Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
blogger Anne_Boie J Ny - Glimt fra Gymnasie

Hvordan lærer vi?

7. marts 2018
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson

Jeg læser informatik med henblik på at undervise i faget. Meget af stoffet er helt nyt for mig, og det kræver temmelig meget at komme ind i tankegangen og den bagvedliggende logik. De kurser, jeg følger, er meget forskellige. Spektret går fra gruppeprojekter med peer feedback til gammeldags forelæsninger og udenadslære. Stoffet er spændende og udfordrende, og så giver det anledning til en hel del selvransagelse med hensyn til hvordan jeg – og eleverne – lærer på den mest optimale måde. 

Jeg var til eksamen i januar. Og jeg følte mig bombet tilbage til kemistudiet midt i 90’erne. På kemistudiet handlede langt de fleste eksamener om at reproducere underviserens forelæsninger og/eller lærebogen. Vi blev simpelthen testet i, om vi kunne skrive 5. hovedgruppe i det periodiske system, en bestemt reaktionstype eller lignende. Så måden, jeg læste til eksamen på, var ved at tage noter til det, jeg ville kunne, og så lære noterne udenad. Det gik forrygende godt, da jeg først fik lært at lære udenad. Men der gik ikke længe efter eksamen, før jeg havde glemt, hvad jeg havde lært. For jeg havde jo aldrig rigtig anvendt det. Og jeg var ikke så moden og læringsparat, at jeg selv gjorde noget ekstra for faktisk at lære.

Det var lidt på samme måde på det informatikkursus, jeg afsluttede i januar. Det var mundtlig eksamen, hvor vi kendte spørgsmålene på forhånd. Jeg forberedte, hvad jeg ville kunne om de enkelte spørgsmål, og så lærte jeg det udenad. Der var ikke rigtig andet at gøre. Der var et utal af forskningsartikler, definitioner osv., som skulle kunne refereres, og så var der en programmeringsdel, hvor vi skulle kunne skrive kode på tavlen uden hjælpemidler eller forberedelsestid. Det kom mig helt klart til gode, at jeg havde prøvet det der med udenadslære før. Men det ærgerlige er, at det var udenadslære, der blev testet. Det havde været langt mere interessant at teste, om vi faktisk kunne anvende stoffet til noget. Det behøvede vi ikke at være i stand til for at klare eksamen.

Heldigvis er jeg blevet ældre og lidt mere moden end dengang på kemistudiet, så jeg kan selv tænke ud over kravene og reflektere over anvendelse af stoffet. Men det undrer og ærgrer mig, at man stadig kan møde kurser, der foregår på denne måde.

Hvilket leder mig hen til eleverne og måden, de lærer på. Der er udenadslære i mange fag – det kan og skal man ikke komme udenom. Hvis ikke man lærer de mest almindelige gloser, så kan man ikke anvende et sprog. Men det er vigtigt, at vi ikke baserer vores bedømmelse af eleverne på, om de kan reproducere det, vi siger, eller det, de læser i lærebogen. Det må aldrig være nok, for så lærer vi dem egentlig bare at blive gode til at lære udenad, i stedet for at lære at anvende deres viden. Og de er i forvejen rigtig gode til at spille spillet. Det skal vi ikke opmuntre dem yderligere til.

I stedet bør vi prøve at skabe en kultur på vores hold, hvor det handler om at lære og om at at hjælpe hinanden til at lære. Jeg gør det ved hjælp af gruppearbejde og samskrivning, som jeg har skrevet om i tidligere blogindlæg, men der er utvivlsomt mange andre måder at gøre det på. Det vigtige er, at det kræver, at vi gør en aktiv indsats for at komme derhen, for eleverne hjælper os ikke. De føler sig trygge i den velkendte præstationskultur, som de er vokset op med.

Hvis vi skal kunne ændre kulturen i timerne, så der bliver fokus på læring og samarbejde frem for præstationer, kræver det, at vi også ændrer praksis til en del af de mundtlige eksamener, for som bekendt er eksamenernes betydning for den daglige undervisning meget stor. Vi må forvente, at eleverne kan anvende stoffet til at tænke med, frem for at eksaminationerne blot er at reproducere. Gør vi det, kan vi komme ud af ekkorummene til nogle meget mere spændende steder!

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater