Sted_ Ørestad Gymnasium
Dato_ 17. september 2020
Spurten er sat ind mellem Klara og Lesley. De har godt styr på at spille de rigtige kort til at få de rette kompetencer til de forskellige job, men privatlivet er en udfordring. “Alt i fritiden er fucking dyrt, det er ligesom i virkeligheden,” siger Lesley, der ender med at vælge at få en baby. Klara vælger drømmeboligen.
Der er fuld koncentration ved bordene. Eleverne starter spillet med at vælge den person, de vil være. Personen har en studentereksamen, og første træk er at vælge uddannelse. Spillet fører eleverne gennem et livsforløb med forskellige job, projekter, uddannelser og fritidsaktiviteter.
“Hvordan kan Benjamin tjene tre gange så meget som mig – jeg er astronaut!” siger Cilas. “Du er gået ned i løn, men til gengæld er du blevet et bedre familiemenneske,” forklarer Claus Witfelt og tilføjer: “Det er ikke vigtigt at vinde, men om man får et godt liv med spændende job og projekter.”
Det er Engineer the Future, der har skabt spillet. Du kan gratis få fat i det på engineerthefuture.dk.
Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I denne serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode