Hvilke konsekvenser har eksamen?

Hvilke konsekvenser har det egentlig for organiseringen af gymnasiet og det læringsrum, vi opbygger?

Lige nu hvor elevpræstationer vejes og måles på en vægtskål, og de fleste lærere løber fortravlede rundt, er det nok svært for mange at overskue meget andet end det. Den dybere mening med de mange eksamener er sikkert tydeligere for nogle end andre. Selve formen, objektiviteten eller manglen på samme er til debat her på siden. Og det bør den også være.  For eksamen er evaluering, og naturligvis skal man også løbende forholde sig til, om måden, man måler på, er den rigtige. Det er der hverken noget mærkeligt eller kontroversielt ved, men noget af det, vi også bør diskutere, er, hvor meget eksamen fylder resten af skoleåret. Hvilke konsekvenser har det egentlig for organiseringen af gymnasiet og det læringsrum, vi opbygger? At undervise hen imod en test sætter nogle begrænsninger for brugen af f.eks. innovative undervisningsmetoder og inkluderende undervisning, målrettet den enkeltes behov. Det sætter en ramme, som har nogle fordele, men også nogle stærke begrænsninger. 
Eftersom det både er en lang tradition i Danmark og derudover en præmis, man bliver nødt til at acceptere som lærer, føles det måske ikke som noget, der giver mening for den enkelte at diskutere.

Men vi behøver ikke at se længere end til Sverige for at se et eksempel, hvordan det kan gøres helt anderledes. Her sluttes gymnasiet ikke med de mange eksamener, vi har her, men med årskarakterer. Til gengæld ligger der nogle vigtige prøver efter folkeskolen, som har betydning for, om eleverne kan fortsætte på nationale gymnasieprogrammer eller skal gå på individuelle forløb.  

Det er anden måde at gøre tingene på. Spørgsmålet er om den bedre…