Gymnasiet optager ikke for mange!

SVM-regeringen vil “se på at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”. Der er mindst 10 argumenter for, at det er en ufatteligt dårlig og temmelig aparte idé.

I ikke-prioriteret rækkefølge:

For det første, så vil skærpede adgangskrav uvægerligt føre til forstærket karakterræs og mistrivsel blandt de unge. Vores unge er allerede ekstremt karakter-fokuserede, og statsminister Mette Frederiksen fremhævede i sin nytårstale trivselskrisen som et alvorligt problem. Mener man det alvorligt, og vil man modvirke karakterræs, så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

For det andet, så vil skærpede adgangskrav om noget selvfølgelig fremme det uddannelsessnobberi, som statsministeren ellers har tordnet imod ofte og længe. Vil man undgå at nære opfattelser af, at nogle uddannelser er finere og mere eksklusive end andre, så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

For det tredje, så vil skærpede adgangskrav ramme etnisk, kønsmæssigt, socialt og udviklingsmæssigt skævt. Det bliver færre drenge, færre med indvandrerbaggrund, færre fra uddannelsesfremmede hjem, og færre med særlige behov, sociale problemer eller ar på krop og sjæl, som kommer til at få en studenterhue. Desuden udvikler unge sig ikke lige hurtigt, og forslaget ville ramme de såkaldte ‘late bloomers’ hårdt. Vil man have et rummeligt, alsidigt gymnasium med social mobilitet og mønsterbrydere, så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

For det fjerde, så vil skærpede adgangskrav også ramme geografisk skævt. Som det er i dag, er Danmark i forvejen uddannelsesmæssigt skævvredet; i nogle områder tager mange traditionelt en gymnasial uddannelse, i andre er det et mindretal. Med mindre man vil have et mere uddannelses-ulige Danmark, hvor postnummeret i højere grad afgør, hvilken uddannelse man ender med, så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

For det femte, så ligger der en ærgerlig underkendelse af det måske mest værdifulde i en gymnasial uddannelse i regeringens tænkning og retorik. Undervisningsminister Mathias Tesfaye fokuserer meget på, om de unge med studenterhue “bruger den til noget”, hvilket er helt rimeligt og forståeligt – men ministeren lader ikke til at medregne værdien af den ved lov fastlagte almendannelse, som politikerne ellers selv ofte fremhæver som et afgørende formål med de gymnasiale uddannelser. Værdien af almendannelse kan ikke måles og vejes lige så nemt som eks. hvilke karakterer de unge får, og hvor hurtigt de kommer videre i uddannelse og beskæftigelse. Man kan måske se på den nyligt offentliggjorte undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, som dokumenterede, at særligt unge på erhvervsuddannelser mangler demokratisk selvtillid, for at få en fornemmelse for gymnasiernes almendannelsesmæssige værdi. At være et dannet menneske handler om at kunne tænke kritisk og selvstændigt, at have et bredt, nuanceret og vidensbaseret perspektiv på sig selv om sin omverden, at kunne forstå andre, håndtere uenigheder på civiliseret måde, udvise hensyn og optræde hensigtsmæssigt og respektfuldt i forhold til sig selv, sine medmennesker og det demokratiske samfund, man er en del af. Ser man  – såvel for den enkelte som for vores samfund – en værdi i, at man kan have gymnasiernes almendannende grundlag at leve ens liv på og forstå en tiltagende kompleks omverden ud fra, så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

For det sjette, så retter regeringens forslag bager for smed på helt urimeligt vis. Undervisningsminister Tesfaye argumenterer for, at det faglige niveau på gymnasiet undermineres af for mange dårlige elever; “Vi laver adgangskrav for at sikre en bedre gymnasieskole”, udtaler Tesfaye til DR, og henviser også til, at han ‘får henvendelser fra gymnasielærere og kan læse beretninger på sociale medier’, som bekræfter hans opfattelse. Men det er altså både misforstået og en ansvarsforskydning at give den gruppe af unge, som har brug for en ekstra hånd, skylden for, at gymnasieskolen ikke er “bedre”. Vi har ikke en fejlplaceret gruppe af unge på de gymnasiale uddannelser, som erhvervsuddannelserne bliver ‘snydt’ for! De gymnasiale uddannelser klarer sig under vanskelige vilkår faktisk flot målt på trivsel og gennemførsel, fordi lærerne sætter en ære i at løfte såvel de faglige dygtige som de mere udfordrede.

Vi har til gengæld nogle rammevilkår og strukturelle vilkår, som politikerne selv har bestemt, som i alvorlig grad spænder ben for os. Sjovt nok er det slet ikke en del af ministerens fortælling! Et par eksempler: Fra 2015-19 skar politikerne en milliard på de gymnasiale uddannelser. Konsekvens: Ca. 1000 gymnasielærere mistede jobbet, og de tilbageværende skal undervise flere og flere elever hver især, med mindre og mindre tid til at se og hjælpe den enkelte elev. Det rammer selvfølgelig de elever, som har behov for lidt ekstra hjælp hårdere end de, som fra start føler sig mere sikre. Politikerne vedtog dernæst i 2016 en gymnasiereform, som bl.a. indførte et grundforløb, som også vanskeliggør lærernes arbejde med at danne relationer og løfte det faglige niveau, foruden at det også rammer elevernes trivsel.

