk diskurs, og den mangler fokus på den sproglige bredde,” sagde Niels Leifer.

Savner ressourcer og mangfoldighed
Det havde kun været muligt at få tre politikere til at deltage i høringen.

Enhedslistens undervisningsordfører er glad for, at der bliver taget initiativ til at skabe et nationalt center for fremmedsprog.

“Men strategien er ikke handlingsrettet nok, og hvis ikke man støtter fremmedsprogene økonomisk, får man svært ved at vægte de små sproghold på skolerne,” sagde Jakob Sølvhøj og tilføjede:

“Det er et stort problem, at begyndersprog, som for eksempel spansk, fik en meget tung skæbne i gymnasiereformen, og strategien løser ikke det problem. Det hjælper ikke noget, at regeringen siger, at man ønsker sproglig mangfoldighed, når man så laver sværere betingelser for fremmedsprogene i reformen.”

Alternativets Carolina Magdalene Maier var enig i kritikken.

“Jeg er ærgerlig over, at strategien ikke indeholder en større indsats, der bredes ud over hele landet. Og så kan jeg godt være lidt bekymret for, at der går lidt for meget bureaukrati i den,” sagde hun.

Politikernes ansvar
Eneste repræsentant fra regeringen var Henrik Dahl, der er undervisnings-, uddannelses- og forskningsordfører for Liberal Alliance.

“Jeg synes, at det er godt, at strategien eksisterer, og det er rigtig fint, at vi tænker på de store sprog,” sagde Henrik Dahl.

Annette Nordstrøm Hansen ville gerne høre mere om regeringens handlingsplan for strategien, og hvordan politikerne i udvalgene i Folketinget har planlagt at arbejde videre med den.

Der er ingen konkrete møder på vej, lød meldingen fra Henrik Dahl.

“Vi diskuterer intet vigtigt i udvalgene. Fornuftige ting diskuteres i ministeriet,” sagde Henrik Dahl.

Jeg er bekymret for, at strategien fratager politikerne for ansvaret for at handle

Annette Nordstrøm Hansen, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

“Jeg er bekymret for, at strategien fratager politikerne for ansvaret for at handle, fordi de forventer, at handling og strategier skal komme fra det nationale center for fremmedsprog,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

I forhold til opfølgning står der i fremmedsprogstrategien:

“Det nationale center for fremmedsprog skal i samarbejde med Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, aftagere i erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne samt interessenter fra det kommunale og regionale område indgå i en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen inden for fremmedsprog, herunder den sprogindsats, som indgår i de seneste års reformer samt monitorere initiativerne i sprogstrategien”.

Fremmedsprogstrategiens initiativer

Nationalt center for fremmedsprog
99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog, der får som vigtigste opgave at løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet.

Lokale sprogstrategier
Kommuner og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.

Friuddannelsesforsøg
Der etableres et femårigt friuddannelsesforsøg for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser, som skal styrke kvaliteten og tiltrække nye studerende.

Overbygningsuddannelse til tolke
1 millioner kroner til en overbygningsuddannelse i konferencetolkning med henblik på at uddanne tolke til danske virksomheder og EU-institutionerne.

Følgegruppe
Der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen inden for sprogområdet.

Kortlægning
Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en kortlægning af eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog. Kortlægningen skal skabe overblik over, om eksisterende tilbud matcher arbejdsmarkedets behov for fremmedsprogskompetencer.

Småfagsråd
Der etableres et småfagsråd, der skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver tilskud til små humanistiske fag, der varetager en national interesse.

Fremmedsprogstrategien

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater