Inspirerende – men tør vi?

Gymnasiedage.dk var nogle virkelig inspirerende dage, der som sædvanligt gav masser af inspiration og gode muligheder for at netværke med kolleger fra andre skoler og gymnasieformer.

Hvis eleverne alligevel kun er der eller kun følger med halvdelen af tiden, kan man så ikke bare halvere skoledagen og sætte to lærere på i stedet for én? Kan man undervise tværfagligt 50-80 % af tiden? Kan lærere selv lægge skemaer? Kan både lærere og elever lære at være innovative?

Det var nogle af de spørgsmål, som jeg fik svar på til Gymnasiedage.dk, der lige er blevet afholdt af Syddansk Universitet og CFU. Det var nogle virkelig inspirerende dage, der som sædvanligt gav masser af inspiration og gode muligheder for at netværke med kolleger fra andre skoler og gymnasieformer.

Det mest provokerende, befriende og inspirerende, jeg oplevede på konferencen, var oplægget fra nogle af folkene fra ”Gymnasiet tænkt forfra”. De har tænkt rigtig langt ud af boksen, hvilket deres bekræftende svar på de indledende spørgsmål viste. Og de praktiserer det også.

Det kan virke ret angstfremkaldende, når en gruppe tænker og praktiserer så anderledes og nyt. Måske fordi vores virke som gymnasielærere ikke kun er vores job, men også en stor del af vores identitet? Det er skræmmende, hvis man pludselig bliver i tvivl om, hvem man er, eller hvad man vil med sit liv.  Og det kræver måske så meget vilje og energi at skifte retning væk fra den vej, man er trådt ind på, at man opgiver på forhånd.

Samtidig er det inspirerende og opløftende, at der er muligheder for forandring og nytænkning. Vi kan, hvad vi vil – og det blev vist af folkene fra ”Gymnasiet tænkt forfra”. Vi kan blive bedre, vi kan ændre dårlige vaner, vi kan få eleverne til at deltage aktivt. Og det giver energi at få entusiasmen og engagementet tilbage i hverdagen.

Det er ikke sikkert at ideerne, der praktiseres af ”Gymnasiet tænkt forfra” er velegnede for hele skoler og alle lærere. Men projektet viser, at nytænkning er mulig, uanset om det er vilde, visionære og flyvske ideer eller mere pragmatiske og jordnære. Innovationsteorierne har ret i, at det ikke er konstruktivt at starte med at tænke på alle begrænsningerne og indvendingerne. Hvis vi gør det, vil vi ikke udvikle os ret meget. For at tænke ud af boksen, må vi starte med at lægge indvendingerne væk. Når vi så har fået en masse gode ideer, kan vi begynde at se på, om de kan realiseres indenfor de givne rammer. Og så kan vi jo starte i det små i stedet for at springe ud på det dybe vand med det samme. Jeg vil finde ud af, hvordan jeg kan få listet innovative elementer ind i min undervisning lidt efter lidt.

Det bliver spændende at læse forskningsrapporterne fra ”Gymnasiet tænkt forfra,” efterhånden som de udkommer, og interessant at se, hvordan den radikalt ændrede undervisningsform påvirker lærere og elever i det lange løb. Jeg er ikke i tvivl om, at vi andre kan lære en masse an dem!