Hvad har jeg lært efter én måneds projektbaseret undervisning?

Jeg har nu kørt projektbaseret undervisning i en måneds tid. Det har været en måned, hvor jeg på samme tid har været 100% sikker på, at det var den her vej, jeg skulle gå, og 100% usikker på, om eleverne reelt fik noget ud af det.

Men når jeg gør alting op, så har jeg fundet ud af, at projektbaseret undervisning kan et eller andet – og jeg er nået dertil, hvor jeg bestemt har tænkt mig at arbejde videre med denne metode. Lad mig forklare lidt om min proces indtil nu.

I starten havde jeg en tanke om, at jeg skulle tage det hele lidt, som det kommer, og at jeg kunne planlægge fra gang til gang og se, hvad den enkelte klasse havde brug for. Det var en romantisk tanke, som også skulle sikre mig lidt frihed i min planlægning, men jeg må indrømme, at det ikke helt var sådan, det kom til at fungere bedst. Jeg føler mig mest tilpas, når jeg kan se, hvad der skal ske en uges tid ud i tiden, så tanken om at planlægge fra gang til gang stressede mig mere end den gavnede mig.

Så første konklusion er: Lad være med at ændre din måde at forberede dig.

Dernæst kommer det med elevernes læring. Min største bekymring var helt klart, om eleverne ville få nok ud af projektbaseret læring. Kunne jeg lære dem nok, så at sige. Til min store overraskelse må jeg indrømme, at min tanke er, at jeg faktisk næsten kan få endnu mere læring ind i dem. Jeg har sagt til flere af mine kollegaer, at jeg kan ”snyde læring ind i eleverne.” Hvordan så det?

Hver gang jeg kører et forløb, spiller det jo ind i en større narrativ. Faktisk er det bare en stor historie, som eleverne tager del i. Det betyder, at hver eneste gang kan jeg sige: ”Nu har Den Danske Biblioteker igen bedt om, at I tager udgangspunkt i en tekst” eller ”Kids Inspire har nu bedt om, at I skal …” Og langt hen ad vejen æder de den råt.

Selv når det egentlig er ret hardcore tekstanalyse, køber de ind i den, for det er jo til projektet, vi gør det. Jeg har da været nervøs for, om der kom nok faglighed ind i forløbet – især for mine 3.g’ere – men jeg må konstatere, at jeg oftest ser, at de giver den mere gas i de relativt korte analyse-sekvenser vi har. Korte forstået på den måde, at vi tidligere ville køre 15 minutter læsning, 45 minutter analyse og 30 minutter opsamling (sådan lidt groft sagt). Nu kører vi 15 minutter læsning, hvorefter jeg vælger en styregruppe, som får 20 minutter til at lave arbejdsspørgsmål og analyseark, som skal bruges i projektet. Herefter kommer så 20 minutter til en projektbaseret analyseopgave i grupper, som styregruppen faciliterer,  efterfulgt af 15 minutter opsamling. Til slut får de tid til at gå ud i deres grupper og arbejde videre med deres projekt. Det vil altså sige, at gruppen hver gang har omkring 40 minutter til at lave på projektet, men de skal stille én person til rådighed til styregruppen.

Denne form har ledt til et mere kondenseret analysearbejde, men oftest er det min observation, at eleverne giver den langt mere gas i disse kondenserede sekvenser, end hvis jeg beder dem bruge længere tid på det. Stress-faktoren har en god indflydelse her.

Så den anden konklusion er:  Børn i alle aldre elsker at lege, og hvis de føler, de tager del i en leg, kan man snyde rigtig meget læring ind i dem.

Den sidste ting, jeg vil tage fat på, er, at man skal huske ovennævnte stress-faktor. Hvis jeg ikke gør det klart for eleverne, at de er lidt pressede på tid, eller hvis eleverne får den ide, at de har god tid, så tager de alt for let på projektarbejdet.

Mit eksempel er, at jeg i den ene klasse ikke havde fået kommunikeret denne stress-del ud til eleverne. Det betød at de var sådan lidt lade omkring at komme rigtigt i gang med deres projekt. Men da jeg så pludselig fortalte dem, at de skulle være færdig om tre moduler, så blev de meget effektive og begyndte at give den gas.

Så den tredje konklusion er: Eleverne skal have tid nok, men de skal heller ikke føle, at de har oceaner af tid.

Som overordnet konklusion kan jeg bare sige, at jeg tager en måned mere. Vi mangler at samle op på de forskellige projekter, og når det sker, kan jeg sige med meget stor sikkerhed, om og hvor stor en succes det har været. Samtidig vil jeg her kunne gennemskue, hvad jeg skal gøre bedre, og hvad jeg skal fortsætte med at gøre.

Men jeg må indrømme, at projektbaseret undervisning er blevet lidt en favorit for mig. Den giver mig en enorm frihed, samtidig med at jeg kan tage mig af de elever, som har allermest brug for hjælpen. Jeg er meget positiv.