Knæk sprogkoden til norsk og svensk med talesynteser

Tidligere havde alle elever i en klasse en boglig tilgang til stoffet, men i dag er flere elever udfordret i forhold til at læse og stave, hvorfor der i en klasse er mange forskellige måder at lære på. Dette skal i stigende grad imødekommes i undervisningen for, at hver enkelt elev lærer mest muligt i den enkelte lektion.

Derfor inddrager jeg konsekvent læse-skriveværktøjet CD-ORD i min undervisning både i dansk og i engelsk. Senest har jeg med stor succes brugt de tre talesynteser: Kristian/svensk – Tor/bokmål og Olai/nynorsk i min danskundervisning i 2y.

For mange af mine midtjyske elever på Randers Statsskole er norsk og svensk ikke nabosprog men fremmedsprog. Det er simpelthen ikke sprog, de kan høre inden i deres hoveder, når de læser norske og svenske tekster. Jeg har oplevet, at brugen af lyd gør en stor og afgørende forskel for, at eleverne hurtigt kan knække sprogkoden til de to sprog. Efter to timers undervisning i svensk sprog med brug af Kristian-talesyntesen, kunne alle elever efterfølgende præstere en indtaling af en svensk tekst, med en udtale, der vakte beundring i klassen. Ja, en af eleverne udtalte sågar ved timens slutning, at det havde været sjovt at have svensk.

Jeg introducerede kort eleverne til svensk sproghistorie og centrale grammatiske forskelle og bad dem om hver gang, vi læste en svensk (og senere norsk) tekst at skrive deres sprogiagttagelser ind på en padlet, jeg havde lavet til svensk (og senere en tilsvarende norsk), så kunne vi afsluttende selv udforme nogle regler for svensk grammatik f.eks. med hensyn til bøjning af svenske substantiver i pluralis.

Som tekstgrundlag brugte jeg primært tekster fra to af mine egne digitale ClassBooks-antologier til dansk henholdsvis ”Godbidder” og ”Stjerneskud”.

Her kommer et eksempel på, hvordan man kan bruge talesyntese aktivt i tekstarbejdet både litterært/fortolkningsmæssigt og sprogligt:
Teksten er et digt af Rasmus Graff med titlen ”Edith Södergran”. Teksten findes både i en dansk og svensk version indtalt af Rasmus Graff selv og er en systematisk indsamling af samtlige sætninger i Edith Södergrans 5 digtsamlinger, der begynder med “Jag är”

Sprogopgaver:
Lyt til Rasmus Graffs svenske indtaling af digtet -sammenlign med CD-ORD/KRISTIAN-stemmen

Dansk og svensk er begge østnordiske sprog

Hvordan er den svenske sprogrytme kontra den danske?

Hvad kan du konkludere om forskelle/ligheder mellem svensk og dansk sprog? – sammenlign de to versioner af digtet

– se på bøjningsmønstrene

– se på substantivernes køn: er der sammenfald mellem intet -og fælleskøn-substantiverne på svensk og dansk?

– kommentér vokalforskellene

– andre sprogiagttagelser?

 Hvilke ord afviger helt fra dansk sprogbrug?

Litteratur/fortolkningsopgaver:
Er der et mønster i billedsproget? – farvelæg sætninger, der f.eks. har med naturen, religion, kroppen og kvindekønnet at gøre

Kan man sige noget konkluderende om Edith Södergrans billedsprog og indholdet i hendes digte?

GRUPPEOPGAVER:
Søg information om hendes banebrydende forfatterskab på internettet

Find alle hendes digte her: http://runeberg.org/landicke/

Brug CD-ORD Kristian-stemmen og læs/lyt til et par digte af hende og se, hvordan “Jeg är”- sætningen indgår i konteksten.

Lav en analyse af et af digtene. Brug CD-ORD-stemmen Kristian til oplæsning – prøv selv at indtale digtet (brug din mobiltelefon).

Præsenter for klassen – en indtaling fra hver gruppe skal indgå i præsentationen

 

Hør elevernes reaktion på brugen af talesynteser i norsk og svensk i videoen.

 

youtube://v/p31uJdk6dmo