Hadet til demokratiet stikker dybt

Når Berlingske under overskriften "Forklædt som voksne" (29/10 2015) latterliggør de lærere, der brugte deres demokratiske ret til at protestere mod regeringens politik, så gentager avisen et had til demokratiet, der er lige så gammelt som demokratiet selv. Demokratiet opstod som bekendt i det antikke Grækenland, men går vi til de store græske antikke filosoffer, var det mistro til demokratiet, der var på dagsordenen. Demokrati var for dem et pøbelvælde. Platon skildrer i sin hulelignelse den demokratiske borger som  uvidende om alt og derfor også om det gode. Aristoteles skriver i samme aristokratiske ånd, at "argumenter er magtesløse, når det gælder at opfordre mængden til det smukke og ædle."
 
Det er nøjagtigt samme had til demokratiet, der ligger i Berlingskes kommentar: "Voksne ved, at livet består af en perlerække af valg, herunder økonomiske. Den proces kaldes også for prioritering. De lærere, der strejkede i går, demonstrerede, at de ikke magter voksenrollen." Hvis man er imod regeringens politik, er man altså ikke værdig til at deltage i den offentlige diskussion. Lærerne forstår ikke økonomiske argumenter, antager man. Nøjagtigt ligesom antikkens filosoffer ikke mente, at folket magtede at blande sig i statens affærer, og ligesom man historisk har udelukket kvinder fra stemmeret med det argument, at de var uden mandens fornuft.
 
Hvad angår prioritering kunne det jo være, at de demonstrerende netop prioriterede uddannelse frem for de skattelettelser, som regeringen lægger op til i regeringsgrundlaget. Det fremgik af mere end en af de taler, jeg hørte til demonstrationen i Aarhus. Men det er ikke mærkeligt, at Berlingske ikke hørte dette, for hadet til demokratiet har altid haft den grundlæggende funktion, at den lukker folks ører for den fornuft, folket faktisk formår at udtrykke, når de blander sig i politik.

Kåre Blinkenberg
VUC Aarhus. Hovedbestyrelsen i GL. Liste 1.