Kære kollegaer: Velkommen til Cirkus Tidsregistrering

Ak ja, kære kollegaer, så skete det. Visse arbejdsgivere har efterspurgt det, vores fagforening har også efterspurgt det, og andre akademikere har efterspurgt det. Skønt ingen har kunnet sætte sig ordentligt igennem, så har EU heldigvis reddet os alle og igennem lovgivning givet os denne åbenbaring på det senmoderne arbejdsliv – tidsregistrering.

Pist væk er nu alle bekymringer over grænseløst arbejde, og nu kan vi så endegyldigt stoppe med at snakke om OK 13 (pis, jeg kom til at nævne det alligevel). Det er dog ret bemærkelsesværdigt, at der ingen store protester er fra nogen sider. Er vi gået hen og blevet så glade for EU, at ingen vil sige dem imod. Men ok, det europæiske arbejdsmarked er åbenbart meget ens med det danske. Tør man i disse tider kalde dem ”harmoniseret”? Et begreb som vores ven, undervisningsministeren, er meget glad for at bruge i øjeblikket.

Hvorfor er både fagforening og rektorforeningen (beklager, men jeg kan ikke tage navnet ”Danske Gymnasier” seriøst) nu så glade for EU og indførslen af tidsregistrering? Det er der naturligvis forskellige grunde til, og jeg vil prøve at huske på de vigtigste argumenter.

Hvis vi starter med vores allesammens venner i rektorforeningen, så er vores ledelser begejstrede, fordi de nu for alvor kan få lov til at skønne alt det, de vil, og det er da skønt. Skyder de forkert, ja så må vi selv hugge en hæl og klippe en tå. Men med mange års besparelser, så er det mere at hugge i knæet og klippe en arm. Skønner de helt skævt, er vi ”reddet” af de 4 dialog-samtaler, som vores fagforening stadig ikke er færdig med at fejre indførslen af. Disse dialog-møder tager mellem 5 og 15 min., og her er det ofte befriende at få at vide, at der bare kan arbejdes ”smartere”. Det er forrygende at få det at vide af en leder, som ikke har set skyggen af undervisning siden OK 13 (pis, jeg nævnte det igen). Nogle ledelser elsker mange tal og detaljer, og andre lader det stå mere frit og har kun få opgaver med meget store tal. Kigger man tallene igennem og sammenligner (hvis man kan det), så vil de fleste nok opdage, at forberedelsesfaktoren er gået den forkerte vej. Tidligere handlede det om at have den bedste forberedelsesfaktor – i dag gælder det om ikke at have den værste. Et dejligt skifte med samtidige krav om AI, innovation, osv. Vores ledelser kan så også vælge at planlægge 100% af vores arbejdstid, på den måde kan de sikre, at vi ikke har tid til at være syge, tage på kursus, eller lave et ekstra spændende forløb til en klasse med 100 diagnoser og forskellige krav om aktualitet eller bare simpelt relationsarbejde. I dag er kvalitet åbenbart lig med tid, og kvaliteten stopper så hver dag ca. 16.15. Det næste er så, om vores ledelser så kan ramme vores årsnorm, når vi kommer frem til juni. Her vil der så starte et grotesk skuespil. Har vi arbejdet for lidt, så er det ok, hvis det er ved en marginalgrænse omkring 20-30 timer, som vi skylder vores arbejdsgiver. Vores ledelser har nu overhånden og kan klemme mere arbejde ud af os næste år, og vi har endda måske dårlig samvittighed over at have arbejdet for lidt. Rammer vi 20-30 timer over vores årsnorm, så er ledelsen glad for, at vi gør lidt ekstra, men du skal helt sikkert ikke regne med at få overarbejde udbetalt. Men et anerkendende nik fra din høvding er naturligvis også det hele værd. Rammer du præcist din arbejdsnorm, så er fanden løs! Skam dig! Ingen kan ramme sin årsnorm præcist uden at have snydt! Måske er ledelsen chokeret over, at de kan være så præcise, eller også er de overrasket over, at deres medarbejdere retter sig efter, hvad de får af tid til deres arbejdsopgaver, men om ikke andet er der noget galt. Så det må du for GL’s skyld ikke. Det tragikomiske i dette skuespil er, at ledelsen selv har godkendt og været vidende om, at du rent faktisk holder din årsnorm, igennem de populære dialogsamtaler. Jeg kan i øvrigt oplyse som en lille bonusinfo, at startede din årsnorm 1. juni, og du har haft sommerferie fra uge 27 og frem til 5. august, så skylder du pt stadigvæk din arbejdsplads ca. 50-70 timer. Igen var det godt, vi fik tidsregistrering, som virker præventivt mod stress. I øvrigt vil denne ”rockerbøde” være der hvert år, når du kommer tilbage på arbejde fra ferie (selv tak).

