Gymnasieskolen, et woke fagblad?

Efter at have læst kronikken i det seneste nummer af Gymnasieskolen (”Tid til erkendelse og handling – diskriminationen trives subtilt i gymnasiet”, Gymnasieskolen Nr. 05) var jeg lige ved – i ophidset tilstand – at sætte mig til tasterne og skrive et vredt opslag i Gymnasielærernes Chatroom, gymnasielærernes lukkede debatforum på Facebook. Jeg talte dog til ti og besindede mig. Det ville være mere fair at Gymnasieskolens redaktion havde mulighed for at læse med og forholde sig til min kritik. Som medlem af GL’s hovedbestyrelse er jeg også på en vis måde medansvarlig for indholdet af fagbladets spalter. Et blogindlæg ville være mere ordentligt, tænkte jeg.

Lad mig starte med faktisk at rose Gymnasieskolen for den forbilledlige dækning af foruroligende tilstande på Næstved Gymnasium og HF, hvor ingen havde mod på at være tillidsrepræsentant. I det ene nummer efter det andet satte Gymnasieskolen et kritisk lys på en enevældig rektor og en bestyrelse, der ikke var sin opgave voksen. Uden fagbladets vedholdenhed havde den pågældende rektor måske stadig været rektor. Sådan bør et stærkt fagblad agere. I Næstved-gate kunne man på ingen måde beskylde Gymnasieskolen for at være et ”livstilssblad”, en etikette, der er blevet sat på bladet i Gymnasielærernes Chatroom.

Men nu til kritikken. I den omtalte kronik tegner Mira P. Skadegård, Ph.d., adjunkt og diskriminationsforsker på Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, København et billede af gymnasiet som et sted, der er gennemsyret af diskrimination og strukturel racisme. Hun henviser til et tænkt eksempel, hvor – citat – ”majoritetsracialiserede (hvide) Nikolas kommer for sent til timen, og hvide Frederik kommer for sent næste dag. Typisk behandles begge som individuelle tilfælde og kædes ikke sammen. Til forskel, når brune Ali og derefter brune Mohammed kommer for sent, bliver deres forsinkelser behandlet mere skrapt og som et generelt problem.” Citat slut. Mira henviser i sin lange kronik på intet tidspunkt til en konkret empiri bag sine antagelser om gymnasiets undervisere som ”majoritetsracialiserede”, som vist nok – på woke – betyder, at de er racister uden at være bevidste om det. En slags opdateret version af falsk bevidsthed. Jeg er faktisk i tvivl, om Mira P. Skadegård har set et dansk gymnasium indefra.

Gymnasieskolen må selvfølgelig gerne bringe en kronik af en ekstremt hudfarvefikseret identitetspolitisk forsker, som også har kritiseret, at Nikolaj Lie Kaas lægger stemme til den sorte hovedperson i Pixars filmen »Sjæl«. Men bør der så ikke være en modstemme, der ser verden et andet sted fra? Som kender gymnasiet indefra? Er Gymnasieskolen blevet woke? Miras kronik trænger til en realitetstest.

Mikael Busch, medlem af Gymnasieskolernes Lærerforenings hovedbestyrelse for Liste 2