historie- og informatiklærer Claus Witfelt

“Vælg en person, du vil være, og spil personens livsforløb igennem,” siger historie- og informatiklærer Claus Witfelt til 3.i, inden de går i gang med at spille Karrierespillet.

Hverdag: Ørestad Gymnasium

Historie- og informatiklærer Claus Witfelt på Ørestad Gymnasium har sat et modul af til at spille Karrierespillet med 3.i. Der er flere grunde til, at han er glad for at bruge spillet. “Det er et sjovt og realistisk spil, som sætter eleverne i gang med at tænke lidt længere frem i livet end bare sabbatåret. Spillet har også en ekstra dimension i informatik, hvor det at se på brætspil er relevant i forhold til konceptudvikling til for eksempel apps,” fortæller han.

Sted_ Ørestad Gymnasium

Dato_ 17. september 2020

 

Klara og Lesley

Spurten er sat ind mellem Klara og Lesley. De har godt styr på at spille de rigtige kort til at få de rette kompetencer til de forskellige job, men privatlivet er en udfordring. “Alt i fritiden er fucking dyrt, det er ligesom i virkeligheden,” siger Lesley, der ender med at vælge at få en baby. Klara vælger drømmeboligen.

 

Ørestad Gymnasium

Der er fuld koncentration ved bordene. Eleverne starter spillet med at vælge den person, de vil være. Personen har en studentereksamen, og første træk er at vælge uddannelse. Spillet fører eleverne gennem et livsforløb med forskellige job, projekter, uddannelser og fritidsaktiviteter.

 

Karrierespillet Ørestad Gymnasium

“Hvordan kan Benjamin tjene tre gange så meget som mig – jeg er astronaut!” siger Cilas. “Du er gået ned i løn, men til gengæld er du blevet et bedre familiemenneske,” forklarer Claus Witfelt og tilføjer: “Det er ikke vigtigt at vinde, men om man får et godt liv med spændende job og projekter.”

 

Karrierespillet

Det er Engineer the Future, der har skabt spillet. Du kan gratis få fat i det på engineerthefuture.dk.