Lærere sender bøn til politikere: Vi har brug for ressourcer og opbakning til sprog

Fokuser hellere på aktivt tilvalg frem for tvang. Det er budskabet fra sprog- og samfundsfagslærerne, der har taget initiativ til et samarbejde for at få flere elever til at vælge fremmedsprog. Men der er brug for ressourcer til at understøtte samarbejdet.

Få gymnasieelever vælger studieretninger med fremmedsprog. Studieretningen med samfundsfag A og engelsk A er den mest populære studieretning på det almene gymnasium.

De to kendsgerninger har gentaget sig år efter år, og de havde egentlig ikke så meget med hinanden at gøre. Men da tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) pludselig sidste år lagde op til at sløjfe den mest populære studieretning for at tvinge elever over på de sproglige studieretninger, satte hun ubevidst gang i et samarbejde på tværs af fremmedsprogene og samfundsfag.
Som alle nok ved, fik Riisagers løsning på fremmedsprogenes krise ingen gang på jord, da der ikke var politisk opbakning til forslaget, men hun havde sat gang i nogle tanker hos samfundsfagslærerne og sproglærerne.

Formanden for Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS) Linda Petersen var en af de lærere, der tog initiativ til et samarbejde med sproglærerne.

Lærerne var meget enige om, at det ikke ville hjælpe fremmedsprogene, hvis man fjernede studieretningen samfundsfag A og engelsk A. 

“Vi så derimod større muligheder i at bruge elevernes tilvalg af engelsk og samfundsfag som en løftestang til interessen for sprogfagene. Ved hjælp af elevernes interesse for samfundsfag kan vi vise dem, hvor vigtigt og brugbart det er at kunne flere fremmedsprog,” siger Linda Petersen og uddyber:

“Selvom selve sproget er en central del af sprogundervisningen i studieretningen med samfundsfag A og engelsk A, så er det pågældende fags kulturelle og samfundsfaglige kontekst mindst lige så vigtig, og det er her, vi også mener, at samfundsfag kan spille en væsentlig rolle.”

Og selvom man politisk kalder den populære studieretning for samfundsfaglig, så kunne man lige så godt kalde den sproglig, påpeger Christine Leturgie, der er formand for Fransklærerforeningen og Gymsprog, der er sammenslutningen af faglige foreninger for sproglærere i gymnasiet. For udover engelsk skal eleverne også have et andet fremmedsprog, hvilket betyder, at eleverne får flere undervisningstimer i sprogfagene end i samfundsfag.

Vi har haft tendens til at fokusere på det engelske og amerikanske system og nedprioritere Kontinentaleuropa.

Linda Petersen, formand 
Foreningen af lærere i samfundsfag

Nyt fokus
Tidligere på året tog de to formænd sammen med formanden for tysklærerforeningen initiativ til at lave kurser, der fokuserer på at samarbejde mellem samfundsfag og tysk og samfundsfag og fransk.

“Traditionelt har vi fra samfundsfag haft et rigtigt godt samarbejde med engelsk, som vi naturligvis skal fortsætte med, men som nok også har betydet, at vi har haft tendens til at fokusere på det engelske og amerikanske system og nedprioritere Kontinentaleuropa. Men der er store gevinster ved også at inddrage tysk og fransk,” siger Linda Petersen, der håber, at samarbejdet også vil bidrage til, at eleverne ser, hvad de kan bruge fremmedsprogene til.  

Samarbejdet aktualiseres yderligere med Brexit, understreger hun.

“Samarbejdet med engelsk giver god mening, men når nu vi lever i en europæisk verden, hvor der er mange andre lande, hvor befolkningen ikke taler engelsk særligt godt, er det en fordel at vise eleverne, hvad de øvrige sprog kan bruges til,” siger Christine Leturgie og uddyber:

“Fransk og tysk kan bidrage til samfundsfag både med det rent sproglige, men også med en forståelse for kulturen og samfundsforholdene i de forskellige lande.”

