Her er det vigtigste i gymnasiereformen

Så blev vi endelig enige om gymnasiereformen. Vi er glade for at være med til at fastholde gymnasiets alment dannende karakter og dets afsæt i det søgende menneske. Her er det vigtigste i reformen:

Dannelse: Vi har fået med, at det først og fremmest handler om, at de unge har brug for uddannelser, der møder dem fagligt og menneskeligt. Vi har holdt fast i, at historie, old og religion er tre selvstændige fag, vi har fået skriftlighed ind i historie, og vi har sikret, at eleverne på HF skal have enten idræt eller musik.

HF: Vi har sørget for, at HF fremover kan pege mod alle videregående uddannelser. Dørene bliver ikke smækket i for de 15-årige.

Tværfaglighed: Der bliver tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden. Vi dropper uhensigtsmæssige bindinger og gør til gengæld videnskabsteori, metode og de tværfaglige opgaver til en del af eksamen på studieretningsprojektet.

Nye prøveformer og karakterfrie 1.g-klasser: Vi åbner nu (endelig!) for en udvidelse af forsøgene med nye prøveformer og karakterfrie 1.g klasser, så der kommer mere fokus på motivation og mindre på karakterræs.

Studieretninger: Vi har fået mere frihed til skolerne, end regeringen lagde op til. Dels får de kreative fag og sprog samme betydning som studieretningsfagene. Dels bliver der en mulighed for, at skoler kan lave andre studieretninger end dem, regeringen har lagt op til.

Lokal udvikling: Vi tror på, at skolerne bliver bedre, når de selv får lov til at arbejde med det, der giver mening. Derfor har vi gjort vores til, at reformen ikke kan misbruges til øget styring oppefra. Regeringens målstyring er erstattet med få, overordnede mål, som den enkelte skole selv skal konkretisere.

Karakterkrav: Uddannelse skal åbne døre, også for de elever, hvis forældre ikke selv har nogen uddannelse. Derfor bliver adgangskravet på 02. Til gengæld stiller vi højere krav i uddannelsesparathedsvurderingen. Det giver mere fokus på motivation og modenhed og mindre på karakterer.

Nu mangler vi bare at få regeringen til at droppe deres besparelser. I det mindste burde de sætte flere penge af til efteruddannelse, når nu vi beder lærerne om at undervise anderledes i matematik, gøre evalueringen mere fremadrettet, indtænke innovation og digitalisering i undervisningen mm. Hvis man altså vil have, det skal blive godt. Det vil vi.