Hvad så med vores fagforening, tænker du måske (slet ikke). GL har i flere år nu forsøgt at få de stakkels tillidsrepræsentanter til at vælge enten fuld tidsregistrering eller at blive en aftaleskole. Det er enten eller, og var du ligesom min skole en ”forståelsesskole”, så var det ildeset. Men heldigvis har EU løst det problem for vores fagforening. Det gode ved en aftaleskole er, at man kan nogenlunde aftale sig til, hvor meget ekstra arbejde man kan arbejde gratis, eller hvor meget mere der bliver skåret af ens forberedelsesfaktor. Jeg anerkender, at der sikkert er steder med gode aftaler, men jeg tænker, at ledelserne nok skal lave den ene presbold efter den anden i de aftaler.

Men nu har de fleste steder fået indført tidsregistrering, og det er dejligt for fagforeningen. Med tidsregistreringen og de 4 festfyrværkerier, som jeg kalder dialogmøderne, så er medlemmerne nu sikret … øh 4 dialogmøder. De 4 dialogmøder behøver ikke at være 4 møder mellem dig og din leder, men kan sagtens bare være en orientering sammen med andre kollegaer på samme tid. Tidsregistreringen stopper hverken for kollegaer, som arbejder for meget, eller som er presset på tid. Så mørketallene er der stadig, og det kommer tidsregistreringen aldrig til at stoppe. Tillidsrepræsentanterne og/eller AMR’erne skal have lov til at se, om tallene passer i slutningen af årsnormen, men hvilke tal de har krav på at se, og hvilke tal de får oplyst, er stadig ikke afklaret. Tilbage står en TR eller AMR og kan få ubrugelige tal og blive nyttige idioter for ledelsen. Derudover er der stadig ikke klarhed over, om den bog, man læste i sin sommerferie, og som måske kan bruges i ens undervisning, kan eller skal tidsregistreres. De fleste vil nok ikke tidsregistrere det, da vi jo er fagnørder og derfor også læser det af interesse, men hvornår har det ene udelukket det andet? Men uklarheden om denne problematik har fagforeningen også danset flot væk fra. Vi skylder vores tillidsrepræsentanter og AMR’er, at vi tager denne diskussion snarest, i stedet for at vedtage flere fluffy OK-krav, hvor vi alligevel aldrig får gennemført noget af betydning udover at sælge ud af vores rettigheder.

Så 3 gode råd til din hverdag i Cirkus Tidsregistrering (mine elever vil sikkert kalde det lifehacks):

• Selvom du hader tidsregistrering, så registrer forskellige timer. Aldrig bare 7,4 timer – dit oprør bliver for hurtigt gennemskuet.
• Sørg for, at din årsnorm ender 10-20 timer under. Alle forventer det – selv din rektor.
• Sørg for at trække tiden så meget som muligt under de 4 dialogmøder. Husk hver gang at spørge ind til tid til kurser, lægebesøg, sygdom, fertilitetsbehandling uanset køn (det er jo moderne tider og du har krav på at føle dig krænket), vejret, sport, og om det ”kører” i rektorforeningen. På et tidspunkt vil ledelsen gøre alt for at slippe for at holde møder med jer, da det tager for lang tid – og så kan i forhandle om bedre forhold.

Slutteligt vil jeg minde alle om, at ”skole” betyder ”fritid”, og det er da tankevækkende. Måske mere end nogensinde.