Hvordan læser eleverne egentlig?

Der er lavet undersøgelser, der viser, at e- og i-bøger læses som hjemmesider, dvs. ikke lineært og systematisk, men springende og overfladisk (se det tidligere blogindlæg ”Digitale eller analoge bøger?”).

Det leder mig til at spørge, hvordan eleverne egentlig læser tekster på helt almindeligt papir. Har hjemmeside-læsemåden spredt sig til papirteksterne? Læser eleverne slet ikke lineært mere? Eller er der bestemte typer af tekster, der læses hjemmesideagtigt, mens andre læses lineært? Det kunne vi godt bruge noget forskning i!

Spørgsmålene er afledt af mine oplevelser i forbindelse med laboratorieøvelser, hvor problemerne med den faglige læsning er ekstra tydelig. Når eleverne skal lave eksperimentelt arbejde, har de som regel en øvelsesvejledning at gå frem efter. Og alle øvelsesvejledninger er opbygget på samme måde: Først formål med øvelsen, så teori, derefter udstyrsliste, så fremgangsmåde og resultatskemaer, og til sidst efterbehandlingsspørgsmål.  Derfor skulle man tro at eleverne enten læser dem fra top til bund eller i løbet af deres gymnasietid bliver i stand til at ”afkode” dem og læse efter de oplysninger, de skal bruge, for at kunne udføre forsøget. Men det er ikke så simpelt for dem. Nogle kommer og spørger om, hvad det egentlig er, de skal gøre, andre tager det forkerte udstyr frem, nogle prøver at læse fremgangsmåde ind i teoriafsnittet, og andre igen starter et forkert sted i fremgangsmåden.

Jeg har ikke undersøgt, hvordan eleverne læser i grundbogen, så jeg ved ikke, om de kun ”pletlæser”, skimmer, springer eller faktisk læser fra top til bund. Men det er helt sikkert ikke lettere at læse i grundbogen, end det er at læse øvelsesvejledningerne.

I danskundervisningen er det min opfattelse, at eleverne endnu godt kan læse skønlitterære tekster på en fornuftig måde, men så snart vi bevæger os over i grundbøger, så kniber det. Og spørgsmålet er, hvor længe endnu de kan læse skønlitteratur, hvis vi ikke hjælper dem med det?

Jeg gør meget ud af skriftlighed i mange afskygninger i min undervisning, men jeg har nok forsømt faglig læsning, som jeg kun plejer at introducere til i en dobbelttime i grundforløbet. Der skal meget mere til, efterhånden som læsning fra start til slut i en tekst ikke længere er selvfølgeligt for de unge, fordi de er vant til at læse på nettet.

Jeg tror, at vi skal sætte ind i alle fag med en målrettet indsats, og at indsatsen skal være fordelt over alle tre år. I de naturvidenskabelige fag kunne man fx, som en kollega gør med sine hold, sætte eleverne til at lave tegneserier over fremgangsmåderne i øvelsesvejledningerne. Og i alle fag kunne man træne højtlæsning. Det er faktisk ikke så let at læse fagsprog som fx reaktionsskemaer eller matematiske formler, hvis man skal sige, hvad der egentlig står, og ikke bare læse bogstavbetegnelser op. Og der bør også trænes strategier for læsning og forståelse af faglige tekster.