Lærere lægger hundredvis af timers frivilligt arbejde i de faglige foreninger 

Timerne løber hurtigt op, når de faglige foreninger laver kurser, holder møder og opdaterer medlemmerne om fagene. Undersøgelse viser, at flere forpersoner bruger over 200 timer om året på arbejdet uden at blive kompenseret for det. 

Lærere må tage aftener og weekender i brug for at kunne passe arbejdet i de faglige foreninger.

Forpersoner og bestyrelsesmedlemmer for de faglige foreninger bruger mange timer på arbejdet i de faglige foreninger.

32 procent af forpersonerne for de faglige foreninger vurderer, at de bruger over 200 timer om året på arbejdet, og af dem bruger halvdelen mere end 300 timer årligt. Det viser en spørgeskemaundersøgelse til forpersonerne for de faglige foreninger, som gymnasieskolen.dk har foretaget i samarbejde med et underudvalg af faglige foreninger under Samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål (PS) i GL. 

48 procent bruger mellem 50 og 150 timer på arbejdet med den faglige forening, viser undersøgelsen, som 63 procent af forpersonerne har svaret på. 

Arbejdet er frivilligt, og kun otte procent svarer, at de får arbejdstid for deres arbejde af deres skole.

Line Højgaard Porse, som er formand for Billedkunst -og Designlærerforeningen og med i det omtalte underudvalg af faglige foreninger, er ikke overrasket over resultatet.

De faglige foreninger udfører arbejde, som har en stor værdi for skolerne.

Line Højgaard Porse, formand
Billedkunst -og Designlærerforeningen

“Undersøgelsen bekræfter, at forpersonerne og bestyrelserne i de faglige foreninger bruger rigtig meget tid på det faglige arbejde. Vi bruger aftener, weekender og ferier på arbejdet. Det gør vi, fordi det er fagligt givende og interessant, og fordi vi går så meget op i udviklingen af vores fag,” siger Line Højgaard Porse. 

Over 800 timer om året
Undersøgelsen viser desuden, at bestyrelsesmedlemmerne i foreningerne også lægger en del timer i arbejdet. 42 procent af forpersonerne vurderer, at deres forening samlet set udfører arbejde i mere end 800 timer om året.

Selv om forpersonerne og bestyrelsesmedlemmerne i de faglige foreninger gør arbejdet frivilligt og fordi, de går op i deres fag, mener Line Højgaard Porse, at det vil være rimeligt, at noget af arbejdet bliver kompenseret i tid af arbejdspladserne.

”De faglige foreninger udfører arbejde, som har en stor værdi for skolerne. Vi udvikler kurser og efteruddannelse, som ofte er billigere end andre tilbud, og som – vigtigst - er målrettet det præcise arbejde i fagene i gymnasiet. Det kan vi gøre, fordi vi selv er gymnasielærere og ved, hvad der rører sig i faget, og hvordan formidlingen af faget fungerer bedst i forhold til elevernes trivsel og motivation i undervisningen,” siger Line Højgaard Porse.

Hun peger på, at gymnasierne har effektiviseret meget siden 2013, og det derfor er blevet sværere at få tid til frivilligt arbejde i en faglig forening.

“Vi har næsten ikke tid til det her arbejde, men gør det så alligevel, fordi vi er drevet af glæden ved vores fag. Men vi ved, at mange har sværere ved at finde tid og overskud til arbejdet i den faglige forening, og hvis det sker, så bliver det et tab for sektoren i det hele taget,” siger Line Højgaard Porse.

Vi har også et samarbejde med fagkonsulenten i ministeriet, som så vidt muligt lytter til os og inddrager os i udviklingen af faget.

Linda Bettina Petersen, formand
Foreningen af lærere i Samfundsfag

Laver også politisk arbejde 
Det er Linda Bettina Petersen enig i. Hun er formand for Foreningen af lærere i Samfundsfag (FALS). Ud over et væsentligt stykke arbejde med at arrangere kurser og efteruddannelse, peger hun også på, at de faglige foreninger også laver et stykke politisk arbejde. Herunder at holde kontakt med relevante politikere i forhold til at sikre så gode vilkår som muligt for det relevante fag i det politiske lovgivningsarbejde.

“Vi har også et samarbejde med fagkonsulenten i ministeriet, som så vidt muligt lytter til os og inddrager os i udviklingen af faget. Herunder har vi været med i læreplangrupperne i arbejdet med at implementere den seneste reform,” siger Linda Bettina Petersen og tilføjer, at også FALS bidrager med inputs og ind i mellem oplæg på Børne og Undervisningsministeriets kurser som for eksempel FiP. 

Linda Bettina Petersen nævner også som et eksempel, at FALS er hurtige til at udvikle kurser, som er målrettet nye dimensioner i faget, som kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet. For nogle år siden var der for eksempel meget fokus på samarbejdet mellem samfundsfag og matematik.

“Ministeriet har også brug for os, og vi har et godt samarbejde,” siger Linda Bettina Petersen.

Mangler overskud til fagligt arbejde
Hun vurderer, at hun bruger cirka fem til ti timer om ugen på arbejdet i den faglige forening.

“Der er flere og flere lærere som udtrykker manglende overskud til det faglige arbejde i de senere år, og jeg ville ikke selv have haft overskuddet til det, hvis jeg havde haft små børn nu,” siger Linda Bettina Petersen, som synes, det vil være rimeligt, hvis de faglige foreninger fik timer for en del af arbejdet. 

“Vi er med til at arrangere gode og billige kurser, som skolerne har glæde af, og vi gør et stort stykke arbejde for at bidrage til at udvikle faget,” siger Linda Bettina Petersen.

Vi kan være med til at give Børne- og Undervisningsministeriet og politikerne modspil.

Jan Boddum Larsen, formand
Tekniske Gymnasiers Matematiklærerforening

Bruger ikke tid på kurser
Jan Boddum Larsen er formand ​​for Tekniske Gymnasiers Matematiklærerforening​. En forholdsvis lille forening, som må prioritere mellem opgaverne, da der ikke er tid til det hele.

“Vi bruger ikke tid på at arrangere efteruddannelse ud over vores årsmøde, hvor der kommer oplægsholdere. Men vi er nogle stykker, som bruger en del tid på foreningens arbejde,” siger Jan Boddum Larsen.

Han har for eksempel selv været med til at søge midler til et projekt med matematik for læsesvage elever. Undervisningsmidlerne til projektet er bevilget af Børne- og Undervisningsministeriet og er sat i gang på flere skoler til glæde for matematiklærere og ikke mindst de læsesvage elever.

Jan Boddum Larsen mener, det er vigtigt at have de faglige foreninger, så lærernes stemme bliver hørt.

“Vi kan være med til at give Børne- og Undervisningsministeriet og politikerne modspil. Da mundtlig matematik blev skrevet ud af årets eksamener (på grund af corona red.), så gjorde vi opmærksom på, at det var en dårlig idé. Siden kom matematik med igen til årets eksamener,” nævner Jan Boddum Larsen som eksempel.

Han mener også, det vil være rimeligt, at de faglige foreninger bliver kompenseret for en del af de timer, de lægger i arbejdet. Men han mener også, at en del af arbejdet stadig skal være drevet af det frivillige engagement.

“Jeg kan også godt lide tanken om det frivillige arbejde, og at der dermed ikke følger bestemte forpligtelser med. Men jeg synes, det er rimeligt at blive kompenseret for nogle timer,” siger han.