Ingen kvaler – de hjemmeboende betaler

Forhandlingerne om SU’en starter for alvor i næste uge. Det er altså nu, man skal råbe højt, hvis man ligesom mig mener, at det er hamrende uretfærdigt, at den hjemmeboende SU bliver mindre, især for de elever der ikke har to forældre til at betale busbilletterne, købe grøntsager til madpakken og fylde sparegrisen op.

Min inbox bliver lige for tiden bombarderet af forældre, hvis børn modtager hjemmeboende SU, og som derfor er bekymrede for konsekvenserne af regeringens forslag til en SU-reform. Det er primært hos de hjemmeboende elever, at regeringen finder SU besparelser og dermed finansieringen af deres skattelettelser til erhvervslivet.

Uddannelsesminister Morten Østergaard siger godt nok, at ”vi skal have den dygtigste generation nogensinde”, så gør han samtidig SU’en mindre, og med løftet pegefinger forsøger han at presse unge mennesker hurtigere igennem uddannelsessystemet. Og det giver bestemt anledning til bekymring.

For selvom nogle tror, at det er et liv i luksus at være på SU, så er virkeligheden den, at når først lommeregneren, studieturen, træningscenteret/fodboldklubben og husleje-tilskuddet derhjemme er betalt – ja så er der ikke mange penge tilbage at gøre godt med. Derfor vil det uden tvivl ramme social skævt, når gymnasieeleverne fremover får færre penge i uddannelsesstøtte.

Netto slår Naturvidenskab
Min frygt er, at mange af dem der ikke kan få lommepenge af mor og far eller dem skal bidrage til husholdningen derhjemme, vil droppe at tage en uddannelse. Selvfølgelig vil nogle af dem også bare få et job i Netto ved siden af uddannelsen – men når pengepungen er tom, så er det ikke undervisning i naturvidenskab, man tager hen til mandag morgen, så er det jobbet i Netto.

Og hvis man først dropper at tage en ungdomsuddannelse, mens man er ung, så bliver det sværere at komme i gang senere. Har man først stiftet familie, købt hus og bil, ja så er det de færreste, der vælger at starte på en uddannelse, fordi det simpelthen bliver for dyrt.

Hver fjerde elev betaler hjemme
Ifølge Danske Gymnasieelevers sammenslutning betaler mere end hver 4. gymnasieelev husleje for at bo hjemme. I mange danske hjem er SU altså en forudsætning for, at den unge kan gå i gymnasiet i stedet for at finde et arbejde. Selvom en elev bor hjemme, ophører forældrenes forsørgerpligt jo stadig den dag, eleven fylder 18.

Vi kan ikke indrette vores SU -system efter, at alle forældre hjælper deres børn økonomisk, når de er under uddannelse. Jeg er ikke i tvivl om, at de forældre der kan, hjælper deres børn, men hvad med dem, der ikke kan?

Elever med enlige forældre rammes hårdt
I reformudspillet vil regeringen godt nok fortsat give tillæg til elevers SU, hvis deres forældre ikke har lommerne fulde af guldmønter. Men fremover bliver det afhængigt af begge forældres indkomst – også hvis de ikke bor sammen. Lad mig bruge en af de mange mails, jeg har fået, til at illustrere denne problemstilling.

En gymnasieelev bor alene med sin mor, der er på førtidspension og hendes SU-tillæg er hidtil blevet sat efter moderens indkomst. Med regeringens forslag skal faderens indkomst nu også regnes med i grundlaget for elevens SU- tillæg. Men eleven har ikke set sin far i 6 år, hvorfor der nok ikke lige pludselig kommer penge flyvende fra farmand. Fremover vil eleven her kun få udbetalt 893 kr. om måneden. Det i sig selv er en smule mindre, end hvad hun betaler for at bo hos din mor. For denne elev er det nærliggende at få et job, så tingene kan hænge sammen derhjemme, i stedet for at tage en uddannelse.

Der er mange andre der havner i problemer, hvis dette går igennem. Og det er bare ét af eksemplerne på, hvad regeringens mange reformforslag kommer til at få af negative konsekvenser.

Speak up!
Forhandlingerne om SU’en starter for alvor i næste uge. Det er altså nu man skal råbe højt, hvis man ligesom mig mener, at det er hamrende uretfærdigt, at den hjemmeboende SU bliver mindre, især for de elever der ikke har to forældre til at betale busbilletterne, købe grøntsager til madpakken og fylde sparegrisen op.

Jeg håber inderligt, at vi i fællesskab kan få lagt et pres på regeringen, så alle unge mennesker får mulighed for at tage til undervisning i skolen, i stedet for at tage på job i Super Brugsen og så ingen forældre skal bekymre sig om, hvorvidt deres børn kan få en uddannelse.