De faglige foreninger overvejer at udbyde de tværfaglige kurser igen - også med spansk - på grund af den store tilslutning til de første kurser.

Lærerne håber, at det tværfaglige samarbejde på sigt vil betyde, at flere elever vælger at hæve deres andet fremmedsprog til et højere niveau. Det har de blandt andet oplevet med tysk på Rosborg Gymnasium, fortæller Linda Petersen, der har arbejdet med at skabe et samarbejde mellem tysk og samfundsfag på skolen. 

Men på trods af de gode intentioner er det svært at få samarbejdet op at køre, derfor har de sammen med Tysklærerforeningen, Engelsklærerforeningen og Spansklærerforeningen skrevet et brev til undervisningsministeren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

De beskrev blandt andet problemet med, at der er forholdsvis små eller blandede sproghold.

“Det er svært at have fokus på samarbejdet mellem sprogfagene og andre fag som for eksempel samfundsfag, hvis man har et franskhold, hvor der er elever fra alle mulige andre studieretninger,” fortæller Christine Leturgie.

Traditioner skal skabes
Det har også vist sig svært at oprette mindre studieretninger som for eksempel Europalinjen med samfundsfag A og tysk A eller fransk A, fordi de bliver for bekostelige for skolerne. Og det på trods af at flere skoler har vist interesse for studieretningen, fortæller Linda Petersen.

“Vi har en bøn til politikerne om, at hvis de virkelig ønsker, at eleverne skal få øjnene op for, hvor vigtige sprog er, så er de nødt til at putte nogle penge i projektet, så det er muligt at oprette små hold og studieretninger, og vi kan udvikle samarbejdet,” siger Linda Petersen.

Det er en langstrakt proces at få flere elever til at vælge fremmedsprog, og det kræver både ressourcer og tid, understreger lærerne.

“Eleverne vælger oftest kun, hvad de kan se på skolen - så hvis vi skal have held med at oprette nye fag og studieretninger, så kræver det ressourcer i opstartsfasen, så vi får skabt en tradition på skolen. Når fagene og studieretninger findes på skolen, vil eleverne i højere grad tilvælge dem,” siger Christine Leturgie, der understreger, at mange fag og studieretninger slet ikke bliver oprettet på skolerne, fordi de er så hårdt ramt af besparelserne.

Der skal også være studieretninger for elever, der godt kan lide andre fag end sprog, men som gerne vil have mulighed for at tage ud i verden.

Christine Leturgie, formand
Fransklærerforeningen

Sprog skal kombineres på flere måder
Lærerne undrer sig også over, at Europalinjen ikke må oprettes med spansk og samfundsfag. Det giver ikke mening set i lyset af, at mange skoler oplever, at mange elever vælger spansk. Derfor burde der også være en mulighed at kombinere spansk med samfundsfag i en studieretning, som det var tidligere, påpeger de. 

Lærerne ønsker også et opgør med den tendens i gymnasiereformen, hvor sprog primært skal være i rene sproglige studieretninger.

“Selvfølgelig skal vi stadig have rene studieretninger med sprog for dem, der elsker sprog, og hvor de kan dyrke sprogene,” siger Christine Leturgie og tilføjer:

“Men der skal også være studieretninger for elever, der godt kan lide andre fag end sprog, men som gerne vil have mulighed for at tage ud i verden og bruge deres viden på et andet området og så tale sproget.” 

Lærerne frygter, at de unge vil få mange udfordringer, hvis ikke de kan tale flere sprog.

Dansk Industri (DI) har år efter år gentaget efterspørgslen efter fremmedsprog. I en tidligere analyse fastslog DI, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større, når det gælder eksport uden for EU.

“Man taler meget om vigtigheden af internationalisering, men man glemmer, at internationalisering er mere end engelsk, og at internationalisering gælder alle faggrupper,” understreger Christine Leturgie.