Simpelt sagt: Flere elever kunne klare sig bedre, hvis politikerne ikke havde svækket gymnasiet så meget, som de faktisk har. Det er ikke eleverne som sænker det faglige niveau i gymnasiet – det er først og fremmest politikerne. At regeringen kommer på en sådan baggrund og vil lave en “bedre gymnasieskole” ved at smække døren i for de unge, som måske særligt rammes af politikernes egne forudgående beslutninger, det er simpelthen uordentligt. Så hvis man vil lave en bedre gymnasieskole, så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema – der var meget andet, man i stedet burde gøre. En afskaffelse af det håbløse grundforløb var et oplagt sted at starte, og det er lidt en lakmustest på, om ministeren og regeringen faktisk HAR nogle egentlige, positive ambitioner for gymnasieuddannelserne, om man vil gribe den enormt lavthængende frugt. Det er ikke ofte, at vi kan tilbyde politikerne at lave en BEDRE skole for de samme midler – men det kan vi med en afskaffelse af grundforløbet.

For det syvende, så bygger forslaget også på et enøjet fokus på unges udsættelse af videre studier efter studentereksamen. Logikken lader til at være, at de unge sikkert vil haste videre til at blive nyttige skatteydere, hvis bare de ikke har en “ubrugelig” studentereksamen. Det er i sig selv vanskeligt at omtale en studentereksamen som “ubrugelig”, dels fordi den som ovenfor nævnt er almendannende, og dels fordi der er mange uddannelser, som ikke sætter en høj karakterbom. Min erfaring er, at ønsket om at udsætte videre studier i højere grad deles af flere og flere elever, uanset deres karakterer, fordi de simpelthen bliver skoletrætte af det karakterræs og den perfektheds- og præstations-kultur, som de har været en del af gennem grundskole og gymnasie. Samtidig er de bange for at vælge ‘forkert’. Så hvis man vil have flere unge hurtigere videre fra gymnasie til videre studier, så burde skærpede adgangskrav ikke være et tema; i stedet skulle man investere i at fremme andre og mere positive værdier gennem grundskole og gymnasium, styrke vejledningen, og sikre, at de unge har mulighed for at vælge om, hvis deres videre uddannelsesvalg ikke var ramt rigtigt i første hug.

For det ottende, så er regeringens forslag formynderisk og et anslag mod det frie uddannelsesvalg, vi som samfund ellers sætter i højsædet, og som Danmark har udviklet sig markant med. Særligt har et af regeringspartierne for få måneder siden skreget sig gennem en valgkamp med det virkelighedsfornægtende budskab, at elelvfordelingsaftalen på gymnasierne skulle sløjfes for at værne om elevernes frie valg – selvom det frie uddannelsesvalg ikke blev antastet. Den sandhed blev slagtet på valgkampens alter; eleverne blev med elevfordelingsaftalen simpelthen nægtet at vælge venner, måtte man forstå! Kort tid efter er man så kommet i regering, og så vil regeringen altså mindske unges adgang til gymnasiuddannelserne! Det hænger ikke sammen. Vil man stå vagt om de unges valg af ungdomsuddannelse, og dermed fastholde idealet, at uddannelse først og fremmest har til formål at være frisættende for den enkelte (hvilket også medvirker til at fremme elevernes motivation), så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

For det niende, så forsikrer undervisningsministeren, at forslaget sørme ikke handler om at tvinge unge over på erhvervsuddannelser, og det må jeg jo så tro er sandt for hans vedkommende, når nu han siger det. MEN – jeg mistænker stærkt, at det netop er ambitionen for andre i regeringen. Det er i givet fald både udansk og uklogt. Tvang som et værktøj i uddannelse hører en svunden skoletid til. Det er i øvrigt heller ikke, hvad repræsentanter for EUD beder om, så vidt jeg kan høre! Ingen ønsker sig elever, der er blevet tvunget ind på ens uddannelser – og hvad skulle i øvrigt godtgøre, at de unge, man vil tvinge væk fra gymnasiet, lige skulle blive gode håndværkere? Regeringen står i den situation, at hvis man gerne vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, så burde skærpede adgangskrav til gymnasiet og andre over-forsimplede tiltag og forestillinger slet ikke været et tema; så er man nødt til at se  på netop erhvervsuddannelserne, ligesom det ville give god mening at se på, hvordan man kan styrke søgningen mod EUD for unge som HAR taget en studentereksamen.

For det tiende, så er der nok mangel på unge med en erhvervsuddannelse – men der er også mangel på unge med en studentereksamen! Regeringen leger den leg, at der er et overskud af unge, som vælger forkert med en gymnasial uddannelse. Virkeligheden er, at der ikke er unge nok i det hele taget til at møde alle fremtidens behov for arbejdskraft! Hvis man gerne vil have, at vi selv skal kunne uddanne vores lærere, sygeplejersker, pædagoger, læger, socialrådgiver, ingeniører osv., så burde skærpede adgangskrav slet ikke være et tema.

Regeringens altoverskyggende tema for at sikre hænder nok burde være at få de 20% af en ungdomsårgang med, som slet ikke får en ungdomsuddannelse. Mange af dem har prøvet at starte op på en uddannelse – de færreste er ”dropouts” fra gymnasiet. Så kære regering: Stop nu den heksejagt på de gymnasiale uddannelser, som ikke fører andre veje hen end mod øget ulighed, mindre social mobilitet, mindre sammenhængskraft og et mere snobbet-elitært gymnasium. Et sådant gymnasium gavner altså ikke Danmark nær så meget som det brede, folkelige gymnasium, vi har i dag, og som vi har behov for, at I værner om og styrker på rette vis.