Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Debat
PORTRAeTFOTO.jpg

I begyndelsen var ordet…

25. maj 2023
Skrevet af_
Paloma Estrada

Man må følge med tiden og acceptere, at billedmediet er ved at udkonkurrere det skrevne ord. Sådan er det bare. Det kaldes udvikling.

Undersøgelser viser, at børn og unge stort set ikke læser længere.

Og uden en ordentlig danskundervisning, læsetræning og gode læsevaner vil det nok ikke ændre sig.

Mit bud er, at vi om en generation eller halvanden næppe vil kunne finde en dansker, der læser skønlitteratur.

Men er det nu så slemt? Vi har jo Netflix.

Ja, vil jeg sige.

Det er slemt.

For skønlitteraturen kan noget, billedmedierne ikke kan.

Sproglig fingerspidsfornemmelse: 

Skønlitteraturen udvikler læserens forståelse af sprogets grammatiske opbygning og hjælper med at udvide læserens ordforråd.

Begge dele har aldrig været vigtigere, end de er i dag.

Når den yngre generation primært læser af pligt og ikke af lyst, tror jeg i høj grad, det skyldes manglende færdigheder.

Det er simpelthen blevet for svært for mange at tygge sig igennem en side i en bog, og så griber de forståeligt nok til billedmedier i stedet.

Desværre smitter de forringede læsefærdigheder også uheldigt af på skrivefærdighederne.

Vores sprog har altid ændret sig. Det er der ikke noget galt i.

Men når sprogfejl skyldes, at sprogbrugerne ikke ’ved bedre’, fordi de ikke har lært sproget ordentligt, er der ikke tale om en sprogudvikling, men om et sprogtab.

Udvikling eller ej, så er alt bare ikke ’lige rigtigt’ eller ’godt nok’.

Men så kan de jo så meget andet, de unge mennesker – ved vi fra de eksperter, der står i kø for at bagatellisere, at de i hvert fald ikke kan dansk.

Refleksion, nuance og sammenhæng:

Skønlitteraturen ’sætter ord’ på tanker, følelser, stemninger og billeder.

Skønlitteraturen udvikler læserens evne til empati, til at tænke abstrakt, læse mellem linjerne, tænke i dybden, se nuancer og reflektere.

Uden læsning vil denne evne blive indskrænket, og man risikerer i stedet at udvikle en overfladisk, firkantet og uselvstændig tankegang.

Humor, krænkelsesparathed og censur
Men der er en anden god grund til at træne den yngre generation i at opfatte skjulte sammenhænge, hints og dybder i sproget gennem læsning.

Det er nemlig ikke kun litteraturen, der benytter sig af disse virkemidler.

Det gør humoren også.

I humoren gælder det som i litteraturen om at opdage og forstå det, der ikke siges direkte.

Vi har altid brystet os af at have en subtil og tør humor – lidt på linje med briterne. Men i dag når dansk humor knapt op til sokkeholderne af amerikansk lagkagekomik. Det er superærgerligt.

Har man i sin opvækst ikke fået udviklet en humoristisk sans baseret på kreativ dybdetænkning, vil det uvægerligt gå ud over den sunde selvironi – og så er vejen banet for den politisk korrekte krænkelsesparathed, vi ser i disse år.

Ordentlighed bør være en selvfølge, men nutidens politiske korrekthed virker nærmest programmeret, som om de unge blot har lært sig en stribe ord, de skal reagere aggressivt på – uden nærmere refleksion.

Lidt det samme gælder krænkelsesparatheden.

Her virker det, som om de unge bare vil krænkes, enten på egne eller andres vegne.

Med tidens politiske korrekthed og krænkelseskultur har vi genindført censuren ad bagvejen.

Det er blevet i orden at fifle med vores kulturarv og tillægge afdøde kunstnere et ordvalg, som passer nutiden. Det kaldes ’at redigere’, men det er ret beset censur.

Vi risikerer at skabe en generation af manipulerbare unge mennesker, som ikke kan tænke ordentligt selv.
Paloma Estrada, lærer
Gefion Gymnasium

Skal vi gøre noget?
Det handler om vores demokrati, vores sammenhængskraft og ytringsfrihed, og det begynder med læsningen. Med det skrevne ord og den solide danskundervisning.

Vi lever i en digital tid, og børn og unge kan vitterligt ’så meget andet’. Det er godt.

Men vi skal passe på, at vi i vores begejstring over digitaliseringen ikke kaster litteraturen ud med badevandet og lader danskkundskaberne følge efter. For så snyder vi vores børn og unge for noget meget dyrebart, som ikke kan fås via en hurtig app, og som det bliver svært at rette op på igen.

Og vi risikerer at skabe en generation af manipulerbare unge mennesker, som ikke kan tænke ordentligt selv, og som ser spøgelser, hvor der ingen er.

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater